Winnie og Karina er to figurer, der først optrådte i serien Piger på prøveløsladelse som en del af satireprogrammet Flemmings helte på DR. Pigerne har nu fået deres helt egen spillefilm, og det går ikke stille af. Umiddelbart deler de to virkelig vandene, enten så hader man deres utilpassede og møgirriterende måde at gå gennem tilværelsen på, eller også elsker man dem for deres utilslørede satire over snotdumme fisser fra vestegnen.

For at kunne holde af Winnie og Karina kræver det, at man kan se det morsomme i usandsynligt groft sprog, og i enormt hjernedøde piger, der aldrig lytter efter, hvad det er deres omgivelser forsøger at fortælle dem, hvilket konstant udløser generelt destruktiv og asocial adfærd.

Winnie og Karina er muligvis de to største sociale tabere, man kan forestille sig, og de to gebærder sig så forfærdeligt, at det eneste rigtige (og sikre) sted for dem er fængslet. I den nye film viser det sig, at de øvrige indsatte i Vridsløselille også er ved at blive sindssyge af at høre og se på de to tosser. Heldigvis sker der to ting, der sikrer at medfangerne ikke længere har brug for at være bange. For det første igangsættes et nyt forsøg fra fængselsforsorgen, der har til hensigt at resocialisere de værste sociale tabere, og for det andet ser Hovedstadens Kristne Kanal (HKK) pludselig mulighed for at score en halv million i statstilskud, såfremt de aktiverer tøserne. Det er naturligvis dømt til at gå galt.

Karina har bildt sig selv ind, at de to kan tjene en million hver især ved at arbejde på tv-stationen, og hendes penge skal bruges til at betale for hendes ældste søns konfirmation. Da det går op for pigerne, at de måske ikke kan tjene en million alligevel, søsættes en alternativ og meget dårlig plan om et indbrud i en ekskærestes pølsevogn.

Filmen følger formlen, som den vi har set i serien Piger på prøveløsladelse, der oprindeligt blev sendt på DR2. De to får tildelt ekstremt nemme opgaver, som de naturligvis fucker op på det groveste i løbet af ingen tid, alt imens de skændes så det brager og konstant fyrer bemærkninger af, der ryger direkte op i alle de åbninger, man kan finde under bæltestedet.

Filmen bliver på den måde ret formularisk, idet der hele tiden skabes set-ups med et åbenlyst pay-off få øjeblikke efter. Eksempelvis ser vi en scene hvor Winnie, lidt åndsfraværende, fjerner et advarselskilt om at elevatoren ikke virker og tre minutter efter styrter HKKs kok ned i elevatorskakten og brækker benet. Pigerne tager for en gang skyld initiativ og laver mad, især da kokken tilbyder dem 500 dask fra sin ambulancebåre. Det resulterer i, at alle medarbejdere på HKK får seriøs madforgiftning, og pigerne har nu frit slag til at lave deres eget bud på Jesus-tv.

Humoren er grov hele vejen igennem, og kan man ikke tåle bevidst at blive fornærmet over en nådesløs omgang med både madvarer, mennesker og ikke mindst det danske sprog, så bør man holde sig langt væk. Da undertegnede anmelder holder ekstremt meget af de to, så skal det bestemt ikke være en opfordring man skal følge. Humor er indimellem bedst, når den går langt over stregen, og det bliver der i hvert fald gjort.

Winnie og Karina – the movie er bestemt ikke en stor film, men derimod sætter den sig for at være så stødende og påtrængende som menneskeligt muligt. Selv om det er Søren Fauli, der har instrueret, så virker det mest som et bestillingsarbejde, for man skal i al fald ikke forvente sig en underfundig, lidt underspillet, hyggehumor, som man normalt associerer ham med.

Selv om Winnie og Karina – the movie selv for fans kan blive lidt lang, og man ikke kan lade være med at fundere over, at de to måske fungerer bedst i mindre doser, så ændrer det ikke på det faktum at Linda P. og Christina Sederqvist er garanter for meget morsomt og i høj grad dumt selskab, forudsat man altså holder af plat humor. Dertil kommer, at vi får lov at se folk som bl.a. Ole Thestrup, Thomas Bo Larsen og ikke mindst Henrik Lykkegaard spille op mod dem. Lykkegaard spiller den frustrerede daglige leder af HKK, der ikke har andet valg end at se det kaos, pigerne efterlader, som et tegn på, at det er Gud som tester ham. Så har man selv lyst til at finde ud af, om Job burde spise en tudekiks, så kan man se med i de fleste biografer fra d. 7/8-2009.