Dette er i særdeleshed en ikonisk fortælling.

En fortælling om det at være en gnier, som bliver offer for sin egen tilgang til livet.

Et arketypisk eksempel på en klassiker - en virkelig udødelig en af slagsen, vil jeg mene, for den bliver altid fremtrukket, når december melder sig, og med god grund.

Dog vil jeg til enhver tid foretrække den skrevne udgave frem for den animerede, for det er sådan fat, at litteraturen, skøn som den er, kan komme mere i dybden med sit stof, og her er stof at hente til videre refleksion.

Fortællingen er ikke lang, men den er rammende. Hovedpersonen hedder Ebenezer Scrooge, og han er noget af en karrig karl, der ikke har lyst til at bruge penge, selvom han har ganske mange af dem til rådighed. Han holder igen, ud over alle grænser, for han vil ikke bare kaste om sig med penge. Han lever for sig selv, og han afskyr julen, fordi den er dyr og forloren, for hvem vil være sammen med hinanden, når man kan arbejde og tjene endnu flere penge?

Denne herre ender med at blive hjemsøgt af tre genfærd, der spiller ham et puds og langsomt ændrer ham.

Han er gnaven, ubehagelig og uforstående, når det kommer til at trække sig og hygge sig. Det er noget, han ikke evner.

Men han er også sorgfuld, for han har, viser det sig, inden for ganske kort tid mistet sin kompagnon, og han begræder det, kan ikke finde gnisten længere. Han burer sig inde, men han går ikke fri, for om natten hjemsøges han da af julens ånder, fortiden, nutiden og fremtiden.

Derved vises han det liv, han har levet, det, han lever, og det, han kommer til at leve. Det er her, han kommer til klarsyn, og han angriber efter en nat i sved således livet på en helt anden måde.

Det er tankevækkende, og den har, ligesom alle andre udødelige klassikere, stadig relevans. Måske endda mere end nogensinde, vil jeg vove at påstå

Jeg vender tilbage til fortællingen hvert år og lader den stå som en prisme, der kan fortælle mig, om jeg lever livet ud fra tanken om glæde og frihed og med et minimum af begrænsninger, for litteraturen her kan lære mig noget.

Relevansen er stor.

Tak til Gyldendal for at genudgive den i en fin og flot udgave, der gør sig godt i bogreolen.