Den tredje film om de umage venner fra The Hangover er efter alt at dømme den sidste i serien, for den ender i hvert fald på en måde der – uden at afsløre for meget - synes at binde en knude på det hele. Det mest bemærkelsesværdige ved filmen er at den til trods for sin titel ikke indeholder scener som de to foregående, hvor figurerne har været så stangvisne, at de ikke kan huske hvad fanden der er foregået og derfor bliver nødt til at rekonstruere aftenens tågede begivenheder, med overraskende elementer til følge. Derimod er der denne gang tale om en actionkomedie, hvor drengene bliver nødt til at agere tyve, for at redde deres ven.

Den sidste del af trilogien starter med at den psykotiske Mr. Chow, som man husker fra de to foregående film, flygter fra det fængsel i Thailand, hvor han endte sidst vi så ham. Samtidig, hjemme i USA, beslutter de vennerne i ”The Wolf Pack” på opfordring fra Alans nærmeste familie, at hjælpe Alan i psykiatrisk behandling, for han nægter at tage sin ordinerede medicin og er – uden at afsløre detaljer - meget uligevægtig. De har fundet et fint privathospital til ham, men på vej derhen køres de af vejen af nogle hårde gangstertyper der samtidig kidnapper Doug.

Sagen er nemlig den at gangsternes leder Marshall (spillet af John Goodman) vil have de øvrige til at lokalisere Mr. Chow. Mr. Chow har nemlig stjålet 42 millioner $ i guldbarrer fra gangsteren. Han truer med at dræbe Doug, hvis ikke vennerne straks får etableret kontakt til Mr. Chow og skaffet guldet retur. Derfor må de nu bruge Alan til at etablere kontakt til den sky psykopat, inden det er for sent. Heldigvis finder de Mr. Chow og han indvilliger i at give Marshall guldet retur, såfremt altså de indvilliger i at hjælpe ham med at stjæle guldet tilbage. Det skal vise sig ikke at være helt så ligetil.

The Hangover III er en ganske veloplagt komedie, der som udgangspunkt kræver, at man kender de to foregående film indgående, ellers bliver løjerne ganske svære at følge med i. Det er heller ikke en hemmelighed, at der har været et noget større budget til denne tredje del, der både byder på actionscener midt i Las Vegas (ja, ringen sluttes selv om drengene havde svoret aldrig at vende tilbage) og et latterligt heist i en luksusvilla.

Om man kommer til at elske filmen handler i høj grad om man holdt af de andre film i serien, for i tråd med de foregående film handler det meget om at vi skal se figurerne skændes indbyrdes, tage pis på hinanden, men ultimativt, til trods for deres forskellighed, hjælpe hinanden når de er i problemer. Lidt som tog man formlen fra De tre musketerer og opdaterede den.

Rent personligt er undertegnede ikke helt igennem pjattet med Hangover-konceptet, idet nogle af situationerne virker lidt for forceret komiske og dialogen godt kunne have været skrevet med noget mere vid. Samtidig er figurerne ganske statiske. Det hænger måske sammen med at der skal være nogle forskellige typer, som seerne kan relatere til, men dette gør også at trilogien bliver noget stillestående. Det er situationerne som fyrene kommer ud i, der ender med at bliver drivkraften og det som sikrer at de humoristiske situationer opstår, men indimellem bliver det altså lidt anstrengende.

Der er selvfølgelig også bevidst arbejdet med at finde en balance mellem det komikere kalder for ”straight-men” og de figurer der skal være bevidst sjove. Det bliver ekstra morsomt hvis en sjov figur gør eller siger noget som går helt på tværs af det som hans mere alvorlige modpart finder acceptabelt. I Hangover -serien er det helt klart Alan og Mr. Chow der sørger for at der opstår de sjoveste situationer og dette gælder også i den tredje del.

Dommen er derfor, at kunne du lide de to andre film i serien, så vil du med garanti elske nummer tre. Der er også noget rart i erkendelsen af at serien (medmindre Hollywood maskinen og den mægtige dollar overtaler skuespillerne og instruktøren til en fjerde runde) har nået sin afslutning. Der er måske ikke ret meget mere man kan hive ud af formatet uden at udvande det helt. Heldigvis er dette ikke sket, for har man lyst til et uforpligtende grin, uden at skulle tænke alt for meget, så er The Hangover pt. III et ganske godt bud på munter sofahygge.