´

Mest læste
[Udstillingsanmeldelse]

1 - Udstillingsanmeldelse
Emil Nolde og Danmark
2 - Udstillingsanmeldelse
Emil Nolde – maler mellem Seebüll og Berlin
3 - Udstillingsanmeldelse
Off Location
4 - Udstillingsanmeldelse
25 år Ib Braase - Oh no, that shit again
5 - Udstillingsanmeldelse
Carlo Wognsen – i krig og fred
6 - Udstillingsanmeldelse
Grænseegn
7 - Udstillingsanmeldelse
Et stykke forelsket Danmark
8 - Udstillingsanmeldelse
Dialog
9 - Udstillingsanmeldelse
Spatial Relations
10 - Udstillingsanmeldelse
Sommerudstilling på Mikkelberg

Oprør i Nordjylland kuratorer fra Aalborg Historiske Museum
Aalborg Historiske Museum 15.2.20-9.8.20
Anmeldt 2/7 2020, 17:40 af Emma Krogh Knudsen

Nordjyder og deres oprør igennem tiden


Nordjyder og deres oprør igennem tiden

« Tilbage venstrestil icon lige marginer icon - icon + icon print icon

Cover

Da Aalborg Historiske Museum annoncerede, at de havde lavet udstillingen Oprør i Nordjylland havde jeg noget nær julelys i øjnene. Som inkarneret (og stolt) nordjyde tænkte jeg, at den udstilling var lige noget for mig. Da jeg så fik muligheden for at anmelde den, takkede jeg ja med det samme. Desværre, satte Covid19 besøget på standby, men i det sene forår var det atter muligt for Aalborg Historiske Museum at slå dørene op. Endelig kunne jeg komme til at lægge et visit.

Denne udstilling tager udgangspunkt i oprør i Nordjylland, hvor der kastes lys over den nordjyske identitet i relation til oprør, og der bliver sat spørgsmålstegn ved om hvorvidt nordjyder er særligt oprørske. Ud fra disse overvejelser tager udstillingen Oprør i Nordjylland sine besøgende med på en spændende rejse, der fører dem igennem flere århundreders eksempler på hvad oprør kan indebære.

Når besøgene træder ind til udstillingen bliver man mødt af en fjernsynsskærm, hvor to nordjyder, bl.a. Jonny Hefty, taler om det at være nordjyde. Samtidig er der også fokus på oprørsaspektet, hvor de forsøger at klarlægge deres egne forhold til oprør. Slutteligt beslutter de to sig at træde ud af billedet og ind i udstillingen. Nu skal udstillingen rigtigt til at gå i gang.

Udstillingen er udarbejdet således, at der er en masse at beskæftige sig med, når man bevæger sig igennem den. For på trods af, at den først ikke synede stor, blev jeg i høj grad overrasket over, hvor meget udstillingen egentlig indeholdte. Jeg fik virkelig en indsigtsfuld og begivenhedsrig oplevelse.

Man starter i nutiden og slutter i fortiden. Man følger herigennem en sti, der fungerer som en tidslinje som leder en fra punkt til punkt. Her er der opstillet adskillige eksempler på oprør i Nordjylland, og dets oprørske indbyggere. Her vil besøgene blandt andet blive bekendt med oprør lige fra stiftelsen af Aalborg Universitet, etableringen af alsangsstævner under 2. Verdens krig og helt tilbage til Clementsfejden i 1534. Her er der både billeder, skriftlige oplæg og dertilhørende objekter ved hvert oprør. Heriblandt kan man se en massegrav fra 1534, som med garanti vækker interesse for besøgene i alle aldre.

Afslutningsvis møder man igen de to nordjyder, som man så i starten af udstillingen. Her laves der en opsamling og de deler deres fælles tanker om alt de har set. I samme forbindelse forefindes der også en lille aktivitet for besøgene, som jeg fandt særligt hyggeligt, men også tankevækkende. Denne vil jeg dog holde hemmelig for eventuelt besøgene. Jeg vil dog afsløre, at der er glitrende diamanter involveret.

Jeg synes denne udstilling rummer enormt mange interessante, velovervejede og spændende aspekter, som folkene bag i høj grad virkelig har formået at føre til dørs. Der var en behagelig mængde læsning ved hver station, som giver besøgene et godt udgangspunkt, som muligvis kan lede til mere læsning derhjemme. Derudover forefindes der som sagt billeder og objekter ved hver station, som skabte autenticitet, der virkeliggjorde begivenhederne yderligere. Dette gjorde oprørene ved de ældre begivenheder langt mere håndgribelige, hvilket er et kæmpe plus i min bog.

Hvad jeg elskede mest ved Oprør i Nordjylland var gæstebogen der stod til fri afbenyttelse i slutningen af udstillingen. Her kan besøgene fortælle om deres oprørske side, og fortælle om hvorvidt de har været oprørske eller ej. Læsningen af diverse oprør, skrevet af både børn og voksne, gav mig et smil på læben. På flere punkter var deres udgangspunkter enormt forskellige, men næsten alle oprør var til at forstå. Sikke et fantastisk initiativ, som jeg vil anbefale alle at bladre igennem, hvis der skal aflægges et besøg.

Oprør i Nordjylland er for mig at se en spektakulær udstilling, som alle, særligt Nordjyder, burde tage at besøge. Det er lærerigt, kreativt, sjovt, alvorligt, spændende og rørende på én og samme tid. Intet mindre end fantastisk.

Forrige anmeldelse
« Bo Bedre med Vandkunsten «
Næste anmeldelse
» Kunst uden nation - Thorvaldsen... »