TV-serien, der oprindelig tog udgangspunkt i en af Cohenbrødrenes bedste film, Fargo (1996) startede i foråret 2017 på sin 3. sæson, som her op mod jul er blevet tilgængelig på DVD. Det var kun seriens første sæson, der fulgte filmens handling - de næste to fortæller helt andre historier, der dog låner både stemning, dialekter, underspillede figurer, tematikker og ikke mindst snelandskabet fra originalen.

Indledningsvist skal det siges, at denne tredje del desværre ikke starter så fantastisk som sine to forgængere, men er man stålsat på at se serier til ende når man først er begyndt, vil man blive belønnet. Både figurerne og fortællingen i denne tredje del finder deres plads mod sæsonens afslutning.

Formlen er efterhånden velkendt. Handlingen er denne gang sat til at foregå i Minnesota, nabostaten til South Dakota (der huser byen Fargo) og dette betyder, at der er sne overalt. Disse ellers så fredelige nabostater til Canada bebos af nogle særlinge, der på mange måder mentalt og sprogligt minder lidt om os skandinaver. De synger på deres vokaler og tager sig i øvrigt god tid til at gøre det som de skal, for tid er der nok af i denne del af landet. Lige under denne ellers så sneklædte idyl lurer der dog elementer, der er dybt kriminelle og som bryder med alle samfundets normer. Heldigvis står der samtidig en håndfuld dygtige politibetjente til at tage kærligt sig af disse skurke.

Seeren er med både på forbrydernes og politiets side, hvilket gør det forholdsvis nemt at følge med i. Fargo: year 3 foregår i 2011 og selv om seriens bagmænd antyder en sammenhæng i den verden de skaber, er der ikke mange direkte referencer til de to andre sæsoner. Lige som i filmen og i første sæson er de mest fornuftige figurer ikke alene politibetjente, men de er også kvinder. Skurken er denne gang en driftig gangster, der med det østeuropæiske navn V.M. Varga og en slesk cockneyaccent, manipulerer alle på sin vej.

Mellem disse to modsatrettede poler finder vi et tvillingepar, begge spillet af Ewan McGregor. Emmit er lidt af en langhåret tabertype, der arbejder som tilsynsværge for staten, men uheldigvis er han blevet forelsket i den bridgespillende babe, som han egentlig burde føre tilsyn med. Ray er i modsætning til sin bror ganske velhavende. Han ejer områdets største kæde af parkeringshuse og firmaet går godt. Brødrene har i mange år været i en slags fejde med hinanden på grund af en frimærkesamling de arvede fra deres far. Dette frimærke mener Emmit har været grundlaget for Rays succes. Pludselig en dag opsøger Varga og hans lakajer Ray og uden han er i stand til at sætte sig til modværge bliver han hvirvlet ind i en verden af lyssky forretninger, der ikke har ret meget med parkeringspladser at gøre.

Grunden til at denne sæson af Fargo indledningsvist ikke er lige så vellykket, er at det tager serien mere tid før den kommer ind under huden på seeren. Selv om karaktererne stadigvæk lige så skæve, utilpassede og lettere karikerede kan de enten ikke helt kan leve op til de figurer som optrådte i de forrige sæsoner, eller også er det fordi mange af figurerne minder lidt for meget som karbonkopier af de vi har set tidligere.

Til gengæld er der masser af andre elementer der fortsat virker i denne 3. sæson. Ewan McGregor er rigtig god i sin dobbeltrolle og David Thewlis der spiller Varga er ustyrligt modbydelig – også i de scener hvor han ikke dyrker sin bullimi for rullende kameraer eller stanger sine tænder til blods med en lille skruetrækker. Dertil kommer en fin sidehistorie, hvor en af karakterens stedfar har haft en fortid som forfatter til et par ganske obskure science-fiction bøger og endelig så excellerer serien som altid i opfindsom blodsudgydelse.

Så til trods for at Fargo: Year 3 starter ganske vagt, opnår den et fint momentum idet handlingen skrider og ender derfor med at være næsten så underholdende som sine forgængere. Den forsøger også at skabe helt nye elementer, så som en længere animeret sekvens eller et afsnit som foregår med blå himmel og høj sol i Californien. Den underspillede humor og den meget civiliserede måde som seriens protagonister omgås på er også intakt. Endelig så er der masser af referencer i denne sæson til andre af Cohen-brødrenes universer – mest tydelig nok en central scene mod seriens slutning, der foregår i en bowlinghal.

Så holdt du, lige som vi, af de to første sæsoner af Fargo kan du rolig se med, men husk nu at give serien den chance den fortjener, for de to-tre første afsnit er muligvis ikke nok til at overbevise dig om at du skal blive ved med at se den.