Allerede navnet er et dead giveaway. HPO lyder næsten som HBO. Det står for Half Past Original og betyder noget i retningen af at være halvt på den anden side af originalen. Det er navnet på et nyere dansk produktionsselskab, der indspiller sære og underfundige spoofs på genrer og især populære 80’er-film (deres film er kun halvt forbi originalen). Bag selskabet finder vi filmfolkene Dennis Bahnsen og Mads Koudal, der begge er kendte navne på den danske indiefilmscene. De er nu klar med deres seneste spoof, der denne gang går ud over 80’ernes krigsfilm.

Titlen er American Soldier: Blood Brothers. I hovedrollen finder vi Mads Koudal som den uovervindelige amerikanske soldat, der slagter vietnamesere i hobetal i den vietnamesiske jungle under Viet Nam-krigen. I den centrale birolle som krigsfilmsciterende oberst finder vi Anders Bircow. Han sender Jep Kolby ud i den farlige krig, fordi han er en ’one man army’, der er til fare for alle omkring sig. Kolby er på vej efter sin tilfangetagne blodbror, der udsættes for langvarig tortur af en vietnameser, som også spilles af Koudal.

Filmen skyder vildt om sig med referencer til klassikere som Rambo, Missing in Action og Commando. Store dele af lydsiden i filmen er hentet direkte fra flere af disse klassikere. Det er bare med at gå på opdagelse og finde netop dit yndlingscitat. Handlingen er naturligvis helt over the top, og lydsiden er så kosteligt overdrevet, at filmen kommer til at fungere ret godt. Den er en selvironisk parodi, der ikke vil andet end at sværge kærligt troskab til film med Stallone, Swarzenegger og Norris i hovedrollerne.

American Soldier er stiliseret sådan, at det ligner en gammel, slidt VHS-optagelse af filmen. Det giver selvfølgelig nogle fordele, når filmen er en lavbudgetfilm. Men det giver også en forunderlig atmosfære, som vil være helt genkendelig for alle, der husker de gode, gamle VHS-dage. I filmen løber der ’tråde’ over skærmen, der viser båndets slidte karakter, mens billedet også er grynet og hoppende. Som spoof på VHS-tiden er der også produceret et fint VHS-omslag til filmen, der minder om et møde mellem American Ninja og Missing in Action. Filmen er delt i tre dele, som alle kan ses på HPOs YouTube-kanal.

Det er ikke første gang, at HPO kaster sig ud i genreparodierne. Deres første film var Robobro (1977), som var en parodi på Robocop – et stykke blackspoitation med en sort(malet) i hovedrollen som en robotbetjent. Det var en fake trailer, som godt kunne fortjene lidt mere, fordi det er så fandens sjovt. Samme år kom Jesus Resurrected (1983), hvor Jesus viser sig at være en uomgængelig actionfigur (og Carl-Mar Møller spiller Gud). Derudover producerede de også reklamespoof’et RollUppers (1991), som var en parodi på 90’ernes solklare morgenmadsreklamer. Årstallet i titlen signalerer alle den tidsramme, som filmene sigter efter. Den seneste film hedder derfor ret beset American Soldier (1986).

Der findes flere af disse morsomme parodier i dansk indie: Frank Molinos SOS Aalborgtårnet er en parodi på gyseren med den gale videnskabsmand. Philip Th. Pedersens The Fro, som også er et stykke blackspoitation, er den morsomste. Shaky González film har nærmest alle træk fra disse parodiske hib til andre film(genrer). HPO er dog indtil videre det første selskab, der er gået all in på disse genreparodier, der internationalt har fået fuld skrue, siden Tarantino/Rodriguez gjorde grindhouse populært igen. Senest har Jonas Kvist Jensen indspillet en parodi på 90-års fødselsdag – en parodi, som desværre ikke vil blive gjort tilgængelig af frygt for sagsanlæg fra den originale films arvinger.

Serien af film kaldes for en tv-serie, fordi den er ’udsendt’ på YouTube. HPO-serien består nu af fire små film(serier). Seneste film lover dog en American Soldier: Blood Revenge. Om den kommer, er uvist, men under alle omstændigheder er dette projekt usandsynligt morsomt, enormt plat og helt alvorligt ment. Der er stor kærlighed til de citerede værker, men det er sat ind i en ramme af tåkrummende parodi, som virker ret fint.