Da krigen i 1914 brød ud i Europa, forventede alle en hurtig krig, som ville være ovre inden jul. Virkeligheden blev en ganske anden. Krigens parter blev hurtigt låst fast i en skyttegravsfront, og et kapløb om at gennembryde dødvandet resulterede i en rivende krigsteknologisk og taktisk udvikling, som gjorde krigen tiltagende brutal.

Sønderjyllands rolle under Første Verdenskrig er fundamentalt anderledes end det øvrige Danmarks. Sønderjylland var del af Tyskland og derfor af krigen. 35.000 sønderjyske mænd ud af en befolkning på 100.000 blev indkaldt til krigstjeneste under den tyske fane. 6000 blev dræbt. Det er mere end dobbelt så mange, som der fra hele Danmark med en langt større befolkning faldt under De Slesvigske Krige, Treårskrigen fra 1848 til 1850 og 1864-krigen.

Museum Sønderjylland viser fra april 2023 og to år frem den mest ambitiøse særudstilling i nyere tid på Sønderborg Slot: Sønderjyderne og den store krig. Udstillingen handler om sønderjyderne under Første Verdenskrig og har været flere år undervejs.

4000 blev varigt invalideret som for eksempel Søren Poulsen Petersen fra Rødding. Hans skæbne stifter man bekendtskab med på udstillingen. Imens holdt kvinder og børn hjemmefronten.

Næsten alle sønderjyske familier havde mænd ved fronten, og hjemme blev livet helt anderledes med savn, sorg og varemangel, mens kvinderne fik ansvar og opgaver, der i fredstid mest blev varetaget af mænd.

Første Verdenskrig fylder stadig meget i mange sønderjyders bevidsthed. Både på grund af smerten og på grund af, at den banede vejen for en demokratisk grænse mellem Danmark og Tyskland. Derfor er denne udstilling på en gang sønderjyllandshistorie, danmarkshistorie og europæisk historie.

Udstillingen rummer en samling af genstande, som er fuldstændig enestående i en dansk sammenhæng, for Første Verdenskrig er den enkelte begivenhed, som Museum Sønderjylland har flest genstande fra – flere end fra De Slesvigske Krige.

Udstillingen vil på flere områder anlægge andre perspektiver end til velkendte.

Der har jo manifesteret sig en grundfortælling, som har meget skarpt fokus på de dansksindede, at de var tvunget med i en krig, som ikke var deres. Og det er heller ikke forkert. Her anlægger udstillingen i Sønderborg dog et bredere perspektiv, idet her også er tysksindede sønderjyder med.

Udstillingen skelner ikke mellem nationaliteter, og det er forholdsvis nyt og egentlig også tiltrængt. Historieskrivingen i det dansk-tyske grænseland har i lang tid været præget af nationale indgangsvinkler, som man i dag nedtoner.

I udstillingen møder publikum mange forskellige sønderjyske skæbner og får et gribende indblik i oplevelserne i Første Verdenskrig på slagmarken og på hjemmefronten fortalt af ‘personerne selv’ gennem deres breve og genstande fra samtiden.

Man vil kunne høre mere om, hvordan et gasangreb blev oplevet, og hvordan var det at møde en landsmand i en krigsfangelejr. Gæsterne kommer helt tæt på kvinder og børn, der på hjemmefronten i Sønderjylland led under varemangel og sult. Og også den historie, som ofte er blevet formidlet: Hvordan var det som dansksindet sønderjyde at kæmpe for et land, man ikke følelsesmæssigt identificerede sig med?

Dette er på alle måder en veltilrettelagt udstilling, som giver et enestående indblik i en dansk egns historie, der adskiller sig markant fra de øvrige Danmarks historier - og som stadig sætter sig dybe spor i den sønderjyske bevidsthed og selvopfattelse.