Mest læste
[Filmanmeldelse]

1 - Filmanmeldelse
Homeland – sæson 1, 2 & 3
2 - Filmanmeldelse
Drengen i den stribede pyjamas
3 - Filmanmeldelse
Alting bliver godt igen
4 - Filmanmeldelse
Abraham Lincoln – Vampire Hunter
5 - Filmanmeldelse
Heksen
6 - Filmanmeldelse
Herskab og tjenestefolk: Den komplette samling
7 - Filmanmeldelse
Johan Falk – Gruppen for særlige indsatser
8 - Filmanmeldelse
Krokodillebanden 3 – Alle for en
9 - Filmanmeldelse
Armadillo
10 - Filmanmeldelse
Encounters

The Grotesque (99 min.) Købsfilm / On Air Video
Anmeldt 20/4 2009, 23:10 af Torben Rølmer Bille

Overklassens absurde charme


Overklassens absurde charme

« Tilbage venstrestil icon lige marginer icon - icon + icon print icon

Cover

The Grotesque er en film fra 1995, der netop igen er blevet gjort tilgængeligt på DVD. Det må som udgangspunkt dog undre en hel del, at der ikke er gjort mere for at pynte på billedsiden, for selvom man sætter skiven i sin DVD-afspiller så virker billedet, som om man ved en fejltagelse har startet sin gamle video. Om dette skyldes, at selskabet ikke har taget sig tid til at sørge for et ordentligt digitalt transfer fra celluloid, eller om billedsiden som et udgangspunkt har set sådan ud, skal være uvis – men essensen er, at hele filmen ser ud som om, den er optaget med blødfilter, hvilket giver alle billederne et gnidret og mat udseende.

Historien er skrevet af Patrick McGrath som nogle måske har hørt om. Det var samme fyr som skrev det fremragende psykodrama Spider, som canadiske David Cronenberg filmatiserede i 2002. Selvom filmen også byder på en del seriøst drama, så er The Grotesque langt mere ironisk og letbenet, så er man ikke fan af tunge, britiske dramaer har man altså ikke noget at frygte.

Historien er sat i England i 1920erne, og protagonisten er den aldrende palæontolog Sir Hugo Coal, der har haft et langt, begivenhedsrigt liv men nu lever tilbagetrukkent på sit enorme landsted med sin smukke hustru Lady Harriet. Sir Hugo bruger al sin tid og fritid på at samle et imponerende dinosaurusskelet, som han tror, kan være med til at vende op og ned på den hidtidige opfattelse af dinoernes liv.

Til herregården ankommer i filmens start en ny butler og dennes kone. Dette bliver begyndelsen på en lang række dramatiske hændelser. Butleren Fledge synes at have et godt øje til Lady Harriet, men det gør i virkeligheden ikke Sir Hugo noget, for han har for længst mistet den seksuelle interesse i hustruen. Til gengæld, og meget til sin store overraskelse, finder han sig pludseligt underligt tiltrukket til Fledges kone.

Det, der dog for alvor sætter handlingen i gang, er den unge poet, der under mystiske omstændigheder forsvinder fra landstedet. Poeten er kæreste med Sir Hugos datter, meget til dennes store fortvivlelse, for Sir Hugo kan ikke, se at denne unge laps kan forsørge, endsige skabe en tryg fremtid for datteren. En nærmest inkompetent politiefterforskning bliver iværksat, og poetens familie dukker også op på landstedet for at komme til bunds i den unge mands forsvinden.

The Grotesque er, som titlen antyder, en film, der på mange måder er grotesk. Men man skal ikke forvente sig Monty Python-lignende absurde optrin. Titlen hentyder snarere til skildringen af overklassens indskrænkede vaner, forstokkede manerismer og enorme hæmninger, men lige så meget i forhold til det plot, som udvikler sig mere og mere mærkeligt i trit med, at filmen skrider frem.

Filmen viser, hvordan en sund kontakt med sin seksualitet på sigt kan give en uanet magt over andre mennesker – her personificeret i butler Fledges omgang med nøglepersonerne uanset køn, men den er samtidig en slags postmoderne hyldest til de klassiske engelske film om herskab, tjenestefolk og den klassiske herregårdsmordgåde, i dens bevidste og ganske konsekvente leg med både de stereotypiske karakterer og en handling, der hele tiden er på grænsen af det usandsynlige. Det er i hvert fald meget svært at acceptere The Grotesque som andet end fiktion.

Filmens afrunding er desværre også dens allersvageste punkt, men selvom finalen efterlader tilskueren en smule perpleks, så er resten af filmen, sin alder og billedkvalitet til trods, ganske seværdig. Der bydes både på fint skuespil og på en skæv og ganske anderledes historie end de, som vi normalt ser i forbindelse med skildringer fra Engelske overklassemiljøer.


Forrige anmeldelse
« The Scarlett Letter «
Næste anmeldelse
» The Escapist »


Filmanmeldelser