Forvandlingen / Franz Kafka / 70 sider
Gyldendal. ISBN 9788702420463
Anmeldt 16/9 2024, 08:57 af Martin R. H.
Vi frygter vel alle at vågne som et insekt?
Vi frygter vel alle at vågne som et insekt?
« TilbageFranz Kafkas klassiker er kommet tilbage.
Den mystiske skabning, der en morgen træder ud af sengen.
Nu på tidspunktet, hvor forfatteren har været død i 100 år.
Gregor Samsa.
En bille - en morgenstund. Et kryb. En kakerlak. Et insekt. Hvad er det?
Det er et spørgsmål, man har diskuteret, men faktum er nok snarere, at det i al fald er en urovækkende skabning, et ulækkert bekendtskab.
Gregor Samsa er ellers på bunden god og sød. Han vil det bedste, men han kan bare ikke. Dagen inden sin forvandling har han ageret, som man som menneske bør: som arbejdende. Under strenge krav og time efter time.
Da han vågner op på sit værelse, finder han sig forandret. Med ben og følehorn, og han kan ikke få sig selv til at træde ud af sengen. Hans mor og far lader hånt om ham. De ved vist ikke, hvordan de skal forholde sig til ham. Så er det klart bedst at lukke døren til. Lukke af for det skete, for ham, og vende sig mod virkeligheden, den verden, som blot brager videre.
Langsomt mister Gregor Samsa således også fornemmelsen for sig selv. Han ser sit jeg smuldre bort, og han giver op. Det er noget af en deroute.
Og det er noget af en fortælling. En beretning, som har stået stærkt igennem litteraturhistorien.
Den er slående. Det husker jeg fra min tid som studerende, hvor jeg som ganske ung blev præsenteret for Franz Kafka og for denne fortælling. For den har sat sig, og det er min påstand, at den kan sætte sig hos endnu flere, for det er en allegorisk fortælling, en henførende situation, der kan kaste lys på det liv, man selv lever.
Lever man, som man ønsker?
Lever man som en skygge af sig selv, defineret af samfundets krav, eller lever man op til det indre, man har, det, man ønsker?
Forvandlingen er stadig meget aktuel, og der er mange, rigtig mange, gode grunde til at kaste sig over den, og nu er der en glimrende mulighed med denne genudgivelse.