Blot to procent af den kunst, der i 2019 blev solgt i kunsthuse verden over, er skabt af kvinder. Det viste en undersøgelse lavet af Artnet, et anerkendt websted, der beskæftiger sig med det internationale kunstmarked.

Det er jo et helt vildt lille tal. Selv hvis man tager højde for, at der for godt 100 år siden var adgang forbudt på kunstakademierne, hvis man var kvinde – og at kunsten frem til cirka 1900 var et mandedomæne. Denne skævhed, der ligger et godt stykke tilbage i tiden, sætter stadig sine spor på salgstallene i dag, men det kunne være interessant at se tallet renset for den historiske skævhed.

Når kvinder gennem kunsthistorien er blevet malet, har det som regel været af mænd. Et gennemgående motiv er det Jomfru Maria-inspirerede billede af Maria, der udviser omsorg over for Jesus-barnet. Andre gennemgående motiver er nøgne kvinder, ofte skabt ud fra et klassisk skønhedsideal, der opstod i antikken – gerne krydret med en kvindelig blufærdighed.

Kunst- og designmuseet Trapholt i Kolding viser det meste af 2025 en spændende og relevant udstilling, Agile Aggressions, der tager dig med et helt andet sted hen. Her er der absolut ingen idealiserende billeder af stille kvinder.

Den danske kunstner Mie Olise Kjærgaard viser kvinder med fart på, kvinder der agerer, kvinder klar til konfrontation, kvinder midt i hverdagens trummerum og aggressive kvinder.

Aggressionen er ikke en følelse, som kun mænd har patent på. Den er også feminin. Og hvorfor skulle den egentlig ikke være det?

Mie Olise Kjærgaard går til grænsen – og gerne også over. Flere af hendes akrylmalerier på lærred er i kæmpeformater. Værket Everything But Tennis måler 585 x 220 centimeter, dog sammensat af tre lærreder. På billedet ser vi kvinder, der går til den på tennisbanen. Håret flagrer, deres øjne er smalle og insisterende, og de viser, at de er klar til kamp.

Penselstrøg fortsætter ud over lærredet
Kvindernes hår flagrer i alle retninger på flere af motiverne, og her er det, at Mie Olise Kjærgaard bogstaveligt talt går over grænsen med sine viltre penselstrøg. Kvindernes lange lokker fortsætter simpelthen ud over lærredets kant og videre op ad væggen. Her er en kunstner, der ikke lader sig begrænse. Frisk gjort!

På akrylbilledet Mother on Tow (190 x 170 centimeter) ser vi en mor og hendes barn, der fræser af sted på en cykel. Barnet er blevet så stort, at det styrer – med moren som passager.

I sine papirværker arbejder Mie Olise Kjærgaard især med linjerne. På papiret skal billedet sidde i skabet første gang. Papirværkerne kan ikke laves om eller korrigeres, som akrylbillederne kan, og de besidder derfor en ekstra autencitet eller spontanitet. Det er i forvejen ikke disse kvaliteter, det skorter på i Mie Olise Kjærgaards billeder, som er fyldt med fart, bevægelse og energi. Skidt med tyngdekraften, som i Mother and Child on Board.No risk, no fun. Mie Olise Kjærgaard bruger selv ordene “Disrupted Normality” i en af sine titler, og det er ganske sigende for det meste af det, hun har gang i.

Hårdtslående og ekspressiv
Udstillingen på Trapholt er delt op i fire sale, hver med sit eget tema. Installationen Focussed, Restless and Quite Allright fylder et af rummene, og her bliver gæsterne ikke blot omsluttet af værket, men takket være den spændende spejleffekt også en del af det.


I rummet er der spejle på gulvet. Du har værsgo at tage skoene af eller bruge de dertil indrettede poser ved indgangen rundt om dine sko, så du skåner spejlfladen.Lærredsstykker, bemalet med Mie Olise Kjærgaards ekspressive streger og farver, er spændt ud over spejlene både til siderne og over os. Du træder ind i en helt anden atmosfære i et gennemført tredimensionelt værk, der akkompagneres af et kor-arrangement af Alanis Morissettes nummer Hand In My Pocket.Intet er overladt til tilfældighederne.

Alanis Morissette er jævnaldrende med kunstneren og slap for 30 år siden et attraktivt raseri løs med sine hårdt slående rocksange og melodiske ballader. Som der stod i The Times: “Hendes arrigskab hærgede igennem 1990'erne som en voldsom tyr gennem en bryllupsfest, der stangede det mandlige overherredømme og vendte op og ned på traditionel femininitet”. Disse ord kan overføres på Mie Olise Kjærgaards kunst, der har den stærke kvalitet, at du ikke bliver færdig med den. Må du gå fra udstillingen efter en time, føler du, at du er gået for tidligt. Hvis du går efter tre timer, føler du også, at du er gået for tidligt. Vil du have kreativt, kvindeligt raseri, så tag til Kolding i en fart.

Denne udstilling skal du ikke snyde dig for. Heller ikke, hvis du skulle være så uheldig ikke at bo i Jylland, hvor Mie Olise Kjærgaard voksede op – på Mors.