I 2016 kom Anders Matthesens første reelle børnebog Ternet Ninja, som Kapellet naturligvis også tog sig (k)ærligt af. Et brætspil, nogle stoffigurer og klistermærker senere er A-film nu klar med deres animerede version af samme historie. Selv om salgstallene allerede taler deres tydelige sprog så vil vi her på Kulturkapellet også gerne synge med i koret af begejstrede anmeldere og biografgængere, for Ternet Ninja er alt det man har turdet håbe på.

Har man læst bogen kunne man måske tro, at der ikke var mange overraskelser undervejs. Faktisk er der jo scener fra originalteksten, som er blevet skåret fra i biografversionen, men til gengæld har animatorerne og de der har lavet baggrundene på filmen, sørget for at der er masser af mere eller mindre skjulte visuelle referencer og gags, som nemt kan kompensere for dette. Eksempelvis kan man på køleskabet i Askes hjem følge med i hvordan familiens afføring har været i ugens løb (sikkert et skema sat op af Askes spelt-agtige hippiemor), man spotte en plakat fra Matthesens show ”Anders” på Askes værelse og så videre. I det hele taget er der sikkert mange andre elementer og detaljer, man først læger mærke til når man genser filmen.

Dertil kommer at filmen er meget musikalsk. De der har fulgt lidt med i Matthesens karriere ved sikkert godt at manden også har flair for at komponere iørefaldende sange og ikke mindst skrive sangtekster der er virkelig sjove. Selv om hans rap-plade ikke blev det store hit er der stadig masser, der kan huske sangene fra Jul på Vesterbro og på samme måde bliver vi i Ternet Ninja udsat for en håndfuld sange som på sigt sikket bliver lige så ikoniske.

Indimellem bliver musikken bare brugt som baggrundsmusik (f.eks. nummeret Pesto, der drøner ud af højtalerne til den fest Jessica holder – og som i både stil og indhold synes at lave tykt grin med samtidens vocoderirriterende-2G-hits), og andetsteds, som eksempelvis i fortællingen om den Samurai hvis sjæl er endt i Askes ninjadukke, bruges sangen som en integreret del af fortællingen. Kapellet gætter i al fald på at soundtracket til filmen med garanti også bliver et af 2019s bedst sælgende danske albums.

Ligesom Terkel i knibe er det Matthesen der selv leverer stemmerne til stort set alle figurerne i filmen. De eneste figurer som Matthesen ikke giver røst til, er hovedpersonen Aske og Jessica, den pige fra skolen som Aske i al hemmelighed er helt forgabt i. Matthesen har altid været god til at finde på stemmer, sociolekter og dialekter, for der er sikkert enkelte der allerede har glemt at Terkel startede som radioføljeton. Replikkerne er rappe og selv om der er en del visuelle og fysiske gags i filmen, så er det i den grad en film der bruger sproget som katalysator for morskaben.

Apropos sproget, så bør man også kende Matthesens humor godt nok til at vide, at der bliver sagt en masse ord i denne film, der måske ikke egner sig til de allermindste, mest uskyldige ører. Selv om Matthesen også har indvilliget i at tone visse ting lidt ned så ændrer det ikke på, at filmens dialog sikkert vil chokere og forarge alle de der har let ved at blive chokeret og forarget over sådant. Dette gælder ikke kun de ord der kommer ud af sømand Stewart Stardusts kæft, men stort set hele vejen gennem filmens bandes, svovles og siges der ting, der ude af kontekst sikkert ville kunne støde alle. Det er også helt bevist, for lad os være ærlige, der kan være en masse humor gemt i svulstige, bramfri fraseringer og når det så er pakket ind i et fiktivt animeret univers, så kan man nemt slippe af sted med mere end havde dette været en almindelig spillefilm.

Danske animationsfilm har efterhånden også en standard, der er ganske imponerende. Ternet Ninja er ikke en undtagelse til dette, for selv om animationen ikke kan måle sig med de helt store amerikanske produktioner, så er det skiseme tæt på. Det er jo også de dygtige folk på A-Film der står bag denne film og de må siges at være Danmarks førende animationsstudie, der har film som Terkel i knibe, de animerede Olsen Banden-film og meget mere på deres C.V.

Så både dialog, stemmer, musik og animationen fungerer, men det som gør at Ternet Ninja rammer så bredt er i denne anmelders øjne historiens overordnede budskab. Selv om historien om den noget forsigtige Aske, der tvinges ud i situationer, hvor han ikke kan bunde og derved oplever at han er i stand til meget mere end han selv tror muligt, måske kan opfattes som Matthesens antitese til Janteloven, som der sikkert er mange der stadig lader sig begrænse af, så er det i den grad på tide med et sådant alternativ. Børn, gamle som unge, skal lære at de alle sammen har et kæmpe potentiale, hvis de blot bliver opmuntret og måske ligefrem presset ud i situationer, der ikke nødvendigvis er behagelige.

Selv om en film, der handler om en stofdukke der bliver levende, måske ikke just emmer af realisme, så er filmens budskab et der sagtens kan overføres til virkelighedens verden. Tør at være dig selv. Tør at stå ved dine meninger, uanset hvad andre ellers tænker. Tør at fortælle hende den lækre pige at du er vild med hende. Tør at overskride dine egne og andres grænser. Det kan muligvis gå helt galt, men tør man ikke turde, så er der en stor chance for at ens liv næppe former sig som man gerne vil have det. Selv om der er mange andre (animations)film der også synes at ville formidle dette budskab, så gør Ternet Ninja det på en virkelig fed, overraskende og ikke mindst meget, meget morsom vis.