Den romantiske komedie har det med at dukke sit sukkersøde fjæs op i et meget velkendt format: En mand lider af hjertekvaler pga. et forlist forhold. Verden hænger dårligt sammen, måske også fordi andre ting presser sig på og forstyrrer det liv, der ikke helt længere lever op til forventningerne. Pludselig står hun der så, denne nye kvinde, som skal vise sig at være et godt bud på, hvordan den synkende kærlighedsskude skal komme oven vande igen. Det er dog ikke sikkert, at han lige ænser det med det samme – og hun gør da især ikke, fordi han egentlig mest er i vejen. Vi kender formlen fra utallige film med Hugh Grant i hovedrollen – herhjemme kender vi den fra forskellige film såsom Den eneste ene og andre fra samme boldgade. Nu har vi fået en til: Simon & Malou, der er en helt igennem genretypisk, temmelig forudsigelig romantisk komedie, der lever alene pga. Tuva Nuvotnys og Dejan Cukics præstationer i hovedrollerne.

Malou er en svensk fremadstormende karrierekvinde, der ikke har tid til at få børn i en hverdag, hvor der ikke er tid til mange forstyrrelser og afstikkere – det ser vi allerede i starten, hvor hun sammen med sin mand er på løbetur sammen med et andet par, der finder på at løbe en uvant vej. Malou ytrer bekymrende, at de jo ikke kan vide, hvor det bringer dem hen. Imens Malou tonser derud af mod en toppost i et dansk advokatfirma, mister Simon derimod sin kæreste, der ikke længere kan holde hans nøleri ud – han er ved at skrive en børnebog, som han har noget svært ved at få færdiggjort. Skæbnen vil så, at Malou – der får stillet en lejlighed i det centrale København til rådighed af firmaet – pludselig står i Simons stue, idet han har glemt at sige til udlejningsfirmaet, at han ikke skal flytte alligevel. Det strider mod al den sunde fornuft, som Malou ellers i egen optik udstråler, men hun ender med at tillade, at han bliver boende i et par dage, indtil han får pakket sine ting sammen. Gæt engang, hvad der så skal ske…

Filmen er helt i tråd med den almindelige formel for denne type film, og – som det ligger lidt i titlens & – så sker der mere end bare lidt kure på tråden for Simon og Malou. Simon ender også undervejs med at fortælle en hel del om den børnebog, han er ved at skrive. Den handler om en flok kaniner, der er på en så indædt jagt efter Den Store Gulerod, at de ikke formår at se, at det, som de mangler, er lige foran dem. Denne fortælling er filmens flade undertone, der løber som en gennemgående plat metafor for det, som de begge oplever: Manglen på den sande kærlighed, der gør at de ikke kan se, at det hele er lige for deres næser. Når det så er sagt, så er filmen faktisk momentvist morsom, hvilket udelukkende udspringer af Tuva Nuvotnys og Dejan Cukics skuespil – særligt fænomenal er Cukics mimik, der jo ikke kan gøre for, at der ligger et dårligt manuskript til grund for filmen.

Til at starte med var filmen instrueret af Lasse Spang Olsen, hvilket virker noget ved siden af, hvad han ellers har lavet. Han sprang dog også – af uvisse grunde – fra undervejs, og overlod projektet i hænderne på Theis Mølstrøm Christensen, som var assistentinstruktør på filmen. Meget sigende er der på IMDB ikke indskrevet nogen instruktør på filmen, men i den endelige udgave er Theis Mølstrøm Christensen krediteret for den. På den baggrund er det måske ikke nogen dårlig film at spillefilmsdebutere med – selvom den er forudsigelig, plat og uden interessante tvists undervejs. Simon & Malou er for dem, der slet ikke kan lade være med at svælge i lidt for søde film.