Det kan indimellem være ganske svært at genrebestemme nogle af de sære sager, der indimellem dukker op her i Kapellet. Ikke fordi man nødvendigvis partout skal klistre en genre på alt, men det kan indimellem lette arbejdet for en anmelder, der ønsker at informere sine læsere om, hvad det er for et slags værk man skal fortælle om.

En af de bøger der synes, at være ganske svær at kategorisere er Kasper Lapps fine lille Glimt, der netop er dukket op. Den har omtrent samme tykkelse og format som en af de lommeromaner vi her i Kapellet tidligere har set på, men modsat disse er der ikke tale om korte, sammenhængende fortællinger. I stedet byder Glimt, som titlen antyder, på en række meget korte tekster, der måske ved første øjekast kan få uindviede til at tro at man står med en digtsamling i hænderne. Overraskende nok så viser det sig at være en række ultrakorte prosatekster, der synes at trække deres inspiration fra både science-fiction (f.eks. optræder der flere gange tidanomaliteter), fantasy (f.eks. oplever man magiske verdener, fantastiske væsener eller antropomorficerede dyr) eller blot en række absurde tiltag, der blandes med ret genkendelige hverdagssituationer.

Det tager ikke langt tid at læse Lapps bog, men i den gode times tid oplevede anmelder flere gange at både klukke højlydt og fnise det ene øjeblik, for så at blive begejstret over forfatterens opfindsomhed og ret unikke måde at fortælle sine små historier på i næste nu. På den led minder nogle af tekststykkerne nærmest om vittigheder eller også bliver handlingsforløbene så bizarre, at det er svært ikke at finde smilet frem, selv om emnerne da kan være ganske alvorlige.

Det er ofte historier om enten ”en mand” eller ”en kvinde” der oplever noget ganske usædvanligt. Teksterne giver netop glimtvise indblik i nogle mere eller mindre fantastiske fiktioner, hvor Lapp også undervejs tillader sig på drillende vis at kommentere netop det tekstunivers han selv skaber. En af de få tilbagevendende fortællinger handler på metaagtig vis om en mand ,der kun har et par linjer tilbage at leve i, og idet man når slutningen af denne tekst, så er det også slut for ham. Dette gør at man selvfølgelig bliver opmærksom på at denne man er en fiktiv karakter i en bog, hvis man skulle være tvivl, men derfor er det stadig sjovt, at samme mand også synes at være klar over denne metatilstand.

Andetsteds vælger Lapp at komme med en kommentar til poesien, måske netop for at slå helt fast at den bog man har i hånden ikke er en digtsamling. Det sker på følgende vis;

En bibliotekar opdager en bog med helt blankt omslag og blanke sider: Hun ved ikke rigtig, hvordan hun skal kategorisere den, men ender med at stille den under lyrik. (s. 22)

Andetsteds kan du finde historier om en mand der tænder en tændstik, som nægter at gå ud igen uanset hvad han forsøger. Der er en mor der kommer til at tage et forkert barn med hjem fra babybio. En ældre dame der finder meningen med livet, og meget meget mere. Fælles for historierne er at de er skæve, underfundige og giver masser af plads til at læseren selv kan forsøge at finde sammenhængene eller fundere over hvad man monstro selv ville gøre, hvis man pludselig stod i en af de mange mærkværdige situationer som figurerne oplever i bogen. Som man kan se på det meget minimalistiske omslag, der ud over titlen og forfatterens navn kun præsenterer betragteren for hvad der ligner et rødt kryds eller plustegn. Et det en reference til Røde Kors? Er det monstro en Cubit- eller Plusplus-brik? Idet man læser bogen optræder også andre former som eksempelvis en firkantet U-form, eller et ”L” og associationen til det klassiske videospil Tetris lader sig ikke fornægte, især da man når til bogens slutning og ved selvsyn kan se at flere af disse brikker har samlet sig i (s. 103)

Sådan en sammenhæng kan på samme vis anes i den allersidste tekst (s. 97) hvor der i historien optræder en række referencer til flere af hændelserne i de foregående tekster. Lapp får dog ikke i denne sidste tekst samlet alle trådene, for denne sidste tekst er ligesom mange af de øvrige uregerlige og nægter kategorisk at lade sig kategorisere.

Så er du frisk på en tankevækkende og meget anderledes læseoplevelse, så vil Kapellet hermed give den varmeste anbefaling af Glimt og dens forfatter, som undertegnede vil følge interesseret fremover. En virkelig fin, original og tankevækkende udgivelse!