Der er skrevet meget om forholdet mellem fædre og sønner.

Det er velsagtens et tema, en forbindelse, der aldrig når sit endemål, for det kan anskues på alskens mange måder.

Men … Ivan Turgenev, denne russiske forfatter, der undertiden glemmes lidt, fordi Tolstoj og Dostojevskij træder måske tydeligere frem. Han har i min optik – ganske vist for mange, mange år siden – skrevet en for far-og-søn-forholdet uomgængelig klassiker.

En klassiker, der nu træder ind i klassikerbiblioteket, som Gyldendal udvider år efter år. Jeg tænker på Fædre og sønner fra 1862.

Her sættes konflikten mellem en konservativ far og en fornyende søn i scene. Romanen udspiller sig i en tid i Rusland, hvor stavnsbåndet var herskende, hvorfor mobiliteten i samfundet ikke var stor, hvis eksisterende overhovedet. Det træder dog her frem, at nogle jordbesiddere var begyndt at slække en kende på de stramme bånd og dermed tillade en vis bevægelse mellem klasser.

Vi møder her Arkadij Kirsanov, som står som repræsentant for den nye generation. Han er student og netop fri til at søge sin vej i livet, må man mene, men han har lidt vanskeligt ved det, idet han er fanget af en af faren lidt konservativ tilgang.

Han vil gøre sig fri.

Han kan ikke rigtig.

Diskussioner udfolder sig mellem generationer, og dermed bliver fortællingen her farvelagt med politiske penselstrøg. Det klæder den, for derved bliver den portrætterede verden et mikrokosmos, der forbinder sig med makro, Rusland i 1860’erne.

Det giver læseren et glimrende perspektiv og forlener denne med et gyldigt perspektiv på en tid, hvor livet var en kende mere trangt og undertiden vanskeligt at udfolde fuldt ud. Som traditionen er, forlenes man til at sige, dyrkes også her nihilismen; den, vi i særdeleshed også kender fra Fjodor Dostojevskij.

Dette synspunkt, der benægter eksistensen af et objektivt grundlag for erkendelse, og som i sandhed indstifter en meningsløshed i tilværelsen.

Jeg finder romanen her eviggyldig. Den er stadig ganske relevant. Fornemt formidlet af oversætter Marie Tetzlaff.