Den amerikanske thriller Secret in their eyes er en form for remake af den Oscar™-vindende argentinske film Øjnenes hemmelighed (org: El secreto de sus ojos) fra 2009. Har man set den, vil det grundlæggende plot i filmen også virke ganske bekendt, lige som filmens centrale twist, der er meget lig det som optræder i originalen. Væk er naturligvis Argentina i 1970’erne for den amerikanske udgave foregår genretypisk i Los Angeles i nutiden.

Filmen følger en gruppe af efterforskere, både i nutiden og i en lang række længere flashbacks som strækker sig 13 år tilbage i tiden. Omdrejningspunktet er en voldtægt og et brutalt mord på en ung pige, der tilfældigvis viser sig at være datter til Jessica – en af efterforskerne. Gerningsmanden har i alle disse år været i stand til at undgå at blive fanget, selv om teamet der var sat på sagen gav alt hvad de havde. Nærmest ved et tilfælde finder et andet medlem af teamet – Ray – frem til en nylig løsladt fange, der muligvis kan være den gerningsmand, de har jagtet i så mange år. Han ligner i al fald forbryderen på en prik.

Det er dog ikke uproblematisk, at få fat i den mistænkte, dels skal han først opspores, dels har de der var involveret i sagen nu fået andre jobs og opgaver, der gør at de ikke bare sådan uden videre kan fortsætte hvor de slap. En af dem er blevet statsanklager og kan ikke tåle at blive involveret i sagen, mens andre kræfter stadigvæk synes at modarbejde sagen af personlige årsager. Ray er dog fast besluttet på at komme til bunds i sagen, både for sin egen men især for Jessicas skyld. Hendes liv er på det nærmeste blevet ødelagt af sagen. Så Ray begynder at grave i sagen på egen hånd. Om det dog lykkes ham at få fat i gerningsmanden, skal selvsagt være usagt hér.

Secret in their eyes er en film, der tager sig god tid og som giver de glimrende skuespillere god tid til at udfolde deres talenter. Der er nemlig en hel række virkelig dygtige folk i rollerne. Julia Roberts indtager for en gang skyld en rolle som alt andet en glamourøs, for hun spiller Jessica, der allermest ligner en grå kontormus med kikset hår. Ray spilles af den rutinerede Chiwetel Ejiofor og han er ganske overbevisende som den standhaftige betjent, mens Nicole Kidman leverer en kølig elegance til statsanklageren.

Herudover optræder Michael Kelly (der nok bedst kendes for sin rolle som Frank Underwoods højre hånd i House of cards), som en totalt usympatisk kriminalbetjent, der ikke ligefrem hjælper efterforskerne. Håndværket, hverken det skuespilsmæssige eller filmtekniske kan der derfor klages over, men det meget langsommelige fortælletempo i filmen ender altså med at blive dens akilleshæl. Det er jo ikke fordi hverken sagen eller opklaringsarbejdet er uinteressant, det tager bare så lang tid, at der er risiko for at visse seere springer fra undervejs.

Lidt problematisk er det også, at filmen ikke langt tydeligere italesætter, hvornår der er tale om realtid og flashback, for ud over figurernes hårpragt og påklædning, er der ikke megen forandring at spore hos dem. Derfor kan det godt på udsatte steder være lidt svært at finde ud af hvor præcis i fortællingen man befinder sig.

Når det er sagt, er filmen en, der starter ganske stærkt ud, har en lang, træg midterdel, og så leverer den en fin overraskelse mod slutningen, som de fleste nok ikke havde set komme. Twist’et er rigtig godt, men spørgsmålet er dog, hvor vidt den er god nok til at man på grund af dette element vurderer at filmen har været ens tid værd.

Konklusionen må derfor være, at man bør se Secrets in their eyes for det gode ensemble af skuespillere mere end for den historie der fortælles, især hvis man har set originalen. Det er bestemt ikke en dårlig film, men blot en som ikke efterlader noget varigt indtryk på sit publikum.