Indimellem kan det være svært at forklare, hvad det egentlig var som var så fedt ved firserne. Især er det svært at forklare overfor alle de der ikke selv var en del af dette pastelfarvede, overfladiske, androgyne, skulderpudeunivers. Indrømmet - det er da også langt fra alt fra dette årti der er lige fedt, men om ikke andet så bød perioden på en række særdeles vellykkede ungdomsfilm. Blandt de bedste var naturligvis John Hughes klassiske teenagedramaer, men det var også i firserne, at den meget fjantede ungdomskomedie fandt sin endelige form i film som f.eks. Back To the Future, Bill and Teds Excellent Adventure og den ofte oversete klassiker Better Off Dead. Sidstnævnte film var en spoof på årtiets mange formulariske, platte ungdomskomedier, der primært blev lavet som en undskyldning for at vise en masse blottede bryster og sekvenser med folk, der stod på ski.

Savner man indimellem denne type af film, eller har man brug for en film der måske kan minde en om hvad det var der var så fedt ved en dekade, hvis ultimative fjernsynsoplevelser var Miami Vice, Dynasty og Eldorado, så bør man give Hot Tub Time Machine en chance.

Filmen, der har fået den ualmindeligt bøvede danske titel Bagstiv i Boblebadet, følger tre gamle venner og en nevø, der i ren nostalgi beslutter sig for at tage tilbage til deres favorit skisportssted fra firserne. Da de kommer frem er hotellet forfaldent og den før så travle by minder allermest om Harboøre sidst på søndagen.

Ganske ved et uheld får de dog aktiveret det boblebad som hører til hotelsuiten. Boblebadet viser sig at være i stand til at sende de fire gutter tilbage til dengang de var unge - midt i firserne. De skal nu gennemleve den weekend, der på mange måder var skelsættende for dem alle – forskellen er blot, at de nu har al deres erfaring med sig. Selv om de er ældre, så opfatter alle i firserne drengene som jævnaldrende. Nevøen beholder dog sin nuværende alder og reduceres heldigvis ikke til et foster. Dette er den overordnede præmis for filmen, for den spørger om hvorvidt man virkelig ville have truffet andre og mere voksne valg, hvis man dengang havde vist det som man ved nu.

Hot Tub Time Machine genskaber ganske trofast ånden fra firserfilmene med alle de typer af problemer og karakterer som oftest befolkede den slags film. Det er i den forbindelse ufatteligt velvalgt at det er John Cusack som blev castet i filmens hovedrolle, for det giver filmmagerne et par muligheder for at komme med et par intertekstuelle referencer til den rolle som Cusack spillede i føromtalte Better Off Dead. De der ikke kender denne film, vil måske undre sig over hvorfor der pludselig er nogen der råber ”I want my two dollars” idet gutterne for første gang kommer ned i hotellets foyer. Den nye film opnår dog på ingen måde hverken at levere den utroligt absurde humor eller den charmerende kærlighedshistorie, som stadig den dag i dag gør Better Off Dead seværdig.

Selv om pastichen over firserfilmen fungerer og selv om Hot Tub Time Machine også får aftvunget et par hjertelige grin undervejs, så er der ikke den store risiko for at den går hen og bliver en regulær komedieklassiker. Dertil er filmen simpelthen for generisk og benytter sig af for mange komiske kneb, som man har set i et utal af variationer før. Til gengæld så er den så tilpas vellavet, at man er ganske godt underholdt mens man ser den.

De der holder af tidsrejseaspektet får også lidt for pengene, for selv om nevøen som sagt ikke opfattes af firserfolket som et svævende foster, så er hans eksistens stadig truet. Det viser sig nemlig at knægtens mor var med på skituren og at det var på den tur at hun blev med barn. Da de fire nu er vendt tilbage til fortiden og forsøger at gøre tingene anderledes, er der derfor en overhængende fare for at de har forhindret denne seksuelle kontakt at finde sted. For knægten begynder at flimre og så gælder det om at få moderen befrugtet i en fart. Der er også et par andre aspekter, der tvinger de nu voksne mænd til at gennemleve pinagtige og potentielt traumatiske situationer igen, så tids/rums kontinuummet ikke bryder totalt sammen.

Bagstiv i Boblebadet er, når først rulleteksterne kører, hurtigt glemt igen. Det er en munter hyldest til både naivt og farvestrålende ungdomsliv og ikke mindst er det en hyldest til den popkultur som eksploderede på det tidspunkt, men som komedie er der ganske enkelt for langt mellem grinene, når nu der samtidig skal være plads til drama og samtaler om skæbne. Undertegnede kunne i al fald godt have ønsket sig, at filmmagerne havde været meget mere trofaste overfor firserfilmens form og så bare give den maksimalt gas, uden hensyntagen til, at der nødvendigvis skulle være en dybere mening med al galskaben.