Sommerferien kan byde på mange interessante ting. Nogle vælger charterrejsen til Mallorca, andre bilferien i Tyskland og endelig er, der de der samles med en gruppe nære venner, pakker frokostkurven og spiser hallucinogene svampe før de begiver sig ud i den danske sommer. Det kan være sjovt og hyggeligt.

Hvis man derimod vælger at planlægge sit trip om efteråret, langt ude i Irlands skove med en gruppe folk, man ikke helt stoler på, kan det, der skule have været et hyggeligt trip, pludselig forvandle sig til noget helt andet.

Det indser vores unge heltinde Tara i hvert fald, for i filmen Shrooms fra 2006 får hun gumlet på en specielt farlig svamp, der ikke alene giver hende kraftige hallucinationer, men som måske også giver hende evnen til at se ind i fremtiden. Taras fremtidsvisioner er dog langt fra hyggelige, for hun ser hendes rejsekammerater dø brutalt en efter en.

Filmen kan måske ved første øjekast opfattes som en slet skjult promotion for de holdninger sundhedsstyrelsen normalt udbasunerer, men i virkeligheden er det en slasher/gyserfilm, der benytter svampetrippet som et fundament for sin historie. Det er ikke nyt, at gysere leger med grænserne mellem mareridt og virkelighed (tænk bare på Nightmare on Elm Street serien), men det er ret originalt tænkt, at alle karaktererne i filmen er påvirkede af psilocybin i sådan en grad, at de konstant bliver usikre på, hvornår de hallucinerer, og hvad der faktisk sker med dem.

Ganske vist er svampetrippet, i fiktionens hellige navn, overdrevet ud over alle grænser, men præmissen er god, idet filmskaberne på den måde har langt større muligheder for at udforske logisk umulige, bizarre og surreelle måder at skabe stemning på. Det ville dog være synd at sige, at dette sker til U.G., for langt hen af vejen er Shrooms ret traditionelt opbygget, forstået på den måde at man har en gruppe unge mennesker med forskellige ungdommelige lyster, der en efter en brutalt myrdes af noget ondskabsfuldt, der lurer i skovene omkring dem.

At efterårsskoven er valgt som sceneri, er nok både helt bevidst i forhold til trippet og ikke mindst en økonomisk beslutning, men lige som i tilfældet Blair Witch (som også låner nogle mystiske sammenfiltrede grene, der hænger ned fra trækronerne ud til Shrooms) bliver naturen – svampene inkluderet – til det unheimliche, som bysbørnene ikke kan forholde sig til. De er i princippet ude af stand til både at håndtere trippet og deres omgivelser, og det skal vise sig at blive fatalt.

Parallelt med et par vink til Blair Witch låner filmen de to indavlede bonderøve fra Deliverance, en sadistisk munkelignende skikkelse fra Horace Walpole og ikke mindst det forfaldne børnehjem fra et utal af andre gysere. Disse referencer gør dog ikke så meget, for ideen om, at disse mystiske munke måske kun kan ses af de, der har spist svampene er faktisk ganske original.

Filmen er glimrende klippet, skuespillet fungerer overraskende godt for en ungdomsgyser og så er den lækkert fotograferet - især mod slutningen. Det visuelle effektlag, der skal emulere svampespisernes subjektive blik, er også hæderligt fremstillet. Filmens ”final girl” er givet fra starten, men selvom der bydes på et overraskende twist i slutningen – et der gentager lignende overraskelser fra beslægtede film - så hjælper twistet med til at skabe en sammenhæng mellem hallucinationer, spøgelseshistorierne fortalt omkring lejrbålet og ikke mindst de unges gensidige forhold til hinanden.

Shrooms er hverken et mesterværk eller en skinnende perle blandt nyere horrorfilm, men det er stadig en solid lille gyser, som man ikke bør snyde sig selv for hvis man kan lide genren. Så sluk lyset, skru godt op for lyden og sæt dig godt til rette – men lad nu endelig være med at snackspise svampe til!