Mest læste
[Prosaanmeldelse]

1 - Prosaanmeldelse
Ternet Ninja
2 - Prosaanmeldelse
Hvis det er
3 - Prosaanmeldelse
Kantslag
4 - Prosaanmeldelse
De hængte hunde
5 - Prosaanmeldelse
Dig og mig ved daggry
6 - Prosaanmeldelse
Gud taler ud
7 - Prosaanmeldelse
Effekten af Susan
8 - Prosaanmeldelse
De mørke mænd
9 - Prosaanmeldelse
Og bjergene gav genlyd
10 - Prosaanmeldelse
The vampire diaries – Mørkets brødre

Ulvekrigen / Bernard Cornwell / 398 sider
Lindhardt og Ringhof . ISBN 9788711904862
Anmeldt 24/11 2019, 19:59 af Birgitte Amalie Thorn

Uhtred af Bebbanburg kæmper igen


Uhtred af Bebbanburg kæmper igen

« Tilbage venstrestil icon lige marginer icon - icon + icon print icon

Cover

Med Ulvekrigen har engelske Bernard Cornwell skrevet 11. bind i sin historiske romanserie Saksernes fortællinger. Vi følger endnu engang den kombinerede hovedperson og jeg-fortæller Uhtred, der som ung sakser blev hedensk opfostret blandt vikinger, men som ved skæbnens ironi ender med at kæmpe på saksisk, kristen side. Vi befinder os i 900-tallet, hvor det, der senere skal blive til England, kæmper for at blive en samlet nation og holde den nordiske invasion ude.

Handlingen er, som den plejer i en af Cornwells romaner: Uhtred og hans følgere bruger det meste af bogen på at ride fra det ene sted til det andet, mens de forsøger at navigere i de politiske intriger, som saksiske herremænds med meget enslydende navne skaber, og med jævne mellemrum er der så nogen, der dør. Ikke at dét berøres i synderlig grad: Ulvekrigen er kendetegnet af en ekstremt nøgtern skildring af selv livsomvæltende begivenheder, og som læser må du selv slutte dig til personernes tanker og følelser. Da jeg var yngre og forsøgte mig med Uhtred-serien for første gang, hadede jeg det træk ved serien. Men nu har jeg fået blik for, hvordan den nøgterne fortællestil på fineste vis spejler den lidt underspillede stil i de gamle islandske sagaer, som romanserien på sin vis lægger sig op ad. Det giver altså mening, at form afspejler indhold.

Men hvori består seriens magi så? Når nu vi hverken får store følelser eller en bugtende spændingskurve? Jeg fristes til at sige, at har du læst én bog i serien, har du læst dem alle elleve. En del af forklaringen bag populariteten ligger i seriens realisme og detaljegrad; det er vitterligt som at være der selv. Udover at være god til historisk research er Cornwell også eminent til at skrive kampscener – igen er der realisme og detaljer, så det bliver helt filmisk. Vi lugter øllet i den døende modstanders ånde og ser tandstumperne flyve. Romanserien er også bare et fascinerende tidsbillede af en turbulent periode i Englands – og indirekte også Nordens – historie. De gentagne kulturmøder og konfrontationer mellem saksere og nordboere er noget af det mest spændende ved serien.

Havde du ikke hørt om Cornwells Saksernes fortællinger-serie før den her anmeldelse, har du måske til gengæld hørt om BBC’s store tv-satsning The Last Kingdom? Den er et meget håndgribeligt bevis på romanseriens popularitet, for det er nemlig Cornwells bøger, der ligger til grund for tv-serien. Så er du til vikingetid, sværdkampe og historisk fiktion, er der kort sagt lagt op til mange, mange timers underholdning i det her krigerunivers.


Forrige anmeldelse
« Vintersøstre «
Næste anmeldelse
» De nyfødte »


Flere prosaanmeldelser