En kunstudstilling er per definition fikseret på de færdige resultater. Processen er som regel noget, man må læse sig til - eller spørge kunstnerne om.

På udstillingen Fra ler til bronze har tre kvinder dog taget pædagogiske metoder i brug. Her kan man på en række modeller se, hvordan den helt særlige cire perdue-teknik fungerer i praksis - med forklarende tavler i baggrunden.

Artiklens forfatter var så heldig at møde to af kunstner-kvinderne, der forklarer om cire perdue-teknikken - en langstrakt og kompliceret proces men med fascinerende resultater.

Bodil Dam og Jytte Høeg må udstillingsgæsterne på Flensborg Bibliotek desværre undvære at opleve live - men skulpturernes tilblivelse er dog værd at sætte sig ind i.

Først modelleres en skulptur i ler. Så spartles der silikone udenpå. Derefter kommes gips på silikonen. Originalen tages ud. Silikonen og gipsen lukkes sammen igen som et Fabergé-æg. Derefter hældes 70 grader varmt voks ind i hulrummet - og det tages ud efter et minuts tid igen, så der kan opstå en ganske tynd skal. Derpå arrangeres indløb og udluftninger.

Det hele støbes ind i gips og knust tegl, brændes derpå ved 600 grader i seks døgn. Voksen brænder væk, og ind i hulrummet hældes bronze.

Cire perdue betyder også »tabt voks« eller »voks væk«. - Det er en støbeteknik, man har kendt siden antikken. Vi bygger videre på en årtusindelang tradition. Det er en meget arbejdskrævende proces. Mange tror, det er bronzen, der gør de færdige skulpturer dyre. Men det er arbejdsprocessen, der koster. Ikke kun i tid for kunstneren men også i ressourcer. Alene udglødningen koster 500 kroner i elektricitet, siger Bodil Dam og Jytte Høeg.

Uventede relationer
Fem danske billedhuggere viser skulpturer i bronze på udstillingen, der er arrangeret af Sydslesvigs Danske Kunstforening. Tre femtedele er kvinder fra Cire Perdue Gruppen. Ud over Bodil Dam og Jytte Høeg er det Stinne Teglhus. To mandlige billedhuggere uden for kunstnergruppen er inviteret med som gæsteudstillere. Det er Henrik Voldmester og Poul Erland. Sammenlagt fem forskellige kunstnertemperamenter.

Jytte Høeg fabulerer over mødet mellem naturen og den menneskelige fantasi og uventede relationer. Hverdagens stille magi vokser frem i hendes skulpturer - en hare ud af en kogle og det øverste af en kvindekrop ud af fingre, der bliver til en kjole med korset. Jytte Høegs kunst er en vandring mellem det selvfølgelige og det overnaturlige og bestemt ikke uden humor.

Iagttagelser er udgangspunktet for Bodil Dams skulpturer. Her er stramme former og klarer konturer. Mennesker og fugle i skulpturer lavet ud fra klassiske principper. Hun betragter sine medmennesker og omgivelser og fortolker det sete i en fint forenklet, indlevende naturalisme.

Stinne Teglhus henter sine favoritmotiver i det nære og giver dem en ny identitet. Et par højhælede damesko med vinger er et af de værker, der falder i øjnene - sådan kan en kvinde komme ud på en flyvetur, fantasi digter videre på naturalisme.

Fornemmelsen af det flygtige
Paul Erlands værker har også eventyret og fantasien som hovedingrediens. Vegetation kan blive til en metamorfose og folde sig ud som en fugl. Naturen ligger lige for næsen af kunstneren - og os. I flere af hans bronzeværker skal vi tydeligt fornemme, at bronzen engang har været flydende. Vi skal have den oplevelse, at bronze er noget flygtigt.

Også han lægger forskellige menneskelige dimensioner ind i skulpturerne, der bærer præg af vanskelige støbeprocesser med godstykkelser på en til tre millimeter. Den anden mandlige gæsteudstiller er Henrik Voldmester har forsynet skiltene ved sine skulpturer med qr-koder, som man kan lægge ind på sin smartphone. Så får man hele historien om, hvordan for eksempel hans serie Dansende søheste er blevet til.

Henrik Voldmester skildrer naturens og fantasiens dyreverden side om side. I både håndrette og monumentale formater opstår et mylder af væsener, der for nogles vedkommende har aner blandt de mere eksotiske dyr i virkelighedens verden.

En fascinerende udstilling med kunstnere, der brænder for deres støbeproces.