Dette er overskriften på en udstilling, som i øjeblikket gæster Århus Kunstbygning. Udstillingen er et unikt bud på en yngre, internationalt orienteret kunstners univers. The Room Projekt er et fotoprojekt, skabt af den 35-årige danske billedkunstner Annette Merrild.Udstillingen er tidligere blevet vist i Hamburg og i København, i Kunsthallen Nikolaj.

Annette Merrild er uddannet billedkunstner på Hochschule für bildende Künste i Hamburg. Hun har en historie som billedkunstner med fokus på billeder ”in mixed media”, hvor tidligere billeder rummer titler som ”Another Time”: et billede bestående af tolv stykker transparent, gul sæbe, med påskriften ”Glycerin” på hvert enkelt sæbestykke. Billedet er bemalet med grå strejf af acrylmaling. En anden titel som fænger, er ”The Me Behind the Me Behind the Me”, som er et billede med en søjle af tre selvportrætter i sort/hvid fotografi, som ses på en æggeskalshvid baggrund, med solgule bemalinger, mere eller mindre transparente. Billederne kan ses i et præsentationskatalog om kunstneren.

The Room Projekt er noget helt andet, og så alligevel ikke! Kærligheden til geometri, som ses i billedet med de tolv rektangulære sæbestykker og billedet som gennemskæres af en fotosøjle med tre selvportrætter, er tydelig. Geometri synes at være et af omdrejningspunkterne i The Room Projekt. Også interessen for den fotografiske teknik og transparenseffekter, spores i tidligere billeder. Men hvilken rolle spiller henholdsvis geometri, fotografering og transparens i The Room Projekt? Og ikke mindst, hvad er temaet for denne udstilling?

The Room Projekt tager udgangspunkt i oplevelsen af at være fremmed. Som kunststuderende i Hamburg begyndte hun at tage billeder af sine naboers stuer i den boligblok, hvor hun boede. Hun stillede sig selv en række spørgsmål om, hvorvidt hendes kik ind i de tyske naboers stuer ville forandre hendes syn på den fremmede kultur. Og hun fik idéen, at placere sit fotografiapparat på nøjagtig samme sted i stuen, i de enslignende bloklejligheder, med udsigt til vinduerne i endevæggen. Boligblokken var bosat af middelklassen, som hun fortæller i sin video om projektet. Videoen er i Århus Kunstbygning placeret umiddelbart før trappenedgangen til lokalet, som rummer The Room Projekt. En flot indføring i Annette Merrilds idéunivers, som er fint placeret som en slags introduktion til udstillingen.

På videoen fortæller hun endvidere om detaljer fra arbejdet med denne gruppe af mennesker og deres stuer. Hun oplevede, at folk gerne ville lade hende fotografere, fordi de fleste var meget stolte af deres stuer. Og hun fæstnede sig ved de signaler, som mange ønskede at sende via deres indretningsstil og møblement. F.eks. havde en række mennesker et klaver eller flygel stående, men når hun spurgte efter, hvem i familien som spillede, var svaret som oftest – ingen! Og hun forstod, at det var et af middelklassens karakteristika, at man ønskede at signalere dannelse via særlige symboler, som var uden reelt indhold, udover at være smukke, æstetiske objekter. De var snarere symboler på, hvad man drømte om, end hvad man reelt brugte sit liv til. På samme måde var det med de mange lysestager, som prydede mange stuer. De fleste var besat med stearinlys, som havde siddet i stagerne i årevis, uden at være blevet tændt. Der er med andre ord tale om en udvendighedens æstetik!

Billederne fra boligblokken i Hamburg blev første skridt på vejen mod også at se på middelklassens dagligstue-indretninger i boligblokke i Lyon, Istanbul, Tallin, Manchester, Warszawa, Barcelona, København og New York. Det tog Annette Merrild flere år at skabe disse fotografier, og at tale med de mange mennesker som boede i lejlighederne. Hun arbejde med projektet i årene 2001-2005. Og flere af de mennesker hun mødte blev senere til personlige venner, som kom og besøgte hende og hendes familie, i hendes hus i Barcelona.

Fotografierne fra de mange dagligstuer er placeret i indretningssystemet GRID, i samarbejde med Peter J. Lassen. Indretningssystemet består af en række åbne reoler, som er samlet af mange hundrede hvide kuber af metal. Åbne kuber, som samlet set fremstår som et kæmpemæssigt, hvidt, transparent gitterværk eller stillads. De enkelte kuber kan give associationer til tomme lejligheder, i en boligblok, og giver dermed fantasien frit løb. Ja, hvem bor ved siden af? Altså i de lejligheder ved siden af de fotograferede stuer.

De æstetiske virkemidler, der er anvendt i udstillingen, er således især kontrasten mellem transparens og intransparens, som ses i modsætningen mellem de hvide transparente kuber og de intransparente fotografier. Dernæst en uendelig gentagelse af den geometriske figur – kvadratet, idet alle hvide kuber er kvadratiske og alle fotografier er kvadratiske. Når gentagelsen ikke opleves som kedelig gentagelse, skyldes det de indholdsmættede fotografier, som giver stof til eftertanke. Er det virkelig sådan vi bor – os i middelklassen? Og hvorfor bor vi mon så relativt ens over det meste af verden? Spørgsmål som sætter globaliseringen og det internationale vue på dagsordenen. Er det mangel på fantasi, som gør at fjernsynet står på næsten samme sted, i alle stuer, over det meste af verden?

Hvem menneskene er, som står bag de mange fotograferede dagligstuer, får vi nogen af svarene på, i den dokumentationsvideo, som kan ses på udstillingen i en lille sal ved siden af The Room Projekt. Ligesom videoen fortæller om det direkte arbejde, som Annette Merrild har udført i de enkelte hjem. Altså hvordan kameraet blev placeret, osv. Dermed et brag af en flot udstilling, som synes at være endnu et resultat af mixed media, hvor Annette Merrild jonglerer med elementer fra rum-installation og fotografi i en tilnærmelsesvis etnografisk kontekst, og på smukkeste vis arbejder videre med allerede erhvervede erfaringer fra billedarbejde.