Der er vist ikke ret mange i Danmark, der ikke har hørt om T.N. eller Ternet Ninja - for Anders Matthesens fortælling om Aske og hans levende tøjdukke, har ikke kun høstet roser blandt anmeldere, den blev jo også lavet til en fin animationsfilm , der blev den mest sete film i 2019 med over 900.000 solgte billetter og Robert-priser til følge.

Når en historie bliver så vild en succes, så får det som regel en opfølger, og selv om bogen Ternet Ninja 2 udkom i slutningen juni 2019, var redaktøren noget langsom i optrækket og kan derfor først præsentere anmeldelsen nu. Der er sikkert også de, der straks vil vide om to’eren kan leve op til etteren. Lad os derfor svare på dette spørgsmål straks; det kan den faktisk godt. Når det så er sagt, så skal det også nævnes, at fortsættelsen er en hel del forskellig fra sin forgænger på flere punkter.

Det første man oplever, når man læser bogen er, at der er skruet lidt mere op for de alvorlige, dystre og actionfyldte elementer, og desværre sker det på bekostning af humoren. Anders Matthesen er helt bestemt talentfuld, også når det handler om rollen som børnebogsforfatter, men det er som om, at han i Ternet Ninja 2 har valgt at fokusere på en fortælling, som i højere grad er en direkte fortsættelse af etteren, men uden lige så mage fjollede figurer og skæv dialog.

I den nye bog har hovedpersonen Aske ikke kun et problem, for ikke kun er skurken fra første del, den sleske forretningsmand Phillip Ebberfrø, takket være en fodfejl i retssystemet på vej ud af fængslet i Thailand, men hvad måske er værre, så opfører Jessica (den pige som det med møje og besvær lokkedes Aske at blive kærester med i den første bog) sig vildt mærkeligt. Hun tager ikke telefonen når Aske ringer og besvarer ikke rigtigt hans SMS’er. Aske tror, at der er noget helt galt.

Ellers er alt ved det samme. Sune, der er Askes stedbror, er stadig fordybet i sin iPad og spiser konstant. Askes mor Sirene er lige så hippieagtig, som da man mødte hende sidst og stedfaderen Jørgen har netop fået penge fra et selskab, til at færdigudviklen en ny app. Denne app kan ifølge Jørgen klassificere sin ejerers afføring ud fra bla. prutternes lyde og ved at analysere det billede, man tager af pølsen med sit mobilkamera. Selv om dette umiddelbart virker som en lam idé, har Jørgen fået et klækkeligt forskud på de penge, selskabet har lovet ham, og derfor inviterer han hele familien på en rejse til udlandet.

Både Aske og du ærede læser vil sikkert undre dig over, hvordan TN kommer ind i Askes liv igen? Var der ikke noget med at TN blev flået fra hinanden i den dramatiske slutscene i første del? Hvordan TN popper op i Askes liv igen skal selvfølgeligt ikke afsløres hér. Det må du selv læse bogen (eller vente på filmen) for at finde ud af. TN er dog opsat på at få Ebberfrø ned med nakken, så han ikke bare kan spankulere ud af et Thailandsk fængsel som en fri mand. Nu er gode råd dyre. For hvordan får Aske stoppet Ebberfrøs løsladelse og hvad er endnu mere besværlig, hvordan får han monstro overtalt resten af familien til at lade deres tur gå til netop Thailand?

Som denne anmeldelses titel muligvis afslører, så ender familien i Thailand, og her oplever familien, Aske og hans ternede ven en masse ting, der ikke alle er lige behagelige. Faktisk er vore hovedpersoner i dødsfare op til flere gange. Så hvis du er en ansvarsfuld forælder, så tager du lige og læser bogen igennem selv, før du begynder at læse den højt for dine poder. Hvad er ren spænding for enkelte børn, kan som bekendt få andre unger til at bryde ud i gråd. Som en bonus kan du også under gennemlæsningen øve dig på de stemmer, du skal bruge, hvis du skal læse bogen højt.

Som tidligere holder Matthesen sig ikke tilbage hvad angår både politik ukorrekte jokes eller farvefuldt sprog. Til gengæld mente Billebørnene, at der desværre også er blevet skruet alt for meget ned for hvad de kaldte ”onkel Stewart-frekvensen”. Selv om Stewart selvsagt er med, så er det langt mindre end i den første bog, og de voksne, der er vant til at lave stemmer når der læses højt, vil også vide at onklen er en af de, der er sjovest at lave.

Ternet Ninja 2 er lidt mere alvorlig og voldsom end forgængeren, men det passede faktisk Sebastian (på 15) fint, idet han fortalte sin anmelderfar, at han syntes historien var bedre i denne anden del. Carl (på 11) synes dog bedre om etteren, da han savnede flere skøre indfald. Anmelder, som den største af drengene, giver de andre to delvist ret, men var samtidig rigtigt godt underholdt. Endelig er bogen, lige som den første, skøn at bruge som højtlæsningsbog. Man forventer sig vel næppe stor, stor verdenslitteratur, når man anskaffer sig en bog med titlen Ternet Ninja 2, men som Stewart ville sige ”skid da også hul i det”, for indimellem er det også rigeligt, at en fortælling bare er underholdende, sjov og spændende.