Lad os starte anmeldelsen med et par ret åbenlyse spørgsmål. 1): Er der virkelig behov for en fagbog om fester? 2) Burde man i stedet for at bruge penge på en bog om fest ikke hellere bruge ens penge på en kasse bajere, en pose pølser eller nye (billige) dansesko, så man kunne udleve festen i stedet for at læse om den?

Svarene på disse er selvsagt afhængige af, om du er sulten, tørstig og har lyst til en svingom, eller om du er interesseret i at læse en ret så spændende og varieret bog, der forsøger at belyse mange af festens særlige kendetegn? Dette sker i både et historisk perspektiv på tværs af landegrænser og beskriver samtidig fester, der er knyttet til helt konkrete steder eller tidspunkter.

Fest – fejring, rus og ritualer er en bog der kommer ret vidt omkring. Den indledes af Ditlev L. Mahlers introduktion, der muligvis er den allerbedste tekst i hele bogen. Selv om introduktioner til samling af forskellige artikler som de, vi finder i denne udgivelse normalt blot er et oprids af de efterfølgende artikler, som læseren kan se frem imod, så forsøger Hr. Mahler på små 7 sider at komme helt rundt om de mest væsentlige aspekter ved begrebet ’fest’ og behovet for at fejre ting.

Som der skrives i forordet, så er bogen ”et forsøg på at partycrashe festens væsen gennem en lang række nedslag fra hele verden. Bogen er et legesygt resultat af et samarbejde på tværs af Nationalmuseets forskning, der spænder bredt i tid, rum og fagdisciplin” (s.7) Efterfølgende bliver læseren bedt om selv at dømme om det er lykkedes deltagerne at bekræfte tesen om at de er vores evne til at feste der gør os til rigtige mennesker – i Kapellets optik er svaret et ret tydeligt ”ja”!

I løbet af bogens 300 sider bringes læseren vidt omkring. Det starter lokalt, med afsnittet om Festen som årstidsmarkør. Dette dækker Solhvervsfester (læs: bl.a. julen), fastelavn, maskeraden og det særlige ved karnevalet. Herefter følger Den mytologiske fest, hvor vi tager forbi det gamle Grækenland og den nordiske mytologi. Sidsnævnte tekst (der lige som introduktionen er skrevet af Hr. Mahler) forekommer desværre også som en af de svageste i samlingen, idet det ikke, som antydet fra titlen, handler så meget om vikingernes fester, amokmjød og rituel indtagelse af svampe, men i stedet bliver genfortællinger af en række historier fra nordisk mytologi, fortællinger, der er langt mere interessant gengivet hos eksempelvis Peder Madsen eller i den bog, som bogreoler burde have stående: Guder og Helte i Norden.

I det næste afsnit Den rituelle fest får læseren indblik i de såkaldte kedelfester, kommer med til Inkarigets meget traditionsrige (og blodige) offerfester. Samtidig får man en rigtig fin introduktion til den Mexicanske dødefest El Dia del los Muertos, som mange sikkert kender fra populærkulturen . I Den politiske fest drages der til hhv. Indonesien og stenalderen for at vise, hvordan fester kan være en form for magtdemonstration. Dette tema fortsættes i Festen som social og etnisk markør, hvor vi bl.a. r til renæssancefest i Danmark og deltager i Powwows i USA.

De to sidste kapitler, der i øvrigt begge er forfattet af bogens medredaktør, handler begge om konkrete steder i Danmark. Først et smut til Noma og herefter til en ikonisk Københavnsk bolig – Lille Mølle - der ofte var omdrejningspunktet for store fester.

Bogen afsluttes med et glimrende essay af Anne Knudsen, der er stort set lige så fascinerende og velskrevet som Mahlers introduktion. Det er primært fokuseret på de meget særlige måder vi danskere fester på – og er helt up to date. Det kan man blandt andet se i delen om vores julefrokosttradition; ”Men hvis man forestiller sig, at livslange fjendskaber, fyringer, skilsmisser og faste kærlighedsforhold måtte blive resultatet af denne type hændelser, har man misforstået deres rituelle karakter. Intet af det, der skete ved disse fester, fik lov til at komme uden for festens grænser. Når festen var slut, var absolut intet af det sket. Altså ind til for ganske nylig, hvor en del mennesker er begyndt at fortælle om, hvor forulempede de i grunden følte sig” (s. 275) Som kan ses er udgivelsen altså helt aktuel, idet der her i efterordet også er blevet kommenteret på aktuelle samfundstendenser.

Fest er på mange måder en fest at læse. Selv om det med garanti er forskelligt fra læser til læser, hvilke artikler, der i særdeleshed vækker interesse, så er der helt bestemt også en eller flere af indsparkene, som vil appellere til netop dig. Bogen er, som mange af Gads nyere fagbøger, gennemillustreret med både fotos og reproduktioner af klassiske motiver, hvilket gør den meget indbydende at bladre rundt i. Selv om den måske ikke kommer ind til kernen af alle aspekter af fester rundt om i verden, så er det en både informativ og mægtigt interessant bog, der enten kan læses fra cover til cover, eller man kan vælge at dykke ned i netop de kapitler, der muligvis drager en mest.

Selv om der ikke gives et klart, samlet svar på, hvorfor mennesker på tværs af landegrænser, kulturer og aldre har et behov for at holde fest, så synes man godt at kunne ane svaret på tværs af kapitlerne. Dels handler det om at give slip på dagligdagens sociale normer, som Bahktin (der også nævnes) hævder, er kernen i karvevallet til dels at beruse sig i enten alkohol, stoffer eller mad for på den måde at have en fælles oplevelse med de menesker, man fester med. Endelig skal man ikke underkende trangen til socialt samvær. Vi mennesker er flokdyr, og dyret bliver i den grad tydeligt, når der holdes fest. I Fest får du muligvis ikke inspiration til, hvad indholdet skal være i din næste temafest eller svar på, hvorfor ryssler er blevet en fast bestanddel af nytårsaften, til gengæld kan du blive en hel del klogere på, hvorfor du egentlig holder fest.