Selv om det ikke just er stor filmkunst, synes der at komme en række ganske morsomme mainstream actionkomedier fra Hollywood i disse år. Mange af disse benytter en velafprøvet formel for den slags film. Man lader enten to venner eller et par, som ikke kan udstå hinanden, blive indblandet i politiarbejde, eller komme i klammeri med gangstere på anden vis, så man foruden humoren også kan kreere scener med action. Det fungerede i firserne med film som 48 Timer og Beverly Hills Cop, og det fungerede lige så godt i 90erne i film som Bad Boys.

De bedste nyere bud på denne genre er de to Jump Street film, men er man i humør til mere af den slags letbenet, letfordøjelig underholdning bør man også give Let’s be cops en fair chance, for selv om den hverken byder på kendte ansigter (foruden Damon Wayans Jr., som nogle komediefans måske kender i forvejen) og tilmed har et cover, der mest af alt ligner en generisk parodi på marketing for netop denne type film, er den faktisk rigtigt morsom.

En af årsagerne til at denne type komedier er blevet bedre, er at Hollywood har fået øjnene op for at den politiske korrekthed, der gjorde det meget svært at være grov og sjov i nullerne, var en decideret misforståelse. Amerikanerne har også, med kapitalismen som hovedbaggrund, indset at marihuana er en god forretning, hvilket ikke kun har medført en delvis eller hel legalisering af pot i mange delstater, men også har gjort at flere og flere film og tv-serier viser sympatiske hovedpersoner, der får sig en pind eller to. En uudtalt opfordring til at filmens tilskuer måske også kan deltage i dette, uden at filmen dog af den grund udvikler sig til en decideret stenerkomedie, som man husker det fra bl.a. Cheech & Chongs film, eller filmene med Harrold og Kumar.

Filmens titel afslører grundpræmissen. For den handler om to fyre i starten af trediverene, som udgiver sig for at være betjente. Det hele sker lidt ved et tilfælde, for de taler i filmens start om, at de svor, at de ville have fundet et ståsted i tilværelsen, når de blev tredive og flyttede til L.A. Det er dog ikke sket, den ene forsøger uden held at lancere et konsolspil, der handler om politiarbejde, og den anden er en arbejdsløs bums, der for år tilbage blev lovet en karriere i amerikansk fodbold, men det satte en knæskade en stopper for.

De to er blevet inviteret til en sammenkomst med gamle klassekammerater, men de misforstår invitationen og tror, det er et kostumebal, så de tropper op forklædt i de politiuniformer, som den ene havde fået fremstillet til lanceringen af hans spil. De går lidt slukørede fra festen, men opdager dog hurtigt, at de får megen positiv respons på deres forklædninger fra især kvinderne i nattelivet og endnu bedre, så finder de ud af hvilken magt de pludselig får over folk, takket være deres nye identiteter.

De beslutter sig derfor at fortsætte spøgen, så inden længe har de også fået fremtryllet en vaskeægte politibil med blink på taget og mærkater på siden, uvidende om at de begår indtil flere alvorlige lovovertrædelser. Naturligvis kommer vore to venner også i klammeri med en bande ganske suspekte russiske gangstere, der forsøger at afpresse lokale handelsdrivende, uvidende om hvor farlige disse folk i virkeligheden er.

Som i næsten alle film af den slags, er der også blevet gjort plads til at den ene fyr, takket være sin forklædning overkommer sin generthed og får fat i drømmepige, og som i alle film af denne slags opstår der problemer, idet han bliver nødt til at gå til bekendelse.

Det kan derfor godt være, at man har set alle delelementerne før i andre sammenhænge, men filmens overordnede idé med at lade to hashrygende kammerater lege betjente uden nogle regler eller retningslinjer til at guide deres opførsel leder altså til en lang række scener, der er virkelig morsomme.

Indrømmet, det er virkeligt dumt og plat til tider, så man bør altså være glad for denne type film og ikke forvente hverken sofistikeret dialog eller nuanceret karakterskuespil. Det er heller ikke derfor, man kaster sig over en film som Let’s be cops, for det handler i større grad om blot at have lyst til at sætte en film på som man kan grine af, og det kan man bestemt af den her. Rigtig god fornøjelse derude i stuerne og husk, at det også er strengt forbudt at udgive sig for at være betjent på vore breddegrader.