Bærmesot, tåbesot, bollemælk, huskekage og kokotte, dølgsmål, kassejag, ildløs og kindhest.

De kommende fire uger ligger på gulvet på Flensborg Bibliotek en hvid genstand med form som en rugby-bold. På den hvide baggrund har kunstneren Pia Möller-Light skrevet  flere hundrede ord, der er på vej ud af det danske sprog. Ordene har hun samlet på gennem længere tid, og hvis der kommer udstillingsgæster af de yngre generationer, vil de ikke fatte en bønne. Og har du glemt, hvad en huskekage er, er det måske en ide at studere netop dette værk noget nøjere.

Pia Möller-Light er den ene af fem midtjyske kunstnere fra kunstnergruppen Plan C, der præsenterer en bred vifte af kunstarter spændende fra akvarel over oliemaleri til moderne skulptur.

Pia Möller-Light arbejder med kunst, fordi hun gerne vil opnå social og politisk forandring, fortæller hun. For eksempel har hun smeltet pillebeholdere af plastik sammen, så de flyder sammen i én stor ukendelig masse - pillebeholdere af den slags, vi alle får på apoteket.

Hun er optaget af menneskenes selvskabte problemer med plast. I Afrika skyller plastik i tonsvis ind på kysterne. De, der bor det, har ikke gjort noget. De er helt uden skyld.

Ordsproget “Lige børn leget bedst” har givet hende inspiration til et billede, hvor hun har sat tre forskellige dyrehoveder på tre legende børn. For hvorfor skulle det være sådan, at ‘lige børn leger bedst’?

Mariane Lyngsø udstiller primært akvareller. Hun står på gulvet med meget brede pensler, når hun maler på de store hvide formater. I 2015 var hun på et betalt ophold som ‘artist in residence’ i Berlin, og her gik hun lidt tilfældigt med et store gulvskrubbe og trak farver hen over papir, der var bredt ud på gulvet.

Det gav hende ideen til disse meget ekspressionistiske værker, hvor hendes udtryk er meget umiddelbare. Hun står midt i en proces, når hun laver billederne, og ved derfor aldrig helt, hvad der kommer ud af processen. Vi oplever en ro, når vi ser de billeder, hun har malet i en tilstand, hvor hun selv var i ro. Det er de umiddelbare følelser, der kommer til udtryk i Mariane Lyngsøs værker.

I Helga Bønsvigs lyriske, koloristiske og minimalistiske værker fungerer farven som det væsentligste omdrejningspunkt. Hun udstiller primært oliemalerier. Hun tegner og fotograferer først forlægget til sine billeder, der bagefter udvikler sig i en abstrakt retning.

Helga Bønsvig arbejder med det koloristiske og tænker nøje igennem, hvor meget en bestemt farveflade skal fylde på billedet i forhold til det andre farverflader. Hendes ‘isme-projekt’ består af ‘ismer’, der er oppe i tiden: Fanatisme, terrorisme, nationalisme, sexisme, populisme, racisme og pragmatisme.

  Luise Faurholt kredser i sine billeder om hverdag, intimitet, fravær og køn og arbejder primært med akvarel. For Søren Romby fungerer skoven som en evig kilde til inspiration. Han arbejder primært med tegning. Og skal vi lige have ordet huskekage i erindringen: Ordets overførte betydning er ubehagelig oplevelse, der fratager én lysten til at gentage en bestemt handling.