En ung piges sexeventyr er instrueret af svenske Mac Ahlberg, som instruerede sin første film i Danmark: Jeg, en kvinde fra 1965. Sidenhen var han også manden bag et par erotiske film, som Justine & Juliette, og filmfotografen på Hollywood-produktioner som Striking Distance og Beverly Hills Cop 3. Molly – En ung piges sexeventyr er en del af sexploitation-genren, som blev så udbredt i 60’erne og voksede helt ind til 70’erne. Definitionen af sexploitation er selvstændigt produceret, lowbudget spillefilm, som har det formål at vise bløde seksuelle situationer og nøgenhed. De var også film, som udfordrede de puritanske regler, der fandtes inden for filmproduktion, især i USA men så sandelig også herhjemme. Filmene skubbede grænsen for, hvad der var muligt at vise i biograferne, og tog imod en masse politiske og lovmæssige knytnæveslag, men i sidste ende var de med til at åbne dørene til en æra, hvor så meget som muligt blev vist på film.

Når det så er sagt, så balancerer denne film på grænsen til det pornografiske, og det er langt fra det, som sexploitation i virkeligheden er.

Molly – En ung piges sexeventyr er en film, der handler om – jeps, du gættede rigtig – Molly-pigen. Hun bliver vidunderlig spillet af svenskernes store erotiksymbol fra 70’erne, Marie Forså, som du også kan se i mange andre titler fra distributøren, Another World Entertainment. Forså spiller en ung kvinde, som er alvorligt forelsket i Peter, men Peter ser gennem hende som den rene luft. Han vil bare more sig hele tiden – morskaber der ofte fører til orgielignende tilstande. Efter Molly har forsøgt at tiltrække den uimodståelige Peter op til flere gange, giver hun endelig op. Det kommer aldrig til at ske, og hvis hun nogensinde skal blive lykkelig, må hun se at komme videre med sit liv.

Og det gør hun. Med Peters bror. De to bliver viet, men på bryllupsnatten kan hun ikke give sig selv til sin nye ægtemand og selvom dette lyder dramatisk og som noget, der er taget ud af en kærlighedsroman og fører til tårer, må vi ikke glemme, at denne film er nærmere porno end noget som helst andet.

Som enhver Mac Ahlberg-instrueret film er cirka 70 procent af filmen fyldt med pornografi og de sidste 30 procent af filmen forsøger at retfærdiggøre dette. Eller forsøger at holde os beskæftiget, mens bryster, tissemænd, tissekoner og bagdele ikke er at finde på skærmen.

Der er ganske få oplysninger omkring denne film, og de få der er, vil have os til at tro, at Molly er en adaption af bogen Moll Flanders. Men undertegnede kunne ikke finde nogen ligheder mellem bogen og filmens plot. En oplysning som ikke har nogen betydning for anmeldelsen af denne film, men det kunne nu have været et smart træk, hvis filmen lænede sig op ad et klassisk værk og på den måde tilbød lidt mere substans, end den nu gør.

Molly – En ung piges sexeventyr er den type film, som lyver for sig selv og gerne vil være sexploitation. Det er den ikke helt. Hvad med f.eks. Von Triers Idioterne? Kunne den have været en del af sexploitation, hvis den blev lavet i fordums tid? Nej, det vil jeg ikke mene. Så længe en lowbudget spillefilm indeholder eksplicitte, pornografiske scener (selvom skuespillerne bliver erstattet med nøgne stand-ins), vil jeg ikke betragte dem for at være sexploitation, men porno er det vel heller ikke ligefrem.

Molly ved derfor ikke helt, hvad den vil være. Den er ufrivillig morsom, men morskaben forsvinder, når den bevidst forsøger at ophidse sit publikum med hardcorescener. Det er tydeligt at se, at genren var ved at dø ud i 70’erne. Men skubbede grænserne så langt ud for at tiltrække seere, at man glemte, hvad det hele til at starte med gik ud på. Til sidst stod man med et pornografisk produkt, som skulle have været komisk og været et modsvar til den måde, man dengang lavede familievenlige film på.