En roman udgivet som føljeton tilbage i 1860 i England.

En roman af Charles Dickens.

Nu i nye gevandter, og det klæder den.

Det er beretningen om den forældreløse Pip, som vokser op i fattigdom. Han er forældreløs, og det ventes, at han skal erstatte sin svoger, Joe grovsmed, og hans liv synes at være en slags lang venten. Lige indtil den dag, han får forbindelser til overklassen, og hans liv vil tage en drejning, for nu ønsker han sig brændende en forandring.

Han skal først og fremmest vise sig som en underholdende herre for den ganske rige Miss Havisham, og det gør han godt.

Hun bor for sig selv på et faldefærdigt slot, og hun er ikke just fro. Hun blev droppet på sin bryllupsnat, og det er et brud, hun faktisk aldrig er kommet sig helt over. Hun valser rundt i en gammel brudekjole, som sine steder viser sig at være ganske mølædt.

Hun har en adoptivdatter, og det er en pige, som Pip forelsker sig hovedkulds i, men hun ønsker ikke sådan lige at danne par med ham.

Så uforløst kærlighed er der her tale om.

Dickens har et ærinde her.

En tematisering af overklasseliv og af den pludselige opstigning fra trange til trinde kår. Er det godt for det enkelte menneske, eller skaber det problemer?

Pip er et eksempel at følge, og det er der mange mennesker, der igennem tiden har gjort, men faktisk har det været vanskeligt at fremfinde et eksemplar af denne roman. Det har Gyldendal nu rådet bod på ved at genudgive den i Niels Brunses fine oversættelse.

Den står fint i reole med de andre tilsyneladende bedagede værker også nyligt udgivne. Jeg kan anbefale denne, en klassiker, og dem kan man hente noget af til hver en tid.