Der er magi på færde her. Der er det faktiske, at der egentlig altid sker magiske ting, når den søde, lille Sigurd tilbringer tid sammen med sin bedstefar.

Her er fantasien bestemt det bedste og vigtigste, og den er en rejse, man kan tage på. De drager således på eventyr. De rammer en fantastisk ø. Ih, den er vidunderlig. Alt er godt. Alt er lækkert. Lige indtil bedstefaren konkluderer, at det er bedst, at han bliver, og Sigurd må da rejse hjem, ganske alene, for pokker!

Sigurd er ked af det – men stille og roligt finder han sig selv, og han finder ud af, at bedstefaren ikke er så langt væk alligevel, for der er en sær fornemmelse, der tager plads i Sigurds krop, og den går på, at bedstefaren altid vil bo i ham.

Det er en rørende fortælling om det at tage afsked, det at vokse op, og det at tro på fantasien.

Det er formidlet så fint i farverige forhold, og jeg er ganske enkelt vild med Benji Davies’ måde at formidle de lidt tunge budskaber til de små folk i vores verden på.