Mest læste
[Filmanmeldelse]

1 - Filmanmeldelse
Homeland – sæson 1, 2 & 3
2 - Filmanmeldelse
Drengen i den stribede pyjamas
3 - Filmanmeldelse
Alting bliver godt igen
4 - Filmanmeldelse
Abraham Lincoln – Vampire Hunter
5 - Filmanmeldelse
Heksen
6 - Filmanmeldelse
Herskab og tjenestefolk: Den komplette samling
7 - Filmanmeldelse
Johan Falk – Gruppen for særlige indsatser
8 - Filmanmeldelse
Krokodillebanden 3 – Alle for en
9 - Filmanmeldelse
Armadillo
10 - Filmanmeldelse
Encounters

Ocean with David Attenborough (98 min.) Biograffilm / Silverback films
Anmeldt 8/5 2025, 00:00 af Uffe Stormgaard

Den gamle mand og havet


Den gamle mand og havet

« Tilbage venstrestil icon lige marginer icon - icon + icon print icon

Cover

”Efter at have levet tæt ved 100 år på denne planet forstår jeg at det vigtigste sted på jorden ikke er på land, men i havet”

Sådan introducerer dokumentarfilmveteranen David Attenborough klimafilmen Ocean, instrueret af Colin Butfield, Toby Nowlan og Keith Scholey. Premieredagen, verden over, for Ocean with David Attenborough, er ikke nogen tilfældig dag.

Netop d.8. maj, fylder mesteren 99 år!

Det er havet, der rummer jordens, menneskehedens historie. Skjult, dybt nede, gemmer havet på hundredtusinderårs beviser for livets opståen. Havet er vores planets livsgrundlag. Det er det David Attenborough engageret og overbevisende vil fortælle. Illustreret med undervandsfilm fra havets dyb. En imponerende verden. En vrimmel af store, kæmpestore og små, bittesmå fisk, muslinger og koraler.

Men ak, også den verden er vi mennesker ved at ødelægge gennem et uhæmmet fiskeri. En plyndring af verdens måske vigtigste ressource, der totalt nedbryder havets eget økosystem.

David Attenborough lægger ikke fingrene imellem, når han dykker ned i verdenshavenes vidunderlige verden for at påvise hvad industrifiskeriets effektivitet har været skyld i, af tilbageslag. Stille- Middel- og Atlanterhavet - alle oceanerne er under forandring. Fiskebestanden formindskes, arter uddør. Fra kammuslinger til blåhvaler. De sidste årtier taler deres tydelige sprog.

Vi står ved en korsvej. Og det er NU! Selv om filmen er pessimistisk i sin konstatering af havenes tilstand, med en advarsel, et kæmpe råb om at redde oceanerne og dermed jorden, fortæller eksperter også, at havet evner forholdsvis hurtigt at genoprette nogle af skaderne, hvis vi skaber de rette omstændigheder.

Den gamle mand og havet (undskyld Hemingway) har brugt hele sit lange liv til, gennem vekslende medier, at fortælle om planetens truede klimatilstand – altid sagligt og velunderbygget. Det gælder også her i dokumentationen af menneskets destruktive udnyttelse af havet. Vi dræner havet for liv.

Filmen kommer på det rette tidspunkt. Netop FN's årti for havvidenskab for bæredygtig udvikling (2021-2030) hvor FN's havkonference finder sted i år i Nice. Lad os håbe/kræve at konferencen ser Ocean with David Attenborough – og allerbedst handler derefter.

Filmen er ud over at være vigtig med sit budskab også meget smuk. En indføring i en verden som kun få ellers har adgang til - alene det gør den mere end seværdig. En film ikke for de få – men for alle, der bekymrer sig om jordens fremtid og hvem gør ikke det?

Et stort til lykke med en vedkommende og vigtig film. Der trods pessimisme fastslår: At redder vi havet, så redder vi planeten.

Tak til David Attenborough – og samtidig et stort til lykke med de 99 år.


Forrige anmeldelse
« El Jockey «
Næste anmeldelse
Ikke flere anmeldelser


Filmanmeldelser