Mest læste
[Prosaanmeldelse]

1 - Prosaanmeldelse
Ternet Ninja
2 - Prosaanmeldelse
Hvis det er
3 - Prosaanmeldelse
Kantslag
4 - Prosaanmeldelse
De hængte hunde
5 - Prosaanmeldelse
Dig og mig ved daggry
6 - Prosaanmeldelse
Gud taler ud
7 - Prosaanmeldelse
Effekten af Susan
8 - Prosaanmeldelse
De mørke mænd
9 - Prosaanmeldelse
Og bjergene gav genlyd
10 - Prosaanmeldelse
The vampire diaries – Mørkets brødre

De nyfødte / Emilie Sandbye / 320 sider
Mellemgaard. ISBN 978-87-7218-530-9
Anmeldt 6/12 2019, 19:21 af Steen Christiansen

Diversitetsfantasy


Diversitetsfantasy

« Tilbage venstrestil icon lige marginer icon - icon + icon print icon

Cover

Emilie Sandbye har startet en syv-binds rejse gennem en alternativ, fantasy-inspireret version af dagens Europa, hvoraf to bind allerede er udkommet. De nyfødte er første bind og introducerer os til verdenen og hovedpersonen Storm. Mange ting er de samme (jobs, teknologi, osv.); mange ting er anderledes (befolkningen er varulve, elvere, og flere racer, stednavne er anderledes). Langsomt begynder man at leve sig ind i denne anderledes verden og opdage ligheder og forskelligheder.

De nyfødte er hvad der kaldes en immersionsfantasy — en fantasyfortælling, hvor man som læser ikke langsomt introduceres til den sekundære verden. Narnia-serien, Harry Potter-serien, og lignende, er alle klassiske portalfortællinger, hvor introduktionen til den sekundære verden sker langsomt og fører læseren ved hånden. De nyfødte, ligesom China Miévilles New Crobuzon-serie og Steph Swainstons The Year of Our War, kræver mere af læseren, fordi hovedpersonen kender verdenen og dermed ikke konstant taler om, hvordan verdenen fungerer eller hvorfor den er som den er. Denne immersion kan virke overvældende eller forvirrende, hvis man primært er vant til portalfantasy. For De nyfødte fungerer immersionen dog glimrende, da man på den måde konstant overraskes af den verden historien finder sted i.

Sandbyes verden, som endnu ikke har et navn, er unik i dens blanding af vores nutid og en anderledeshed, som kun fantasy kan skabe. Kontrasten mellem nutidighed og anderledeshed er en bærende faktor for De nyfødte og er ulig andre fantasyserier på markedet i dag. Fortællingen fokuserer på Storm, som er varulv og en del af en aristokratisk familie. Derfor forventes han at gifte sig for at føje sin fars vilje. Når man i stedet er forelsket i elveren Kallan, som endda også er en mand, så opstår der konflikter, både indre såvel som ydre. Hermed finder vi en anden forskel fra den klassiske portalfantasy — der er ikke en stor ondskab, som skal nedkæmpes af hovedpersonen. Denne missionsdrevne fortællestil skaber automatisk fremdrift, men for De nyfødte er det karaktererne, som er fremdriften. Hvis fortællingen primært handler om ens søgen efter egen identitet — et klassisk tema for ungdomsromaner — hvad bibringer fantasy-aspektet så? For De nyfødte skaber de forskellige racer, de semi-feudale samfundsstrukturer, og den generelle verdensforskellighed et indblik i diversitet og hvordan det er at være anderledes. Ved at gøre denne forskellighed eksplicit og bogstavelig, konfronteres læseren konstant med, at verden kan være anderledes end den er. Derfor skal fortællingen også være en immersionsfortælling. Hvis det var en klassisk portalfortælling, ville denne diversitet blive ødelagt af en overforklarende fortæller.

De nyfødte er dermed en glimrende ungdomsfantasyroman og en god begyndelse på en længerevarende serie. Skrivestilen er presserende; der er noget på hjerte og noget på spil.


Forrige anmeldelse
« Ulvekrigen «
Næste anmeldelse
» Karmaboy – den hemmelige klun... »


Flere prosaanmeldelser