Det er svært at beskrive den nørdede fryd undertegnede oplevede ved at se logoet, der tonede op før den nye thriller The Resident. For på skærmen stod teksten ”Hammer Films” med andre ord, det legendariske britiske produktionsselskab, der har været med til at forme den moderne gyserfilm. Nuvel, Hammer Films har haft en omtumlet karriere og lukkede egentligt officielt omkring 1980, men nye kræfter er kommet til og de har siden 2008 produceret en håndfuld gysere, blandt andet den amerikanske genindspilning af Lad den rette komme ind. Dertil kommer at filmen også byder på en af Hammers helt store ikoniske skuespillere – Christopher Lee – der desværre kun har fået en mindre rolle.

Selv om Hammer Films langt fra er hvad de var i de tidlige tressere, så det det svært som fan af genren ikke at blive begejstret for udsigten til en Hammerfilm, for der er sikkert mange, der automatisk forbinder navnet med en vis form for underlødig kvalitet og selv om The Resident faktisk kommer godt fra start, så mister den desværre pusten hen mod slutningen.

The Resident handler om den unge læge Juliet, der er lejlighedssøgende, efter at hun har brudt med kæresten. Han har nemlig ved et uheld stukket sin diller i en anden pige og derfor vil hun – logisk nok - ikke have noget med ham at gøre. Problemet er bare, at det er ganske svært at finde en fed lejlighed i New York når man ikke er millionær. Så efter vores hovedperson har fået fremvist et par ildelugtende kosteskabe, er hun på renden til at give op. Heldigvis falder hun ved et tilfælde over en boligannonce for en enorm lejlighed i Brooklyn, med et spektakulært udsyn til Brooklyn Bridge og Hudsonfloden. For det ikke skal være løgn er lejligheden også nyrenoveret og ganske billig, idet bygningen som den ligger i, ejes af en far og dennes søn, den charmerende Max, som ligeledes er vicevært.

Max giver straks Julia et tilbud hun ikke kan afslå og inden man kan sige ”hammerslag” er Julia flyttet ind i lejligheden. Hun er vældigt glad for både lejligheden og den søde viceværts opmærksomhed, men inden længe begynder hun dog at føle sig utryg. Langt de fleste kender godt fornemmelsen af at bo et nyt sted, man skal lige vende sig til alle de nye indtryk og omgivelser, men i Julias tilfælde er det er mere end det. Faktisk føler hun, at nogen overvåger hende, men hvem kan dog have interesse i det? Det skal snart vise sig, at Julias paranoia er velbegrundet og at lejligheden rummer en del flere hemmeligheder og løngange end først antaget.

The Resident fungerer egentlig fint i starten. I løbet af den første halve time får den bygget en god, nygotisk stemning op. Tilskueren får herefter vigtige informationer, som filmens hovedperson ikke kender til og resten af filmen benytter så dette misforhold, til at skabe nogle særdeles ubehagelige scener. Eksempelvis er der en scene hvor filmens antagonist har sneget sig ind i Julias lejlighed mens pigen har været på arbejde. Der er blevet puttet sovemiddel i Julias vin. Efterfølgende er tilskueren vidne til at Julia falder i en komatos søvn. Skurken lister sig ind i soveværelset og tager sig god tid til at forgribe sig på den sovende kvinde. Væmmeligt! En form for systematiseret date rape er i gang.

Tingene spidser til mod filmens slutning, især da Julias ekskæreste begynder at dukke op for at ville tages til nåde. Den skumle lurer, der i bedste People under the stairs-stil navigerer rundt i hulmurene mellem lejlighederne, kan selvfølgelig ikke acceptere ikke at have Julia helt for sig selv, så det må og skal naturligvis komme til et voldsomt sammenstød mellem de to.

Idet sammenhængene langsomt men sikkert går op for Julia (der har fået installeret videoovervågning lejligheden) synes filmen også helt at miste grebet om sin fortælling, så hvad der egentligt startede fint ud som en intens psykologisk thriller forvandler sig nu til en langt mere ordinær horrorfilm, med de typiske chok virkemidler, der hører sig til. Genrekonventionerne fungerer OK, men har man set mange af denne typer stalker/slasher-film så føjer The Resident bestemt intet nyt til. Filmen bæres hovedsagelig gennem ganske fine skuespilpræstationer fra såvel Hillary Swank, der også tager sig tid til i Hammers ånd, at klæde sig langsomt af ved flere lejligheder, dels for at understrege voyeur-elementet i handlingen, men så sandelig også for at give det mandlige publikum noget at pifte af. Christopher Lee er desværre alt, alt for lidt med i filmen og man kunne med fordel have udnyttet hans skumle figur langt mere effektivt.

Filmens største problem er dog at idet den afslører overfor tilskueren, hvem der er der lurer bag tapetet på et forholdsvis tidligt tidspunkt, så filmen virkelig kan svælge i ubehagelige jeg-ser-liderligt-på-dig-mens-du-sover-scener, så opgives samtidig de spændingsmomenter som seeren indtil dette tidspunkt var en del af, nemlig gættearbejdet om, hvordan det hele hang sammen.

Strengt taget kan man sige at der hvor filmen faktisk er ganske original i sin tilgang til stoffet – altså den tidlige afsløring af hvem det er som lurer - samtidig gør at filmen ganske hurtigt bliver uinteressant for seeren, for har man set blot en håndfuld lignende film, så kan man garanteret også efter at have læst denne anmeldelse, nemt kunne gætte sig til hvordan filmens sidste kvarter vil spænde af.