Matterfall / PlayStation 4
Sony / Housemarque / Sony
Anmeldt 11/9 2017, 17:32 af Torben Rølmer Bille
Fed arkadefornemmelse
Fed arkadefornemmelse
« TilbageAlle der på et tidspunkt har pådraget sig en øm pegefinger, en ledbåndsskade i håndleddet og ikke mindst en latent mangel på tokroner i forsøget på at komme hele vejen til den sidste digitale modstander på den lokale grillbars spillemaskine engang i midtfirserne, vil med garanti byde det nye PS4-actionspil Matterfall hjerteligt velkommen.
Matterfall er nemlig et af den type spil som ikke kræver ret megen introduktion eller tilvænning, før man føler at man har rimelig styr på det. Det eneste der indledningsvist kan volde enkelte spillere problemer er styringen af ens kampklædte heltinde. Du bevæger hende rundt på banerne med den venstre styrepind, mens skudretningen styres med højre joystick. Det kræver derfor lidt tilvænning at hoppe med R1 (højre skulderknap) og hvilken andre knapper der henholdsvis sørger for at skyde efter fjenderne, udsende en uundværlig kraftstråle eller hvilke taster der affyrer et af de mange specialvåben, som man undervejs kan samle op. Så snart man dog vænner sig til denne lidt mystiske styreform, så går resten som en leg.
Peg, skyd og omarranger materie
Når det er sagt, så er selve spildelen utrolig enkelt bygget op, og vanen tro er de første par baner forholdsvis enkle, for senere at blive langt mere udfordrende for den enkelte spiller. Spillet er helt grundlæggende en form for sidescrollende 2D action-platformspil, hvor det gælder om at nakke så mange fjender som muligt uden selv at blive ramt (da dette giver bonuspoint).
Sidescrollende er derfor ikke helt dækkende, for indimellem bliver man også nødt til at bevæge sig op eller ned på banerne mens man andre steder pludselig oplever tyngdekraften blive ophævet, så man bliver nødt til at svæve ind og ud mellem fjender og de mange skud modstanderne sender afsted. Det lyder måske kompliceret, men stol på Kapellet, når vi påstår at Matterfall er et spil, alle der er glade for actionspil, uanset alder, vil kunne kaste sig over.
Mange ting på én gang
For at blive virkelig god til spillet kræver det en ganske god hånd/øjekoordination, for det skorter hverken på antallet af modstandere eller de forskellige farlige projektiler der i høj hast pludselig sendes direkte i retning af spillerens figur. Som i alle former for den slags spil handler det derfor om at lære den måde fjenderne og deres skud bevæger sig på, hvorefter man så på behørig vis skal undgå disse samtidig med at man vælger det rette våben og en strategi for at smadre denne uden selv at blive ramt. Hvis dette lyder lidt abstrakt så tænk på klassiske arkadespil som Ghosts ’n’ Goblins, Wonderboy, osv.
Nok udfordringer
Selv om spillet udelukkende består af tre store niveauer, hver især delt op i tre længere baner og den obligatoriske boss-kamp, der skal vindes for at nå videre til næste niveau, så er det stadig et spil som man ikke kan klare i løbet af en enkelt times tid eller to. Kampene mod de fjender der dukker op i banernes slutning er tilpas udfordrende og man skal vist have boet i en arkadehal for at kunne gå direkte gennem banerne på første forsøg.
Fornuftig pris
Hvis man tænker at tre fulde niveauer ikke lyder af meget, så bør man også tage prisen i betragtning, for spillet sælges pt. for omkring halvanden hundrede kroner, hvilket er særdeles rimeligt for et arkadespil af denne kaliber. Banedesignet er virkeligt flot, der er masser at se på, selv når det er andre der styrer den panserklædte heltinde rundt mellem monstre og lavafloder – og finder man spillet for nemt, så er det også muligt at spille det igennem på den højeste sværhedsgrad, der virkelig kræver at man er en rutineret arkadehaj.