Da Scientologys egen posterboy Tom Cruise var på The Graham Norton Show i sommers for at sælge sin nye film, fortalte han begejstret om hvordan The Mummy var en start på Universals nye ”Dark Universe” satsning, der på sigt gerne skulle bringe alle de klassiske Universal-monstre (f.eks. The Wolf Man, The Invisible Man, Frankenstein, osv) tilbage. Det virker dog lidt mystisk, for her gik vi på kapellet og troede at det allerede var sket med den ret irriterende Dracula Untold selv om det andetsteds hævdes, at det ikke forholder sig sådan.

Lige som i Draculafilmen, er The Mummy mere et action-spektakel end en egentlig gyserfilm. Ideen med dette ”Dark Universe” er da også at selskabet på sigt kan konkurrere med lignende franchises som f.eks. Marvel Cinematic Universe, eller Warners ”MonsterVerse” (King Kong & Godzilla - red.). Så vælger man at se bort fra førnævnte rædderlige Draculafilm, så bliver dette mørke univers skudt ganske fint i gang med The Mummy.

Der er mange der kan have fordomme i forhold til Tom Cruise, men selv om man måske ikke skal diskutere ”religion” med manden, kan man ikke komme udenom at han fungerer godt på film. Det er til gengæld lidt svært at tro på at han er en gravrøver med en meget tvivlsom moral, hvilket han skal forestille at være i filmen. Cruise har ganske enkelt svært ved at overbevise seeren om at han er lidt af en bandit, for det er svært ikke at tænke på ham som andet end den pæne dreng han har spillet i så mange film.

Filmen starter dog med fortællingen om den ægyptiske prinsesse Ahmanet, som ender med at være filmens skræmmende mumiefigur. Før dette sker, har hun hele sit liv trænet hård for at kunne overtage tronen fra farmand farao, men da en af hans hustruer føder ham en dreng, beslutter Ahmanet at dræbe hele familien inklusive den nyfødte. Hun påkalder guden Set, som lover at hjælper hende – men før hun kan slippe Set løs på Jorden, overmandes hun, mumificeres levende og hendes sarkofag bringes langt væk fra Ægypten. Det er den kiste som førnævnte Tom Gravrøver nærmest ved et tilfælde opdager.

Helt efter forskrifterne skal en ganske sød, kvindelig arkæolog også blandes ind i dette, så der kan være en snert af romance mellem hovedpersonen og hende. Så før nogen kan nå at sige ”gazebind” er prinsesse Ahmanet sluppet løs i London og har med sine magiske kræfter (der minder meget om dem som labre Mathilda May benytter sig af i Tobe Hoopers groft undervurderede Lifeforce) fået skabt en veritabel hær af udøde undersåtter, som hun kan sende efter vore protagonister. Selv om mange af disse monstre er computergenererede, så er disse levende døde faktisk også ganske effektive og skræmmende at skue.

Det viser sig at der ud over mumien desuden optræder en anden monstrøs skabning i denne fortælling, men hvem dette er skal naturligvis ikke afsløres i dette forum, da det mest af alt virker som en slags setup til en kommende ”Dark Universe”-titel. Undervejs i filmen er der en del meget flotte og stemningsfyldte scener, men så er det ikke en isnende uhygge der satses på, men som nævnt action og eventyr. Muligvis fordi det kan være vanskeligt at skabe genuin uhygge når man i samtidig skal tilfredsstille de actionhungrende horder.

Selv om The Mummy er meget flot lavet og har flere velfungerende træk, så ender den dog med at blive alt for forudsigelig og generisk. Den mangler ganske enkelt noget helt essentielt, nemlig det gys man forventer af en film med denne titel. Faktisk vil Kapellet gå så langt som at sige, at Karl Freunds klassiker af samme navn fra 1932, selv set med nutidens øjne er noget mere uhyggelig end den nye film formår at være. Kapellet savner ganske enkelt Karloffs Imhotep, som er langt mere nærværende end den sexede Ahmanet.

Er man dog ligeglad med gyset er The Mummy en dejlig mainstreamaction som vil være perfekt til en uforpligtende hyggeaften med gutterne eller som søndagsfilm oven på en vild aften i byen. Gyset udebliver mærkværdigt nok, til trods for både der både er kryb, sort magi og reanimerede lig med. Filmen minder mere om et der kunne blive til et fedt computerspil.

Indrømmet, der har været stil over Universals monstre, men om det kan lykkedes selskabet at få lavet en slags bande af monstre, der kan tage kampen op mod især Marvel sværvægtersuperhelte, er dog tvivlsomt. Selv om zombier og anæmiske Twilight-undskyldninger for vampyrer er meget populære, så tror vi på Kapellet, at det er svært at få skabt samme begejstrede fanbase og få lavet lige så vellykkede film som deres konkurrenter kan. Måske bør Universal bare indse, at tiden måske er en anden og at verden har bruge for nye monstre og uhyrer, som eksempelvis de man finder i, hos Guillermo Del Toro eller i tv serier som Stranger Things og Walking Dead.