Danske low budget-film bliver i stigende grad produceret lokalt og for lokale penge. Crowd funding og små virksomheders spyt i kassen tager til. En af de modeller, der relativt sjældent har været anvendt i dansk filmkultur, er produktplacering. Altså at producere film for penge, der er givet af et firma, som på en eller anden måde får opmærksomhed i eller via filmen. Den lokale Vejle-produktion Blodbrødre har forsøgt sig med denne model – og er sluppet helt hæderligt af sted med det.

Filmen er en såkaldt novellefilm og varer cirka en halv time. Handlingen er også relativt simpel. Michael lever en almindelig tilværelse sammen med sin kæreste, da Johnny en dag banker på. Han skylder penge væk. Mange penge – og flere end han kan betale. Johnny afviser ham først, men langsomt suges han ind i det problemfyldte netværk, som Johnny er blevet en del af. Undervejs afsløres Johnnys lidt skjulte person også for seeren, mens Michael synker dybere og dybere ind.

Blodbrødre er et realistisk gangsterdrama med små nik til Nicholas Winding Refns tre Pusher-film. Den er også i familie med stilen fra Nordvest. Ligesom Refn tilstræber Blodbrødre også at supplere den hårdhændede vold med et sober og tætgående persondrama. Under hele skylds- og voldstematikken hviler en fortælling om blodets bånd. Denne fortælling er understreget fornuftigt af en wrap around-scene, som først til sidst får lov at slutte og lov at give mening. Filmen er timet, nærgående og nogenlunde tight og velfortalt.

Stilen er vinklet, så vi hele tiden er tæt på karakteren. Nærmest in your face på Michael, der spilles af det velkendte ansigt i det jyske indiefilmmiljø Mads Koudal. Han spiller fint og undertonet på en måde, der også lader de forfærdelige gerninger betyde af sig selv. Jeg savner dog, at filmen tør gå lidt videre. Den fastholder intensiteten længe, indtil Michael har været igennem de mest enerverende prøvelser. Men den forfølger aldrig konsekvenserne til dørs, og det er lidt en skam.

Resten af filmen er spændende castet. Scoopet for det lille, lokale filmhold er selvfølgelig Bjarne Henriksen, der spiller gangsterbossen Karsten. Inddriveren Mike er spillet af Emil Simonsen, der er bedre kendt som hiphopperen Orgi-E fra den danske gruppe Suspekt. Johnny er spillet af David Garmark, der har haft et væld af småroller i reklamer, tv-serier og film. Samlet set fungerer castingen nogenlunde, og Blodbrødre er blandt de mere velspillede film af denne low budget-type.

Filmen er blevet til gennem en spændende præproduktionsfase, hvor pengene er rejst via hovedsageligt lokale midler fra fx Vejle Bryghus, der derfor også godtgøres af et præcist og planlagt zoom ind på en fadølshane undervejs. Finansieringen er etableret sammen med skjult-reklame.dk, der har medvirket til at rejse den fornødne kapital til produktionen. Det er selvfølgelig et temperamentsspørgsmål, om den slags hører hjemme i film. Men det er interessant, at filmen så tæt forfølger muligheden.

Desuden opererer producerne med forskellige sponsortyper, og på nuværende tidspunkt, hvor filmen er næsten færdig og på vej i DVD-distribution, kan der – ifølge hjemmesiden blodbrødre.dk – stadig spyttes i kassen af erhvervsdrivende og private. Med andre ord er der også en smule crowd funding bygget ind i det. Filmen slår også eksplicit et slag for lokal filmproduktion, hvilket i sig selv vil være interessant og relevant i de fleste kommuner. Vejle er i hvert fald kommet på film nu.

Producenterne Claus Thomsen og Preben Steen Nielsen er de bærende kræfter i eventbureauet Idéfabrikken i Vejle, som nu også har slået sig på filmproduktion. Blodbrødre er en film, der naturligvis er mærket af, at alle kræfter ikke har filmarbejde som det daglige brød. Men den er en spændende, charmerende og veltilrettelagt film, der viser, at for få midler rejst i lokalmiljøet og en kollektiv indsats kan det godt lade sig gøre at lave relevante og spændende film i det lokale.

Instruktøren Stefan Kjær Olsen instruerede den rimeligt vellykkede kortfilm ”Timing” i 2004. Men han har siden 2004 holdt sig fra filmindspilning. Men Blodbrødre tegner lovende for den talentmasse, der stedvist hviler i jyske filmmiljøer – og ikke mindst hos Olsen selv. Filmen er indspillet i samarbejde med Aarhus Filmværksted, som ser ud til at kunne samle en del talent op. Der kunne i Blodbrødre godt have været kælet mere for titelsekvensen. Enkelte steder virker scenerne også lidt lange trods deres lidenhed. Tiden til præcis instruktion ift. kameragang har heller ikke været der.

Men samlet set sætter Blodbrødre sig fint igennem med et stramt manuskript, en velkendt og fin filmstil, og et cast, der for sådanne low budget-produktioner peger noget ud over det sædvandlige. Næste skridt må være at indspille en lokal spillefilm i Vejle. Der er tydeligvis gode kræfter, der kunne bære det igennem. Og lokal opbakning i erhvervsparken ser der også ud til at være. Det er bare med at komme videre – og i gang.