Kunstmuseet på Gottorp Slot i Slesvig-Holsten bliver det første museum i Tyskland, som viser en retrospektiv udstilling med værker af den danske kunstner J.F. Willumsen.

For museumsdirektør Thorsten Sadowsky er det ikke blot et scoop for Landesmuseen Schleswig-Holstein, som kunstmuseet er en del af. Det er også et personligt pletskud. Thorsten Sadowsky har tætte forbindelser til Danmark, hvorfra en stor del af hans familie kommer. Han taler flydende dansk og arbejdede fra 1997 til 2000 på kunstmuseet i Tønder.

“Et tidligere samarbejde med Willumsens Museum i Frederikssund var med til at gøre mig til en stor fan af den mangesidige, danske kunstner”, fortæller Thorsten Sadowsky.

Det er dog ikke Sadowskys egne præferencer, der er den primære årsag til udstillingen Willumsen. Generalprøve, som vises i Kreuzstall og Reithalle på Gottorp Slotsø i Slesvig.

Sjældent alsidig
Jens Ferdinand Willumsen (1863-1958) var en sjældent alsidig kunstner, og det gør ham relevant langt ud over Danmarks grænser. Ingen andre danske kunstnere havde en bredde eller en spændvidde, der kunne måle sig med Willumsens. Willumsen havde en enestående vilje til hele tiden at søge nye erkendelser inden for kunsten. Når han havde nået sit mål inden for maleriet, skiftede han til keramikken, og når han havde fået nye erkendelser her, gik det videre med grafik eller arkitektur. Og det samme gælder udtrykkene inden for de enkelte genrer. Willumsen søgte hele tiden nye udfordringer. Han var en særdeles alsidig herre.

Kunsten var for ham livet
“Som en evig urolig, altid søgende der kun levede for sin kunst gjorde han kunsten til sit virkelige liv”, har den mangeårige leder af Willumsens Museum, Leila Krogh, skrevet om ham.

En stor del af J.F. Willumsens kunst er gennemstrømmet af et vovet farvevalg og en fascination af symbolismen, der fremstiller virkeligheden som symbol på en højere verden.

“Hans oeuvre strækker sig over mere end 70 år og overskrider alle konventionelle genregrænser. Hans kunst passer ikke i kategorier eller etablerede stilarter. Der er en blændende rigdom af temaer i hans kunst, og han var meget individuel i sine stilistiske udtryk”, siger Thorsten Sadowsky.

Lukket i et år
Willumsens Museum i Frederikssund er for tiden ved at blive renoveret fra ende til anden.

Museet er derfor lukket for publikum i et helt år, og da Thorsten Sadowsky hørte, at museet skulle lukkes i denne lange periode, tog han kontakt til museumsdirektør Lisbeth Lund med et klart ønske: “Vi vil gerne være det første museum i Tyskland, der viser en retrospektiv udstilling med J.F. Willumsens værker” - altså et historisk tilbageblik med et bredt udvalg af kunstnerens værker. I Slesvig vises nogle af J.F. Willumsens mest centrale værker udlånt fra Frederikssund.

Det mest kendte er maleriet, der er indbegrebet af sol, sommer og friluftsliv, Badende børn på Skagen Strand fra 1909. Billedet blev malet som en generalprøve, altså det sidste forarbejde til et helt andet maleri. J.F. Willumsen arbejdede med dette motiv i otte år, afbrudt af længere pauser.

Det hele begyndte i Syditalien i 1902, da Willumsen blev optaget af de solbrændte børn, der badede og sprang i vandet. Han fotograferede dem, lavede studier med blyant og akvarelfarve og arbejdede om vinteren på billedet hjemme i sit atelier med en kraftig lampe, der skulle gøre det ud for solen. De sidste afgørende faser i arbejdet foregik dog ved Skagen.

Den moderne kvinde
Et andet central værk er den monumentale billeder fra 1904: En bjergbestigerske, som hans anden hustru, Edith Wessel, (Willumsen blev skilt fra sin første hustru, Juliette Meyer) stod model til i Pyrenæerne i 1902. Maleriet kom til at stå som et symbol på 1900-tallets moderne kvinde og tillige som en fortælling om samspillet mellem menneske og natur. Alle tre kvinder i J.F. Willumsens liv stod model til flere af hans malerier.

Willumsens tidlige malerier havde rod i naturalismen, hvor målet var at gengive omverdenen så nøjagtigt og objektivt som muligt. I 1890 flyttede Willumsen til Paris i en længere periode og besøgte Paul Gauguin og hans kreds af kunstnere i byen Pont-Aven i Bretagne, og mødet med Gauguin & co. fik en afgørende betydning for Willumsens udvikling.

Danskeren, der i hovedparten af sit liv opholdt sig uden for sit hjemlands grænser, begyndte at forenkle sit billedsprog og vægte det symbolske højt - noget, som han også fik ind med sine besøg på kunstmuseet Louvre, hvor han studerede egyptisk kunst. Symbolisterne fordybede sig i deres eget indre, og deres egne sindstilstande udlagde de som noget alment i tilværelsen. For billedkunstnerne betød det, at et forenklet og dekorativt formsprog blev et nyt udtryksmiddel.

