En køn, nøgen kvinde ligger bomstille på et bord i en restaurant. En række barske fyre dukker op en efter en. Hun har fået besked på ikke at røre sig, ikke at skabe øjenkontakt med de fremmødte og under ingen omstændighed høre efter, hvad der bliver sagt. Det bliver svært, for de seks mænd har alle en dyster fortid sammen. Nærmere bestemt et diamantkup, der gik helt galt for seks år siden. Derfor har lederen af banden, Duke, indkaldt til et møde, idet den ene af de seks (kaldet Fish), burde vide hvor diamanterne er. Han har siddet i spjældet siden kuppet, netop er kommet ud af spjældet takket være god opførsel. Dette er det hyggelige måltid der er centralt i filmen Sushi Girl.

Duke instruerer de fremmødte i at starte ”udefra” med maden for langsomt men sikkert at bevæge sig tættere og tættere på de stykker sushi, som er placeret på den unge dames ædlere dele – for her bydes der på Fugu, kuglefisken, der potentielt kan virke som et hallucinogen, potentielt være dødeligt. Det skal hurtigt vise sig, at de seks mænd har et meget anstrengt forhold til hinanden. Alle hader de Fish, der hårdnakket påstår at han ikke ved hvor stenene er, så derfor begynder de metodisk og hårdhændet at torturere deres tidligere våbenkammerat i et forsøg på at få fat på det, som de alle mener er deres retmæssige ejendom.

Der er især to af de fremmødte, den barske, skægabe Max og den ultrafimsede sadist Crow (spillet overlegent og bevidst overdrevent af selveste Mark ”Luke Skywalker” Hamill), som indleder en indbyrdes konkurrence om hvem af dem det vil lykkes at hive sandheden ud af Fish. Derfor forsøger de at overgå hinanden i hvor bestialske og nedrige torturmetoder de kan anvende, for at tiltvinge sig sandheden, alt imens Duke forsøger at holde styr på tropperne og kvinden på bordet forsøger ikke at lade sig påvirke af noget.

På mange måder låner filmen mange af sine delelementer fra Tarantinos debutfilm Resevoir Dogs - der også handlede om et mislykket diamantkup og som lige som denne film primært foregår på en enkelt location. Det karikerede, brogede men også lidt stereotype persongalleriet minder også om både Guy Ritchies gangsterfilm, gode gangster b-film, noir-tegneserier, voldsomme videospil og mange andre hårdkogte genreværker. Det er blodigt, voldsomt og ikke mindst utroligt underholdende, hvis man vel og mærke er til den slags.

Det kan godt være at Sushi Girl, med undtagelse af en lille håndfuld scener, foregår på en enkelt location. Endda en location der ikke rigtig bruges til andet end at skabe en fysisk ramme for fortællingen, en slags fængsel der holder figurerne på plads for spændingen ligge i de monologiske røverhistorier og de de dialoger der opstår mændene imellem.

Man kunne måske godt tro at filmen, nu da der var seks vaneforbrydere som deltog i røveriet ville på bedste Rashomon/ Hero-vis fortælle seks udgaver af røveriet, set fra hver gerningsmand, men det udnytter filmen ikke. I stedet fokuseres på at stykke en sammenhængende historie sammen om et mislykket røveri, hvor en kom i fængsel og hvor diamanterne som det hele handler om forvandt. Hvordan dette i sidste ende hænger sammen, skal man naturligvis selv se – og der skal nok være nogle overraskelser for seeren undervejs.

Selv om Sushi Girl låner og parafraserer, så formår den også at blive interessant i kraft af dens arbejde med en konstant knugende fremdrift, der skabes i spændingsfelterne mellem de medvirkende i dette drama. Det er svært at fastholde seerens interesse for hvad der med undtagelsen af flashbacksekvenserne mest af alt minder om et filmet teaterstykke, men i kraft af at man vælger kriminelle som aktører, ved vi jo også at det er folk der fra det ene øjeblik til de næste kan være utroligt farlige og som har let til vold. Der er naturligvis også gjort plads til en noget mere venligtsindet kriminel i flokken, som nærmest væmmes over den vold han er vidne til. Derfor er der blandt disse arketypiske skurke, sikkert en eller flere som seeren nemt kan føle med, hvad enten det er sadisten eller ofret.

Sushi Girl er ikke et mesterværk, men det er en film, der bør blive set af alle der har interesse i gangsterdramaets metodik. En film der ganske nemt ville kunne blive anvendt i undervisningssituationer, hvad enten man beskæftiger sig med gangsterfilm eller drama og endelig en film der for ganske få midler formår at skabe en ganske medrivende og overraskende voldsfortælling. Velbekomme herfra.