Mest læste
[Prosaanmeldelse]

1 - Prosaanmeldelse
Ternet Ninja
2 - Prosaanmeldelse
Hvis det er
3 - Prosaanmeldelse
Kantslag
4 - Prosaanmeldelse
De hængte hunde
5 - Prosaanmeldelse
Dig og mig ved daggry
6 - Prosaanmeldelse
Gud taler ud
7 - Prosaanmeldelse
Effekten af Susan
8 - Prosaanmeldelse
De mørke mænd
9 - Prosaanmeldelse
Og bjergene gav genlyd
10 - Prosaanmeldelse
The vampire diaries – Mørkets brødre

Vintersøstre / Sarah Morgan / 384 sider
HarperCollins. ISBN 9788771916706
Anmeldt 14/11 2019, 18:58 af Birgitte Amalie Thorn

Når julen virkelig er hjerternes fest


Når julen virkelig er hjerternes fest

« Tilbage venstrestil icon lige marginer icon - icon + icon print icon

Cover

Selv havde jeg aldrig hørt om engelske Sarah Morgan, før jeg læste Vintersøstre, men eftersom hun angiveligt har skrevet mere end 80 kærlighedsromaner og solgt over 16 millioner bøger på verdensplan, er hun svær at affeje.

Lad det være sagt med det samme: Det her er go’, gammeldags romantik, hvor du med garanti får en lykkelig, endorfinfyldt slutning. Mændene er nærmest overjordisk perfekte – så meget, at man som kvinde naturligvis glemmer tid og sted, når man kysser på dem. De forhindringer, som de kvindelige hovedpersoner skal overvinde, er primært oppe i deres egne hoveder. Og så er der familieidyl, nuttede børn og julehygge i rå mængder, kombineret med et ret forudsigeligt plot, hvor vi alle kan være med.

Men er du helt indforstået med dén præmis, er Vintersøstre en sød roman om moderne kvinders dilemmaer såsom karriere vs. familieliv, jagten på kærligheden og forælder-barn-relationen. Kort fortalt handler bogen om de tre McBride-søstre, Hannah, Beth og Posy, der som små blev adopteret af Suzanne og Stewart, efter at deres forældre døde i en traumatisk lavineulykke. Her mange år senere kæmper alle stadig med at gøre sig fri af den påvirkning, ulykken har haft på dem hver især. Det hele kulminerer, da familien samles til jul i det skotske højland omgivet af truende, sneklædte bjergtinder, og så må der sandheder og selvindsigt på bordet.

Sarah Morgan skriver i et let og flydende sprog, og navnlig i hendes replikker er der humor at spore. Dialogerne mellem de tre søstre med hver deres rolle i søskendeflokken er underholdende og genkendeligt for alle, der har søskende. Måske kunne romanen godt have været et par kapitler kortere. I hvert fald afløses et spændende plot med hints om en traumatisk fortid hurtigt af vished, hvorefter kvindernes følelsesmæssige dilemmaer bliver den primære drivkraft. Her måtte jeg selv tøjle min utålmodighed over, at de ikke bare tog sig sammen og handlede.

Uanset hvad er bogen fint timet her op til jul, for den vil være det perfekte pusterum i en hektisk juletid for romantikelskeren. Så snup en æbleskive og find den dybeste lænestol i stuen, og så er der lagt op til et par hjertevarme timer med McBride-søstrene og charmerende skotske juletraditioner.


Forrige anmeldelse
« En lykkelig slutning «
Næste anmeldelse
» Ulvekrigen »


Flere prosaanmeldelser