Bertel Thorvaldsen (1770-1844) var feteret. Den danske billedhugger var i sin samtid som vore dages rockstjerner. Ikke blot i Italien var der rift om hans gyldne hårlokker som souvenirs. En fin engelsk dame kom også rejsende for at få en lok.

Danskeren (med de islandske rødder) kunne nærmest vælge og vrage mellem kvinderne. På et tidspunkt havde Thorvaldsen noget kørende med tre på samme tid. Samtidig med at han begærede den billedskønne tyske skuespiller Fanny Caspers, var han kæreste med en skotte og havde så også lige nået at gøre en tredje kvinde gravid. Thorvaldsen levede ungkarlelivet - hele livet. Så stor var anerkendelsen, at Thorvaldsen var den første protestantiske kunstner, der fik en bestillingsopgave af selveste paven.

Men efter hans død gik der så 100 år, hvor man stort set ikke ville vide af ham. Fra 1870 til 1970 blev Bertel Thorvaldsen af de moderne betragtet som støvet og gammeldags - indtil man igen fik øjnene op for hans klassiske kvaliteter.

Museumsberg i Flensborg, lige syd for den dansk-tyske grænse, viser udstillingen Kunst uden nation - Thorvaldsens Utopia. Anledningen er det dansk-tyske venskabsår og 250-året for Bertel Thorvaldsens fødsel i København.

Udstillingen skulle være åbnet for to måneder siden, men malerierne er udlånt af Thorvaldsens Museum i København, hvor de i flere måneder ikke kunne rokkes ud af stedet. Museet var lukket under coronakrisens højeste, og andre malerier var lånt ud til en særudstilling i Milano - pandemiens hotspot.

En stor støtte
Men nu er kunstværkerne her - i det dansk-tyske Flensborg, hvor museummet slog hurtigt til, da man på Thorvaldsens Museum efterlyste museer, der var interesseret i at udstille malerier fra Thorvaldsens samling. På museet i København renoveres den fløj, hvor billederne normalt udstilles, og derfor var ledelsen på museet blot interesseret i at udlåne dem til en særudstilling uden for huset.

Bertel Thorvaldsen var jo billedhugger, og det er primært malerier, der vises på Museumsberg. Billederne er altså ikke af hans hånd. Men Thorvaldsen var en stor mæcen, mens han opholdt sig i Rom, og det gjorde han immervæk i fire årtier. Han støttede gerne andre kunstnere ved enten at købe deres værker eller låne kunstnere penge med deres kunstværker som sikkerhed. Valgte de ikke at betale pengene tilbage, beholdt han blot værkerne til sin egen samling.

Havde selv prøvet det
Thorvaldsen vidste selv, hvordan det var at komme til Rom som fattig kunstner og skulle starte helt fra bunden. Han ankom til Rom den 8. marts 1797, og inspireret af Goethe fejrede Thorvaldsen senere den 8. marts som sin fødselsdag - den dag han følte, han var blevet genfødt.

I Rom blev Thorvaldsen præsident for ‘Den romerske Kunstnerrepublik’. Kunstnere og forfattere søgte for 200 år siden til ‘den evige by’, på grund af lyset, folkelivet og middelhavsmiljøet, men også for at søge sammen på tværs af nationaliteter og landegrænser. Det var en kontrast til Napoleonskrigene fra 1804 til 1815 og de følgende nationale strømninger, der bredte sig i Europa. Disse kunstnere opfattede sig som europæiske og dannede i Rom deres eget lille Utopia, ikke blot på tværs af landegrænserne, men også som et fristed fra samfundets snævre konventioner i 1800-tallet. Her var ingen censur, og her var kunst ikke noget, der skulle være et skilt udadtil for adel og borgerskab.

Hvor mange kunstværker, Thorvaldsen nåede at få til sin samling, ved man ikke præcis. Der var et vist gennemtræk af billeder og skulpturer. I dag råder Thorvaldsens Museum over cirka 360 billeder, og de 40 af dem vises i Flensborg. Museumsberg viser et repræsentativt udvalg og har udvidet udstillingen med Detlev Conrad Bluncks oliemaleri af Thorvaldsen i sit atelier i Rom - et maleri der tilhører Kunsthalle zu Kiel.

Flensborg-museet bidrager selv med en kopi af H.W. Bissens Thorvaldsen-buste i marmor - og ja, H.W. Bissen var jo også kunstneren bag Istedløven, der i dag befinder sig to minutters gang fra Museumsberg.

Den smukke Fanny Caspers
Der var næppe en kunstner, der blev så hyppigt portrætteret på den tid som Bertel Thorvaldsen. Men det er langtfra kun Thorvaldsen-portrætter med i Flensborg.

Publikum vil blandt andet stifte bekendtskab med nogle af den norske maler Johan Christian Dahls romantiske landskabsbilleder, guldaldermaleren Christoffer Wilhelm Eckersbergs skildringer af Roms kendte steder, tyske Louise Seidlers portræt af den førnævnte så smukke Fanny Caspers og Egernførde-maleren Friedrich Thömings billede fra »Den blå Grotte« under øen Capri - dengang en ukendt grotte. Nu om stunder totalt overrendt i sommerperioden - i hvert fald uden for corona-tiden.

Gæsterne på udstillingen får et repræsentativt koncentrat af Thorvaldsens omfattende samling.

Udstillingen vil måske ikke appellere til gæster, der for nylig har besøgt Thorvaldsens Museum i København, men den giver dog et hurtigt og sikkert overblik over Thorvaldsen i samtiden og dertil små indblik i romantikken og den danske guldalder. Den er også værd at besøge for at se, hvordan man i det store naboland mod syd, Tyskland, ser på Bertel Thorvaldsen. Her ynder man tydeligvis at tage Thorvaldsen ud af en snæver dansk sammenhæng og sætte ham ind i en europæisk kontekst. Man er langt mere europæiske i Tyskland, og det bærer udstillingen præg af. Men der er fuld dækning for vinklingen på udstillingen. Thorvaldsen var en stor dansk europæer.