Den nye thriller Cold Blood Legacy, der i øvrigt er noget så sært som en fransk/ukrainsk co-produktion, starter egentligt meget godt. Smukke billeder af et snedækket skovlandskab afslører en ensom snescooter, der i høj fart tilsyneladende kører mod et ukendt mål. Lige pludselig ramler snescooteren ind i noget og chaufføren triller ned af en skråning. Blodig og forslået lykkes det den unge kvinde, at tage sin hjælm af og krabbe sig fremad. Seeren tænker, hvorfor bruger hun dog sine kræfter på at kravle midt i denne store, iskolde ødemark, men pludselig kan både hun og vi se en hytte i det fjerne. En skikkelse, en mand sidder for enden af en bådbro og måske kan han redde hende?

I næste nu følger seeren en politimand, der skal overtage opklaringsarbejdet efter sin noget ændre kollega, der er på vej på pension. Da vi møder de to betjente er de til begravelse. En ganske magtfuld gangstertype er blevet likvideret af en professionel lejemorder. Mordet får vi endda lov til at se. De to handlingstråde kædes sammen af, at det var manden som vi også så ved bådbroen, der med professionel overlegenhed, dræbte gangsteren i en sauna. Selv om Mythbusters for år tilbage fik smadret ideen om at man kunne bruge et projektil lavet af is til den slags, så fortæller filmen at gangsteren blev myrdet med en kugle, der bestod af et specielt frossent materiale, der efterfølgende smeltede og gjorde opklaringsarbejdet umuligt.

Så langt så godt – men desværre falder filmen efter denne ellers så lovende start helt fra hinanden. Der er, som du nok allerede havde gættet kære læser, en forbindelse mellem den unge kvinde fra ulykken og så resten af historien og selv om denne sammenhæng ikke skal afsløres her, så er det blandt andet den der gør at filmen mister sit greb om sin tilskuer. Kort sagt, så er både denne handlingstråd og et par andre, så tilpas søgte, at man som seer ender med at blive en smule irriteret over et plot, der i retrospekt bliver alt for langt ude.

Jean Reno, der er filmens egentlige trækplaster, har heller ikke meget at arbejde med, for ud over en masse skønne close-ups af mandens ansigt og en god portion lommefilosofi kombineret med Sun Tzu, gentager han stort set blot sin rolle fra den ikoniske Leon, uden dog at hans figur får samme charme eller dybde. De øvrige skuespillere er også gode og gør alt hvad de kan for at udfylde de roller og sige de replikker de har fået, men når disse er lige så udvandede, som det smeltede projektil, så bliver det svært at lade sig overbevise. Sarah Lind, som den forulykkede snescooterfører er god til at jamre sig og Joe Anderson har en fed, dyb, rå stemme der passer godt til politikommisæren, men det er altså bare ikke godt nok, til at det bliver memorabelt.

Hvad filmen mangler af plot og gode figurer, kan dog opvejes lidt af en ret så fremragende billedside. Filmen byder nemlig på en masse labre billeder og imponerende kamerature (læs: snelandskaber er taknemmelige) fotograferet af Thierry Arbogast, der tidligere har stået bag kameraet på blandt meget andet en masse af Luc Bessons film. Selv om Cold Blood Legacy tager sig flot ud, er billedsiden desværre ikke nok til at redde en film, der slås med så mange andre problemer.

Kapellets råd er derfor, at du vil være meget gladere for at (gen)besøge Luc Bessons Nikita eller Leon, eller for den sags skyld Red Sparrow hvis du har lyst til at se velfortalte thrillers hvis handling kredser om netop lejemordere. Det skal ikke forstås som om at Cold Blood Legacy er en film der fejler eklatant, men det er som nævnt en, der mister kontrollen med sin fortælling og dermed også sin seer det den når over midten. Det er en skam, for som nævnt, så virkede den ellers ganske lovende.