Sikken sællert!

Det siges, at J.K. Rowling fik ideen til Harry Potter efter at have været ud at se på en lejlighed og således havde en togtur foran sig efterfølgende.

Hun steg om bord på toget, som var stuvende fuldt, og pludselig landede ideen hos hende.

Det er hun nok meget glad for netop nu.

Hvilken frigørende proces.

Her er endnu en drejning i Harry Potter-universet.

Så er vi landet i Harry Potters univers - igen.

Det er en verden, der ikke sådan lige flader ud.

Og tak for det, for tiden er inde til den femte del af universet, som Jim Kay har sat op i grafisk forstand. Det er en fryd at fordybe sig i Harry Potter og Fønixordenen. Den er smuk og sigende, spækket med stemning, som jeg suger til mig, og der er smæk for skillingen.

Voldemort er ved at blive stærkere, og han får en fod inden for i den tryllebundne verden, hvilket Ministeriet for Magi pure benægter.

Harry Potter kan mærke det, for han martres af onde drømme og sære syner, mens han forsøger at afskærme sig og koncentrere sig om livet på Hogwarts.

Det går ikke just godt, for Ministeriet for Magi vil gerne have styr på skolen, og Professor Nidkjær er damen, der skal løfte den opgave.

Det bliver noget af et mareridt for Harry Potter, og han arres for altid.

Det er en fortælling, man vil nikke genkendende til, for der er med dette værk ikke noget nyt under solen.

Dog er det for mig at se en afgørende udgivelse, idet den løfter fortællingen og Harry Potter-universet til et nyt niveau, der kan fange endnu flere læsere.

Jeg glæder mig personligt til at læse højt for mine sønner i læsehjørnet en regntung og gråtrist efterårseftermiddag, mens blade rasler af.

Harry Potter er i sandhed drengen, der ikke ville dø. En udødelig herre i et fantastisk univers.