Krig kan fortælles fra forskellige vinkler. En af de mest gennemslagskraftige er de krigsfilm, der er fortalt i ungdomshøjde. Det giver et perspektiv, hvor lidelsen bliver set på en anden måde end det spil mellem ven og fjende, der fokuseres på i krigsfilm i voksenhøjde. Et godt eksempel på, hvor effektivt dette er, er Martin Koolhovens hollandske film Krigsvinter. Selvom den er tre år gammel, er den (endelig!) udkommet i dansk distribution.

Et amerikansk jagerfly falder ned uden for en mindre hollandsk by i en kold januar 1945. Den ene pilot når ikke at springe ud, men en anden springer ud i tide. Han må skyde en tysk soldat, der er først ved flystyrtet. Fra sit vindue på sit værelse ser teenageren Michiel flyet falde fra himlen, og dagen efter undersøger han og en ven vraget. Ved nogle tilfælde opdager han, at der sker nogle ting omkring ham, tæt på ham, som handler om den ukendte amerikanske soldat.

Filmen er baseret på Jan Terlouws selvbiografiske roman med samme titel: Oologswinter på hollandsk og Winter in Wartime på engelsk. Terlouw er en hollands atomfysiker, der sideløbende har haft en flot politisk karriere (herunder hollandsk økonomiminister). Samtidig skrev han også en række børne- og ungdomsbøger, hvoraf Krigsvinter er en af dem. Koolhovens version af fortællingen er en opdatering, der gør den til en voksenfilm fortalt i en teenagers perspektiv.

Krigsvinter er en af de seneste års største nationale og internationale hollandske filmsuccesser. Det har også sine årsager. Filmen er et gribende drama om en familie på sidelinjen til en krig, som de ikke selv deltager i. Da Michiels onkel, der er modstandsmand, flytter ind, og da Michiel langsomt suges ind i efterforskningen af flystyrtet, kommer krigen tættere på end hidtil. Stilen er nedtonet og langsom, hvilket gør karakterdramaet fint og gennemført.

Desværre søger filmen nogle billige effekter. Slow motion bruges beklageligvis lige i overkanten, og overdramatiserer visse sekvenser, der faktisk ikke havde brug for det. Nazismen er skildret befriende gråt. Mange tyske soldater er faktisk ret søde (Michiel reddes endda af en tysker på et tidspunkt). I modsætning til den karikerede karaktertegning, som film om Anden Verdenskrig ofte henfalder til, er Krigsvinter veltilrettelagt menneskelig.

Rollerne er generelt velcastet. Martijn Lakemeier er ganske fin i rollen som Michiel, og den udvikling og mandiggørelse, som han gennemgår, indfanger han godt. Yorick van Wageningen i rollen som onklen og Raymond Thiry som Michiels far skiller sig tydeligt ud. Den tyske soldat er spillet af Jamie Campbell Bower, som de fleste nok bedst kender i rollen som vampyr i New Moon (2009). Den er i det hele taget vellykket og tilpas underspillet til at fungere overbevisende realistisk.

Coverillustrationen til den danske udgave overdramatiserer uheldigvis filmen en smule. Den lover lidt for meget bål og brand, eftersom filmen er meget rolig, med lav klippefrekvens og fokuserer langt mere på konsekvenser for karaktererne. Filmens længde er endda fejlangivet: Den varer 103 minutter og ikke 95 minutter, som der her er angivet. Forvent derfor – i modsætning til en regulær krigsfilm – en dramatisk skildring af en mudret krig, der er fint lægger sig til rette i en teenagers optik.