Det er stadig muligt i nærværende anmelders hjem at fremtrylle et kassettebånd, hvor Ove Sprogøe i historien om Ma Dalton lægger stemme til Lucky Luke. Desuden kan der fremvises en pæn stak af Morris’ originale tegeseriealbums. Som kontrast hertil står ret mange halvdårlige tegnefilm, samt en ussel live-action versionen med Terrence Hill i klar erindring. Hverken de gamle tegnefilm eller Terence Hill har fortjent sheriffens respekt! Det handler ikke om at være purist, men simpelthen om at alt for mange Lucky Luke-inkarnationer har været for dårlige i forhold til Morris’ originale tegneserier.

Heldigvis er kører der i øjeblikket en nytegnet tegnefilmsserie på DR, som både er helt hæderligt animeret (efter tv-standarder), og som er tro over for den farveholdning og de oprindelige historier, selv om der naturligvis er taget en smule friheder af dramaturgiske årsager. Netop nu er det også muligt at tage familien med i biografen og se cowboyen, der er hurtigere end sin egen skygge - for en ny animeret spillefilm er netop landet i de danske biografer.

Det er det franske animationsstudie Xilam, der er hovedansvarlige for projektet. De er måske bedst kendt for den gakkede serie om Oggy og kakerlakkerne, som DR også har vist. Folkene på Xilam er (som de der kender Oggy vil vide) kendt for at lave meget overdrevne animationer, og i den forbindelse skylder de både klassiske Warner-animatorer som Tex Avery og den Canadiske Jonh Kricfalusi (manden bag Ren & Stimpy) meget. Stregen er grotesk, animationerne surreelt forvredne og gestikulationerne meget overdrevne. Man kunne så frygte, at dette er totalt malplaceret i forhold til undertegnedes ”puristiske” Lucky Luke-syn.

Svaret er både ja og nej. Rent faktisk fungerer Lucky Luke – Mod Vest! (Tous à l’Ouest : Une aventure de Lucky Luke) langt hen af vejen. Selv om der naturligvis er indlagt et par action-momenter - dels for at vise hvad animatorerne er i stand til, dels for at holde filmens tempo oppe - så en generation, der er barnefødt til Youtube og musikvideoer ikke keder sig. Kendetegnende er også, at der eksperimenteres med integration af 3D-teknikker og mere traditionel animation, og det fungerer næsten upåklageligt, især i førnævnte action-sekvenser.

Lucky Lukes univers er ikke gjort helt uigenkendeligt, og historien er endda nogenlunde tro over for forlægget (som i den danske albumserie har nummer 22 – Karavanen). Filmen starter i New York, hvor Dalton-brødrene har røvet en lang række banker og skjult deres guld i en hestevogn. Da de vil tilbage og se til deres bytte, opdager de, at der er kommet en hel del flere hestevogne til, og at Lucky Luke samtidig står lige bag dem for at arrestere dem.

Hestevognskortegen er på vej vestpå, hvor nybyggerne har 80 dage til at nå til Californien. Her har de købt jord af en Mr. Crook, der – som navnet antyder – vil gøre alt for at snyde de ignorante emigranter. Nybyggerne overtaler Lucky Luke til at være deres guide, så Dalton-brødrene sættes i forvaring i en fængselsvogn, og kortegen begynder at rulle vestpå. Samtidig tager Mr. Crook med, og han vil gøre alt for at forpurre rejsen, så han uden juridiske problemer kan score nybyggernes penge og samtidig beholde sin jord.

Der er dog ridser i filmens fernis, for selv om det sikkert har været en drøm for animatorerne på Xilam at have Joe Daltons vredesudbrud at animere, så kommer den overdrevne mimik til at dominere alt for meget. Det er ikke kun Joes figur, som flipper ud på denne måde, men mange af de andre karakterer bliver også indimellem udsat for denne overgestikulation. Armene flyver ud til siderne, ansigtsmimikken overdrives helt bizart, og indimellem virker det, som om figurerne konstant får strøm gennem sig, når de bøjer sig baglæns i forsøget på at forklare sig. Det lader dog kun til at genere en voksen seer, for med barneøjne er man slet ikke lige så kritisk indstillet.

Sebastian Bille (4 ½ år), der var medbragt som co-anmelder, havde følgende at sige om den nye Lucky Luke-film: ”Det hele var spændende! Der var nogen, der blev bundet fast i en hestevogn, og så var der sådan nogen ikke så kloge mænd – de fik pengene - men ham der manden (Avarel Dalton, red.) havde bare gemt pengene i kuglen, som de havde rundt om benet. Jeg kan huske, at det sjoveste var, da der var en kanon, der blev skudt af - der var noget inde i den, og broen faldt sammen. Og så var der sådan nogle heste, ballonvogne og børn med.” Adspurgt var Lucky Luke – Mod Vest! er en film, som han godt vil anbefale til sine venner i børnehaven.

Slutresultatet må derfor være, at man måske ikke skal være så gammeldags, og at Lucky Luke også fungerer for en ny generation af fans. Vi purister må så bare genhøre Sprogøe og genlæse de lasede hæfter fra Interpresse og lade være med at være så sure over, at Lucky Luke i dag er langt hurtigere end vi husker ham.