Mest læste
[Filmanmeldelse]

1 - Filmanmeldelse
Homeland – sæson 1, 2 & 3
2 - Filmanmeldelse
Drengen i den stribede pyjamas
3 - Filmanmeldelse
Alting bliver godt igen
4 - Filmanmeldelse
Abraham Lincoln – Vampire Hunter
5 - Filmanmeldelse
Heksen
6 - Filmanmeldelse
Herskab og tjenestefolk: Den komplette samling
7 - Filmanmeldelse
Johan Falk – Gruppen for særlige indsatser
8 - Filmanmeldelse
Krokodillebanden 3 – Alle for en
9 - Filmanmeldelse
Armadillo
10 - Filmanmeldelse
Encounters

The Walking Dead -sæson 8 (12 timer 11 min.) Købefilm / 20th Century Fox / AMC
Anmeldt 16/11 2018, 15:30 af Torben Rølmer Bille

På krigsstien


På krigsstien

« Tilbage venstrestil icon lige marginer icon - icon + icon print icon

Cover

Den ottende sæson af AMC’s fantastiske zombieserie er landet på BluRay, DVD efter den har kunnet opleves på HBO’s streamingtjeneste og allerførste sætning i denne anmeldelse kan lige så godt afsløre, at ottende sæson hører til de bedste til dato. Da vi slap vore hovedpersoner sidst, var Rick ved at planlægge et endeligt slag mod ærkefjenden Neegan – den sadistiske, baseballbatbærende leder af den gruppe overlevende kaldet ”Survivors”.

Ottende sæson, der har fået udertitlen All Out War (en titel som den i øvrigt deler med tegneserieversionen – TPB del 22 og 23 – red.) leverer i den grad varen. For selv om nogle fans måske havde forudset det, så er den skurkagtige Neegan ikke en figur, der har tænkt sig at overgive sig uden videre. Titlen passer rigtigt fint til indholdet, for ottende sæson er en af de mest actionfyldte sæsoner til dato. Den bliver på den led nærmest det diametrale modstykke til den dræbende kedelige 2. sæson, der faktisk var ved at få Kapellets udsendte til at opgive serien helt. Heldigt at dette ikke skete, for sidenhen er serien bare blevet bedre og bedre.

Blot fordi overlevende mennesker kæmper mod mennesker, betyder det ikke at der ikke er zombier med, for det er der. De er som hidtil både klamme, væmmelige og vellavede. Det er dog, som om at de ikke er helt så uhyggelige længere som da man startede med at se serien. Det kan der være flere grunde til. Måske er det fordi man som seer har vænnet sig til zombierne og måske er det fordi de overlevende figurer nu er så vant til denne trussel, at de har fundet ud af at slå de udøde ihjel med nærmest rutineagtige bevægelser. Indimellem virker uskadeliggørelsen af en zombie lige så naturligt for enkelte af seriens figurer, som det er at binde snørrebånd, eller hælde et glas vand op for os almindelige mennesker. Det kan måske godt være lidt irriterende for de seere, der holder af uhyggen, men til gengæld er mange af skrækelementerne byttet ud med massevis af kampe mellem Ricks og Neegans folk.

Selv om det måske kunne lyde som om denne seneste sæson kun byder på krigslignende scenarier, er der heldigvis også skruet op for det menneskelige drama som er seriens egentlige drivkraft. De der holder af The Walking Dead ved allerede at serien i den grad fokuserer på, hvordan figurerne udvikler og hvordan deres findbyrdes forhold ændres i trit med at verden overrendes af de uddøde. Indimellem bliver man nødt til at træffe vigtige beslutninger i dilemmaer, som man aldrig ville have stået i ellers.

Serien er også, lige som den meget populære Game of Thrones, kendt for ikke at være bange for at slå centrale figurer ihjel, hvilket jo gør, at man som fast seer ved starten af hver ny sæson tænker, hvem der mon skal lade livet denne gang? Det skal selvfølgelig ikke afsløres hvem af hhv. Ricks’ og Neegans flok der må lade livet, til gengæld kan anmelder godt fortælle at det var overraskende og lidt overvældende pludselig at opleve at blive bragt til kanten af tårer af noget der ’bare’ er en forholdsvis banal tv-serie om zombier. Kapellets foreslår derfor, at du har en æske papirlommetørklæder inden for rækkevidde idet du når cirka halvvejs gennem ottende sæson.

Selv om de mange figurerne i serien gennem mange timers tv har fået tid til at udvikle sig, så er der også så mange figurer med i denne serie, at nogle af dem ikke kan undgå at blive lidt stereotypiske og karikerede. Du tænker muligvis at dette kunne være grundet at serien er baseret på en tegneserie, men læser man den vil man faktisk opleve, at den analoge udgave af The Walking Dead nærmest er mere kompleks på dette område end tv-serien. Som nævnt i anmeldelser af de tidligere sæsoner, så er har seriens skaber også insisteret på at lade tegneserie og tv-serie udvikle sig forskelligt, så fans af tegneserien også har mulighed for at blive overrasket, hvilket stadig holder vand. For selv om der er sammenfald mellem locations og enkelte figureres skæbne, så formår tegneserie og tv-serie til stadighed at være forskellige, hvilket er et stort plus.

Sæson ni er mens disse ord bliver skrevet allerede ved at blive vist i USA (eller herhjemme hvis du kan finde ud af at geoblocke den computer du streamer fra) og den glæder vi os selvsagt til også at se når den engang kommer på BluRay. Til gengæld kunne serien faktisk godt være sluttet med sæson otte, for det allersidste afsnit hér føles faktisk som en reel slutning.

Så er du vild med denne The Walking Dead, kan du roligt glæde dig til at ottende sæson. Den er som nævnt ovenfor en af de bedste til dato. Den er fyldt med overraskelser, gore, action og zombier. Den er rørende, spændende, klam og velfortalt og hvad kan man i grunden forlange mere af en tv-serie om zombier?


Forrige anmeldelse
« Mandy «
Næste anmeldelse
» Overlord »


Filmanmeldelser