Mest læste
[Prosaanmeldelse]

1 - Prosaanmeldelse
Ternet Ninja
2 - Prosaanmeldelse
Hvis det er
3 - Prosaanmeldelse
Kantslag
4 - Prosaanmeldelse
De hængte hunde
5 - Prosaanmeldelse
Dig og mig ved daggry
6 - Prosaanmeldelse
Gud taler ud
7 - Prosaanmeldelse
Effekten af Susan
8 - Prosaanmeldelse
De mørke mænd
9 - Prosaanmeldelse
Og bjergene gav genlyd
10 - Prosaanmeldelse
The vampire diaries – Mørkets brødre

Ud i hampen – sort knækprosa / Poul Bruun / 28 sider
Skriveforlaget. ISBN 9788775741984
Anmeldt 10/12 2024, 08:06 af Torben Rølmer Bille

Billedbog for voksne


Billedbog for voksne

« Tilbage venstrestil icon lige marginer icon - icon + icon print icon

Cover

Når du står i din lokale boglade og leder efter julegaver, så kan det være du fristes til at købe Poul Bruuns Ud i hampen til yngre familiemedlemmer, da den sin titel til trods både har formatet og kan ligne en læse-højt bog med kulørte illustrationer.

Selv om der potentielt vil være en masse børn, som ville frydes over de historier der optræder, så er der med garanti også en del der både vil få mareridt og synes at den er alt for uhyggelig.

Bogen bærer undertitlen Sort knækprosa, så disse 28 tekster tager form af korte, udknaldede fortællinger. De har godt nok alle sammen en start, en midte og en form for slutning, men mest af alt er de både en leg med sproget og formen.

Dertil kommer at hver fortælling ledsages af en farvestrålende illustration skabt af forfatteren, i hvad der ligner akryl eller oliepastel/farvekridt. Skilderierne er både stoflige i deres udtryk og motivmæssigt harmonerer de fleste med indholdet af de gakkede historier. Rent stilmæssigt kunne de godt minde lidt om dem der optræder i Leif Sylvesters billedunivers .

Mange af teksterne er rent ud sagt groteskerier, der fortæller om enkeltpersoner med meget mærkelige navne (f.eks. Ulrich Swichewich, Torben Tæsk, m.fl.) der oplever en lang række mærkværdige ting. Nogle af figurerne omkommer tillige, eller tildrager sig svære skader, kommer på længere rejser eller noget helt fjerde. Du ved aldrig i hvilken retning, som disse små fortællinger vil gå i når du starter på den.

Dette stemmer fint overens med forfatterens eget udsagn om ”at sætte ting sammen på måder, som ikke findes i den virkelige verden” som der står i pressemeddelelsen. Samme tekst beretter også om at forfatteren som regel heller ikke selv ved hvor det hele ender, men blot starter med en sætning for så at lade sig overraske af hvor den fører ham hen. Det er netop i denne form for stream-of-consciousness der er i spil og gør at flere af teksterne kommer til at minde om verbale udgaver af ´foldetegningen´, blot med den forskel at her er det den samme forfatter, der tegner både hoved, mave, ben og fødder i tekst.

Selv om det er et rent postulat fra anmelders side, så kan der muligvis – med titlen in mente – have været benyttet euforiserende stoffer undervejs i processen, for slutresultatet er i al fald både meget skævt og udknaldet. Dette gælder både i tekst og billede. Godt nok har anmelder ikke selv være påvirket under læsningen af Ud i hampen men de små, bizarre fortællinger er samtidig også alle nogle der er marineret i en slags sorthumoristisk sovs, der gør at langt de fleste af dem, er tekster som det er vanskeligt ikke at smile eller ligefrem grine af. Hvilket sikkert har være intentionen.

Poul Bruun er, når han ikke udgiver prosatekster, manden bag det danske pladeselskab Medley Records, men dette er hans første forøg udi prosa. Han har dog ikke sluppet musikken helt, for ved hver enkelt tekst, kan du indscanne en QR-kode, som fører dig til en audiofil hvor musik ledsager Thomas Mørks oplæsning af den aktuelle tekst. Du kan også vælge at scanne koden helt i bogens start og så få serveret alle disse oplæste tekster tilsat musik i samme rækkefølge som de optræder i bogen. På den vis får du ikke kun en billedbog, men også en lydbog tilsat musik.

Ud i hampen er en finurlig lille bog, der både synes at være et oprør mod regelrette, politisk korrekte, woke tekster. Der synes at være et klart slægtskab med Halfdan Rasmussen, Strid og lignende skribenter, selvsagt blot skabt til et noget mere voksent publikum.

Det kan måske være vanskeligt at se, hvem målgruppen for en bog som denne er, men Kulturkapellet er sikker på at der er endda indtil flere af vore læsere, som ville blive henrykt for at modtage en bog som denne i adventsgave. I den forbindelse vil vi dog klart anbefale af man lige gennemlæser/gennemlytter bogen selv før man giver den væk, for der er jo elementer i den, som potentielt kan føre til læserbreve, ophidsede opslag på de sociale medier, mm. hvis bogen fejlagtigt foræres til én der i sin opvækst har mistet sin sans for humor, eller blot bor i en verden hvor alle kulturprodukter, selv skæve knækprosatekster, i disse folks optik stadig bør have et 1:1 forhold til virkeligheden.


Forrige anmeldelse
« Ud af tågerne «
Næste anmeldelse
» Kairos »


Flere prosaanmeldelser