Velkommen til Hanya Yanagiharas tredje roman, også denne oversat til dansk. En roman, der kaster læseren ind i New York City anno 1893, 1993 og 2093. Tre perioder.

Hvad er meningen mon?

I 1893 er der en frihed, forsøgsvis, til at være sig selv og til at elske den, man falder for, også selvom det er en forelskelse, der involverer en af samme køn. Eller hvad? Det bliver sat under lup i denne del af romanen, inden vi springer til 1993, hvor en AIDS-epidemi ruller hen over New York City, hvorfor det lige pludselig er anderledes betændt at elske en af samme køn.

Og da lander vi i 2093, hvor en alternativ virkelighed, sådan synes det, har overtaget, for her eksisterer en totalitær verden, som er raseret af sygdom. Her er en forsker i færd med at kortlægge årsagen til sin mands pludselige forsvinden.

Vi springer rundt imellem perioderne, og det er ikke at røbe for meget, tænker jeg, når jeg nu skriver, at de tre dele har noget med hinanden at gøre, hvorfor spørgsmålet må melde sig: Går det op til sidst, og på en tilfredsstillende måde?

Det vil jeg ikke sådan uden videre sige, at det gør.

Der er noget søgt over det, og jeg er ikke begejstret for denne roman - i al fald ikke på samme måde, som jeg var med Et lille liv. En roman, hun fik mange mennesker verden over til at strømme over af tårer af, og det er der i sandhed også basis for her med denne roman, om end forholdet er et andet - homoseksualitetens historie.

Vi har her at gøre med en mursten af en fortælling, som med sine 750 sider er vanskelig at beskrive på anden vis end, at man som læser har rig mulighed for at gå i dybden med personer og miljøer, og særligt sidstnævnte er Yanagihara ferm til: at skrive et troværdigt miljø frem med autentiske karakterer.

Jeg vil gerne dvæle ved bogens sidste del, som for mig står som den mest spændende. Her handler det om pandemier, som skyder sig ind og skaber splid i samfundet, hvorfor det ser ud til, at man udelukkende kan lykkes med at styre det via totalitære forhold, men hvordan kan man leve som menneske med ønsket om at leve frit og finde kærligheden ad den vej i denne afgrænsende verden?

Det er et godt spørgsmål.

Det er en gribende roman, som også i hjemlandet USA er blevet beskrevet som endnu et mesterværk.

Jeg kan se hvorfor, men jeg mener nu ikke, at den når samme højder som Et lille liv, hvilket i vid udstrækning også er svær at gentage.

Men en rammesættende og fængende roman er det, dog ganske lang…