Kunstnergruppen HoriZont er landet i Flensborg med seks kunstneriske udtryk, der går på kryds og tværs af hinanden. Fem kvindelige kunstnere dannede gruppen i 2008. Senere er en enkelt herre stødt til, Søren Friis, og hans skulpturer går tættest i samspil med Ninne Nielsens malerier. De to har tidligere i fællesskab udstillet deres inspiration fra havnemiljøet i Hirtshals på Vendsyssel Kunstmuseum.

Nogle af disse værker har de også taget med til udstillingen på Flensborg Bibliotek. Søren Friis har lagt lagt maritime signalflag på bølgeplader så de kan ses forskelligt fra tre vinkler. De ændrer sig alt efter, om man betragter værket fra venstre eller højre, og står man frontalt mod værket, bliver de sammenblandede signalflag til et grafisk billede. Hans skulpturelle skibsskruer leder udstillingsgæsten direkte ind i Ninne Nielsens collageagtige oliemalerier, hvor hun zoomer ind på udsnit af en farvemættet verden på havnen. Det er genkendeligt og konkret, men ligesom i Søren Friis’ kunst er der også en eksperimenterende indgang til det hele.

Motiverne er malet ud fra fotos, hun har behandlet i Photoshop. Der er stiliseret, samplet og farvebehandlet i fotobehandlingen, og i maleriet forandres og forvrænges forlægget yderligere. De grove beskæringer giver billederne en fascination.

I en serie oliepasteller viser hun fra Hirtshals’ gamle jollehavn styrehuse, der ligger og vugger som ansigter.

UDENfor er den fælles titel på udstillingen, og den er hentet fra Tove Dehns billedserie »sat udenfor«.

Stramme kompositioner
Tove Dehn har igennem knap to år fulgt kørselsplaner for afhentning af storskrald i forstæderne nord for København. Hun har fundet langt de fleste af motiverne i Gentofte, Gladsaxe og Holte og har taget flere tusinde fotos af storskrald tidlige morgener og sene eftermiddage, hvor lyset har givet motiverne en god dybde.

Frontalt og uden hældende linjer står gamle møbler, fjernsyn, toiletter, papkasser og alskens kluns som stilleben og giver et indtryk fra et stykke hverdags-danmark. 12 timer har Tove Dehn i gennemsnit brugt på at behandle hvert billeder på computeren - primært for at skabe ro uden villavejenes hældninger og andre forstyrrende elementer - men ellers uden styling af nogen art.

Tove Dehn har ikke redigeret i opstillingerne, men taget tingene, som folk har sat dem ud til kommunal afhentning. De står lige så nydelige som ligusterhækkene bagved er klippet, og med den stramme biledkomposition skaber Tove Dehn en stille og poetisk æstetik.

Kolorist med få farver
Lise Tuxen og Hanne Ida Helstrup er begge medlemmer af gruppen Sønderjydske Kunstnere.

Lise Tuxen er kolorist, men det ser man ikke meget til på de billeder, hun viser her. Hendes fascination af øde nordiske landskaber kommer til udtryk gennem dæmpede farver. Motiverne er rå og kraftfulde, og beskueren får en følelse, der minder om den, som Lise Tuxen har haft, da hun stod i landskaberne: Der ligger noget bag. I landskabet er noget højere uden at det specifikt nævnes.

Lise Tuxen maler ikke på stedet men udelukende efter hukommelse og især efter følelse. De to billeder »Før smeltetiden« og »Efter smeltetiden« er en kommentar til den globale opvarmning. »Før« er hvidt med enkelte faretruende sorte plette. »Efter« er holdt i jordfarver med det mørke som det bærende landskab - dog med enkelte hvide prikker. Der er stadig liv.

Hanne Ida Helstrup er adoptivbarn og fandt frem til sin biologiske mor med et halvt års forsinkelse. Da var moren død.

Hun er gruppens grafiker og i et par ætsninger afbilder hun sin mors dukke i fremhævet orange-rød farve på en dyb blålig baggrund af stubmarker. En dybt personlig beretning om en dukke, der tilhørte den biologiske mor, hun aldrig nåede at møde.

Mindre personligt, men dog ikke mindre dramatisk er to unikaværker i plexiglas. Pladerne har hun givet stoflighed med en boremaskiner, og de mørke farver er påført bagfra.

Birgitte Ramskov er den sjette og sidste i række af HoriZonts kunstnere. Som en digter slår hun noget an uden at fortælle det hele. En stemning, der ikke er den store, færdige fortælling. »Metamorfoser« er overskriften på en af hendes akvarel-serier med blandingsteknik. Begrebet stammer fra græsk og betyder forandring eller forvandling. Og hvis beskueren skulle ændre opfattelse af billederne, mens han eller hun betragter dem, er det næppe tilfældigt. Birgitte Ramskov laver enkeltbilleder, men er også optaget af bevægelsen i hele serien af billeder. På den måde påpeger Ramskov, at vi er sådan bygget, at vores opfattelsesevne forandre sig efter tid og sted og situation.

Hendes frise kan opleves som et stort arkaisk landskabspanorama. Der er et bredt spektrum af universer at dykke ned i på udstillingen UDENfor, men et tema eller en fællesnævner for gruppens medlemmer er svær at få øje på.