I den lille svenske by Skavböka findes liget af en teenagedreng i bagagerummet på en forulykket bil. Dagen efter fundet stikker en anden dreng af hjemmefra og inden længe dør en tredje. I mange år er de tre sager uopklarede, men en varm sommerdag 20 år senere sker der noget i Skavböka, der får genåbnet de gamle sager. Vidar Jörgensson ved Hallands politi bliver sat på sagen og ret hurtigt bliver han viklet ind i et net af fortielser og løgne.

Umiddelbart virker Levende og døde som en ret lige-ud-af-landevejen krimi med et plot som er set masser af gange tidligere. Den overrasker dog jo længere man kommer ind i historien og plottet får mulighed for at udvikle sig. I løbet af romanen går to navne hele tiden igen: Sander Eriksson og Killian Persson, men hvad der lige er med de to, skal man næsten hen til slutningen for at finde ud af. På den måde bevares spændingen til det sidste.

Når jeg læser en krimi, kan jeg virkelig godt lidt følelsen af, at den er umulig at lægge fra sig. Den følelse opnåede jeg desværre kun i enkelte passager. Ikke fordi bogen er kedelig, men beskrivelser af bl.a. omgivelser fylder ind i mellem så meget at plottet træder i baggrunden.

Et virvar af personer og forbindelser
Det gælder om at holde tungen lige i munden når den ene person efter den anden person dukker op og deres relationer beskrives. Flere gange mistede jeg overblikket over hvem der var i familie med hvem, hvem der var venner og hvem der måske, måske ikke var uvenner.

Et er de unges indbyrdes forhold. Det er nogenlunde til at følge med i, men når så forældre, søskende og naboer smides ind i puljen, bliver det fra tid til anden ret uoverskueligt.

Sommerferielæsning
Jeg var ret godt underholdt af Levende og Døde, men det havde nok været en god idé at læse den i sommerferien hvor der er tid til at læse den uden for mange pauser.

Plottet (eller plottenes) sammenhænge er komplicerede og det er nemt at overse eller glemme vigtige detaljer og sammenhænge hvis der går en dag eller to mellem læsningerne.

Jeg ved ikke om jeg er enig i, at Levende og Døde er årets bedste svenske krimi, men den er aldeles velskrevet. Forfatteren Christoffer Carlsson (f. 1986) har en ph.d. i kriminologi ved Stockholms Universitet, hvor han underviser. Han er født og opvokset i Halland, hvor flere af hans krimier også foregår.

Carlsson er i øvrigt den yngste vinder af prisen for Årets Bedste Svenske Krimi, som han nu har vundet hele to gange.