Kapellet starter indledningsvist med slutningen. 48 ud af 50 dråber blev lokaliseret. 96% af spillet blev klaret – men efter rulleteksterne var kørt over skærmen, var der ingen mulighed for at finde de sidste to dråber, med mindre man har lyst til at starte spillet helt forfra. Det var sådan Kapellets spilglade anmelder oplevede finalen i Alruna and the Necro-Industrialists et virkeligt charmerende, platform/puzzlespil i retrolook, skabt af den svenske udvikler Niklas Hallin.

Det er usædvanligt i disse tider at videospil skabes af en enkelt person, men det er altså tilfældet her, for ud over det mindst lige så retro-agtige soundtrack af Karl Rosqvist, er det Niklas der har lavet det hele.

Bekæmp råddenskaben
Alruna and the Necro-Industrialists er et meget klassisk action-platform spil, hvor du efter en kort intro får lov at styre dryaden Alruna. Blomsterpigen kommer til live i en dyster verden der plages af The Rot (da. Råddenskaben), en syge der har forvandlet verden til et goldt sted befolket af zombielignende væsener og styret af kapitalistisk grådighed.

I starten af spillet har Alruna ikke mange evner, hvilket i den grad begrænser hendes muligheder for at komme ud i alle afkroge af banerne. Det ændrer sig dog undervejs, for idet du går på opdagelse, så finder du også flere forskellige frø som du kan så. Disse frø har forskellige egenskaber du får brug for. Det første giver dig evnen til at gro en slags eksploderende champignon, der kan fjerne nogle af de forhindringer du møder på din vej. Hvad de andre opgraderinger gør, vil Kapellet ikke afsløre.

Frem og tilbage
Heldigvis har du som spiller mulighed for at kalde et kort frem, for at se hvilke områder du endnu ikke har fået besøgt, for der er stor sandsynlighed for at de steder på kortet du endnu ikke har været på, er vejen videre frem. På den led bliver du nødt til at gå frem og tilbage, genbesøge tidligere afdækkede steder, for med dine nyfundne evner, at komme videre der.

Som den garvede gamer nok har opdaget, så kan man også klaske genrebetegnelsen Metroidvania på Alrua for selv om det er et spil der hverken er vildt stort eller tager lang tid at klare (forudsat at du er en rutineret spiller – red.), så handler det om at komme ud i alle afkroge af kortet, få åbnet for alle døre og som nævnt, finde frem til alle 50 dråber, der gemmer på ofte svært tilgængelige steder.

Gennemført stil, men enkelte skønhedsfejl
De mange områder i spillet er i sagens natur lidt forskellige fra hverandre og ud over at der kan være forskel i hvilke monstre der dukker op, hvilke farver der benyttes til omgivelserne, så ændrer musikken sig også fra det ene område til det næste. Grafikken er i øvrigt en rigtig fin hyldest til mange af de spil man husker fra barndommen, Niklas Hallin har i al fald formået at skabe et spil, der sagtens kunne have set dagens lys i midten af 90´erne. En sjov detaljer er i øvrigt også, at man et sted kan møde en elefant der har en spillemaskine, som byder på et 2-bit version af Alruna. Husk at gennemføre denne del, for på den måde får du mulighed for at åbne en dør, som du møder langt senere i spillet. Fedt er det i al fald at der er så mange forskellige små udfordringer du møder undervejs.

Selv om størstedelen af spillet fungerede helt upåklageligt, så oplevede anmelder alligevel et enkelt sted, at der var en form for utilsigtet fejl. Ganske langt fremme i spillet kunne man nemlig pludselig opleve at Alruna pludseligt blev ført til startskærmen, i stedet for den næste skærm. Her kunne man så styre heltinden rundt, men uden mulighed for at vende tilbage til bekæmpelsen af The Rot, med mindre man sluttede spillet og startede det igen. En enkelt bug er dog på inden måde ødelæggende for helhedsindtrykket.

Hak til blomsten
Styringen er virkelig oldschool og anmelder kan klart anbefale at benytte +-knappen til at styre med, idet styrepinden ofte er alt for upræcis og præcision har du brug for, idet du ofte skal sørge for at Alruna undgår de mange dødsensfarlige pigge og forhindringer der er lagt i vejen for hendes mission. I den forbindelse så undrede det i øvrigt anmelder, at en dryade som Alruna ikke kan tåle vand, for hopper hun ned i det, så dør hun i stedet for at blomstre op.


Idet du kommer længere og længere ind i spillet vil du også få brug for at kombinere to eller flere af Alrunas evner, for at avancere. Selv om du indledningsvis kun har fire liv, så vil du opleve at du gang på gang dør i forsøget på at komme videre. Heldigvis starter du ikke forfra hver gang, for strøet forholdsvis gavmildt ud på banerne finder du også blomster, der når nu slår til dem fungerer som en slags gemmefunktion. Det vil sige at dør du, så respawner du ved den sidste blomst du daskede til.

Alternativ slutning
Som nævnt er dette et spil, som du med lidt held og ikke mindst dygtighed kan gennemføre på en 5-6 timers tid. Det kræver dog en stålvilje, for selv om bosskampene ikke er særligt udfordrende, så er der mange dele af kortet der til gengæld er det. Anmelder følte i al fald flere gange så tilpas stor frustration over ikke at kunne få den rette knapkombination til at fungere, at spillet blev lukket, indtil den allerværste frustration havde lagt sig.


Det skulle også vise sig, at idet anmelder valgte at konfrontere spillets sidste boss uden at have fundet de sidste to dråber, så var det også umuligt at vælge den alternative slutning. Den er efterfølgende blevet set på Youtube, idet undertegnede ikke havde til hensigt at starte helt forfra.

Dommen over Alruna and the Necro-Industrialists er at det er et spil, der helt klart er både charmerende, udfordrende og sjovt at spille. Så glem for et øjeblik alt om AAA-titler fra de store selskaber og overvej i stedet at støtte Niklas og hans kammerater i Burning Planet - du får i al fald ganske meget spil for ganske få penge.