I de følgende årtier blev han eksponent for flere af epokens kunstretninger, og hans stil ændredes i mere ekspressiv retning.

Egne sindstilstande
Willumsen udviklede en ny symbolistisk kunst, som han første gang udstillede på Den Frie Udstilling i København - hvis karakteristiske træbygning han i øvrigt tegnede.

Bygningen blev i mange år blev bevogtet af to fem meter høje ravne, der nu er opstillet ved museet i Frederikssund efter en renovering.

Den Frie var netop opstået i protest mod den etablerede kunstverden i den danske hovedstad.


Willumsen fik en stor del af de danske kunstkritikere på nakken og følte, at han ikke blev anerkendt. Ikke uden grund mente Willumsen også, at han blev misforstået.

Han følte sig ofte respektløst behandlet, og hans forurettethed - mener mange kunsthistorikere - har ofte været en drivkraft for ham. Han gik forrest med sin brug af grelle farver og var i det hele taget en ener, når det gjaldt farvevalget.

Dobbelthed
På Gottorp Slotsø vil publikum få et fint indblik i den dobbelthed, som Willumsen skildrede forholdet natur-menneske med. I Badende børn på Skagen Strand og En bjergbestigerske fremhævede Willumsen naturen som et sted, hvor mennesket kunne hente sundhed og kraft.

På den anden side fremstillede Willumsen også naturens kræfter som noget, der kunne udslette og ødelægge mennesket. Med i Slesvig er det berømte maleri Efter Stormen - nr. 2 fra 1916.

På maleriet er havet skildret som et vildt og faretruende element. Kvinden i forgrunden afskærmer sig mod solens skærende lys og de oprørte vandmasser.

Fra 1910 og frem fik mødet med værker af den kontroversielle spansk-græske 1500-tals maler El Greco afgørende betydning for Willumsen: Overdrevne bevægelser, forvrængede kropsformer og highlight-lignende effekter kendetegner malerierne fra denne periode.

100 værker er med
I 1920erne og 1930erne beskæftigede han sig i store serier af værker med kvindelige rolleportrætter, farverige udsigter over Rom og Venedig og udtryksfulde billeder af alpeverdenen.

Selvportrætter, hvoraf nogle er gådefulde i deres betydning, er også et tilbagevendende tema i Willumsens arbejde.

Willumsen var igennem de sidste 40 år af sit liv hovedsagelig bosat i Sydfrankrig, hvor han blandt andet malede karakterfulde fremstillinger af sig selv og af danserinden Michelle Bourret, som han levede sammen med efter at være blevet skilt fra Edith Wessel. Trods de mange år i udlandet fik Willumsen aldrig et gennembrud internationalt. Han udstillede i løbet af sin karriere primært i Danmark og Skandinavien, hvor hans monumentale stil med stærke farver og ekspressive figurer ofte delte vandene.

Han vendte jævnligt tilbage med udstillinger på Den Frie, og han modtog Thorvaldsens Medalje 1947 samt Prins Eugens Medalje 1947. I 1955 blev han æresborger i Frederikssund, hvor hans museum kom til at ligge.

Han havde dog ingen anden tilknytning til Frederikssund end gennem sin farfar, der var født i byen. Museet kom til at ligge i Frederikssund, fordi byen sagde ja tak - efter at København havde takket nej.

Udstillingen i Slesvig hører til en af de større særudstillinger, som er blevet vist på Gottorp Slot gennem de senere år. Knap 100 værker er med.

FAKTA
Jens Ferdinand Willumsen (1863-1958) var en dansk maler, billedhugger, keramiker og arkitekt. Han var en af pionererne bag det moderne gennembrud i dansk billedkunst omkring 1900.

Han blev uddannet på Det kongelige Danske Kunstakademi i København under Skagens-maleren P.S. Krøyer.

Willumsen var stifter og medlem af Den Frie Udstilling, en kunstnersammenslutning, der blev stiftet i protest mod den etablerede kunstverden i Danmark.

I sin kunst var Willumsen tydeligvis inspireret af den franske maler Paul Gaugain og af det særlige syntetiske billedsprog, der koncentrerede sig om bevægelserne inden for billedfladen.

Også inden for billedhuggerkunsten har han givet originale, men også dunkle og meget omdiskuterede bidrag til dansk skulptur.

Som grafiker og keramiker var han en foregangsmand. I 1891 raderede han det symbolske værk Frugtbarheden, der betragtes som et hovedværk i hans grafiske produktion.

Willumsen var keramiker for blandt andet porcelænsfabrikken Bing & Grøndahl i København, og det gjorde ham vidt berømmet for hans stentøj.

Som arkitekt tegnede han Den Frie Udstillings udstillingsbygninger i København og sin egen villa i Ryvangen i København.

J.F. Willumsens Museum ligger i Frederikssund ved Roskilde Fjord. Willumsen selv havde ingen tilknytning til Frederikssund. Allerede i 1920erne havde Willumsen planer om et museum. Det skulle ligge i København, men da Københavns Kommune ikke ønskede at opføre museet, fik Frederikssund muligheden.