Selv om fjerde sæson af den amerikanske tv-serie som nævnt føltes lidt som en koldstart, har seriens skaberne i den grad genfundet kadencen i den seneste, femte, sæson. Den er i skrivende stund er kommet på DVD & Bluray. Er man derfor fan kan man godt begynde at glæde sig.

Den femte sæson af Homeland har flyttet sit fokus fra USA til Europa, nærmere bestemt Berlin. Her har seriens ubestridte hovedperson Carrie fundet sig et nyt job som sikkerhedskonsulent for et større tysk firma. Carrie prøver at lægge fortiden i CIA bag sig og har, da vi møder hende endda fået sig en sød kæreste og lever egentligt et trygt middelklasseliv i en dejlig lejlighed i Bundesrepublikkens hovedstad.

Dette ændrer sig drastisk efter hendes chef, Otto Düring beslutter sig til at tage til Libanon for dels at dele nødhjælp ud, men også for samtidig at forhandle fred med repræsentanter for bl.a. Hamas. Det tvinger Carrie til at mødes med nogle ganske ubehagelige folk, så hun kan sikre sin chefs sikkerhed. Selv om de lover fri passage ender besøget alligevel i kaos.

Værre endnu bliver det, da Carrie finder ud af at det slet ikke var hendes chef, men derimod hende selv, der var målet for angrebet. Selv om hun har brudt med CIA, bliver hun nødt til at trække på gamle kontakter, for at komme til bunds i denne sag – om ikke andet så for at kunne beskytte hendes nye familie.

Parallelt med dette er Quinn også taget til Europa. Han udfører ”wetwork” for CIA, hvilket ganske enkelt går ud på at han er sat til at eliminere alle de enkeltpersoner eller grupper som organisationen mener udgør en sikkerhedsrisiko. Saul instruerer Quinn i at hente navn og detaljer om dennes mål i en postboks i en lille tysk by. Når ordren er udført skal Quinn så sende billeddokumentation af den afdøde retur. Det går egentlig også meget fint, lige indtil Quinn pludselig får til opgave at likvidere et mål, som han kender endog meget godt.

I femte sæson af Homeland er tempoet højt og plottrådene ganske mange, men uden samtidig at serien på den måde mister grebet om hverken sine figurer, den velskrevne dialog eller de mange referencer til vores virkelighed som serien bruger. Den giver også sine skuespillere mulighed for at udfolde sine talenter. Atter engang imponeres man især over Claire Danes og Mandy Patenkins spil. Det er en spændingsserie der i den grad formår at fastholde sin seer og man bør allerede advares nu om at 5. sæson er svært vanedannende, især oven på den noget vage 4. omgang. Homelander tilbage!

Serien formår som tidligere år at være uhyggelig aktuel, idet terror i de seneste år også har ramt vores del af verden. Serien har flere gange været kritiseret for at den tegner et karikeret billede af muslimske fundamentalister og ikke mindst at den dæmoniserer folk fra Mellemøsten. Det er en kritik som kapellet ikke helt er 100% enig i. Især fordi serien samtidig forsøger at tegne et mere nuanceret billede af ”fjenden”, der ikke nødvendigvis kun kommer udefra, men også kan findes i egne rækker, inden for vore egne sikkerhedstjenester og blandt vestlige politikere. Serien formår i samme dur at lange ud efter Amerikas tvivlsomme udenrigspolitiske beslutninger og mange af de elementer, der til at begynde med har skabt grobund for terrorister, moderne martyrer, hellige krigere og andre fundamentalister.

Serien viger ikke tilbage for at give sine egne kritiske politiske kommentar, som en subtekst til sin thrillerfortælling, for det virker som om seriens skabere har taget kritikken til sig og fundet en bedre balance i forhold til hvilke magthavere, nationer og fraktioner den fremstiller som fjenden. Selv om der sikkert er enkelte der vil finde det usmageligt at fiktion på den måde forsøger at diktere den måde vi oplever virkeligheden på, så kan man også hævde at det er skønt at opleve, at fiktion her (som f.eks. også i House of Cards) benyttes til at italesætte vores samtid og socio-politiske forhold med. Kort sagt er det fantastisk at opleve en fiktionsserie, der kan og vil mere end blot at underholde masserne.

For de der kender (og elsker) Berlin, er det også ganske fascinerende at opleve hvordan serien har inddraget denne by som kulisse. Der er noget sært hjemligt ved at se Carrie, Saul, Quinn og de andre vandre rundt i byen, for der er mange dele af serien som virker som om den er blevet optaget on location i Tysklands hovedstand. Mest imponerende er nok de scener der mod seriens dramatiske afslutning, er optaget på Hovedbanegården i Berlin. Det er svært at lade være med at tænke på hvilken logistisk opgave det har været at benytte netop dette sted som location.

Er man derfor fan af Homeland men var man lidt skuffet over 4. sæson og havde egentlig opgivet serien til fordel for de mange andre tilbud, der er på seriemarkedet i øjeblikket, bør man seriøst overveje at vende tilbage til Carrie, Quinn og de andre. For det er både skræmmende, seriøst underholdende og virkelig spændende lavet.