Billedkunstneren Ruth ankommer til Bordeaux, hvor hun skal have en udstilling i Kunsthallen. I et års tid har hun dannet par med kunsthistorikeren Johannes, som siger, han elsker hende men ikke vil elske med hende. Ruth håber, Johannes kommer til ferniseringen, men hun tvivler på det. I forbindelse med udstillingen møder Ruth den androgyne gallerist Abel, som hun har samtaler med om kunst, æstetik og barndommens følelse af ensomhed. Kompositorisk krydsklipper romanen mellem Ruths ophold i Bordeaux, Ruth og Johannes’ kærlighedshistorie fortalt i tilbageblik, samt historien om Abels teenagedatter Lily og hendes noget mere poetiske kærlighedsmøde med den jævnaldrende Ralf.

Pludseligt pornografisk begær
Hanne Ørstaviks roman Der findes en stor åben plads i Bordeaux handler om længsel efter nærhed og ønsket om seksuel hengivelse. Et gennemgående træk ved Hanne Ørstaviks forfatterskab er, at hun udforsker forholdet mellem sprog og virkelighed, og hendes bøger rejser eksistentielle spørgsmål om, hvordan man kan/skal leve med sig selv og de andre. I den forudgående roman Hyænerne (da. 2012) var udgangspunktet en anorektisk position, hvor hovedpersonen Siv havde forladt sin kæreste for at lære at mærke sine egne behov og sit begær. I Der findes en stor åben plads i Bordeaux er Ruth i dén grad til stede i kroppen, fyldt med begær og længsel efter Johannes. Johannes, derimod, har et anderledes seksuelt begær, hvor han foretrækker et platonisk kærlighedsforhold til Ruth og samtidig opsøger sexklubber og har sex med prostituerede:

”Jeg har et pludseligt PORNOGRAFISK BEGÆR, sagde Johannes. Vi havde ikke kendt hinanden så længe, det var hos mig, vi havde lukket døren ind til mit soveværelse for Sofi var hjemme, vi må have drukket og jeg må være begyndt at trække sweateren af ham, åbnet bæltet i hans bukser, trukket dem af, for vi lå nøgne på min seng, ovenpå sengetæppet, han lå under mig, lænet mod de lilla puder. Hvad mener du, spurgte jeg. Det sker pludseligt, siger han, at jeg bliver liderlig, og det vigtige er ikke at gøre det, men følelsen, en situation. Som hvad, spurgte jeg. Jeg ville høre alt og jeg ville ikke. Jeg satte mig overskrævs på ham, tog ham ind i mig.”

Ruth udforsker seksualiteten
Ruth har tidligere været gift og har teenagedatteren Sofi. Efter skilsmissen har hun haft flere elskere, men nu vil hun kun have Johannes. Grand Place de Bordeaux er et tidligere rettersted, som bliver en slags metafor for, hvordan Ruth har det med kærligheden og afhængigheden af Johannes. Hun er rædselsslagen for ikke at blive mødt og føler, hun er på vej til guillotinen. Trods det uforløste begær forlader hun ham ikke. I stedet kaster hun sig ud i at udforske flere sider af sin egen seksualitet ved at samle fremmede mænd op på en nudiststrand og gå på stripklub.

Kan Ruth lære at rumme alt det, Johannes begærer, og være en del af det? Og hvis ikke, er det så overhovedet muligt at skabe et afgrænset seksuelt rum kun for to – uden alle de andre? I kontrast til Ruths udforskning af seksualitetens mørkere sider står det lysere kærlighedsmøde mellem Lily og Ralf, fortalt i en nærmest dagdrømmende prosastil, men heller ikke de to unge er helt alene, for de medbringer også fantasier om andre. Man genkender straks Hanne Ørstaviks karakteristiske klangfulde, rytmiske prosa, som virker mere kraftfuld i denne roman, hvor kroppen får langt mere plads, end i den forrige roman Hyænerne, hvor hovedpersonen nærmest var afskåret fra at mærke kroppen.

Vil du møde mig?
Den allerførste sætning ”Vil du møde mig” er det centrale og tilbagevendende spørgsmål i bogen. Er det muligt at møde et andet menneske helt, eller er der altid en del af os selv, som vi er helt alene med? Jeg føler mig ofte provokeret, når jeg læser Hanne Ørstaviks bøger, fordi hun med sit præcise sprog og borende spørgsmål italesætter ømme punkter hos sine hovedpersoner og hos mig som læser. Det kan være konfronterende, men også lærerigt. Sådan en slags roman er Der findes en stor åben plads i Bordeaux også. Men det er først og fremmest en smukt skrevet kærlighedsfortælling om at ville nå frem til et andet menneske. Romanen er ikke en erotisk roman i traditionel forstand, men forfatteren skal have stor ros for sin overbevisende skildring af Ruths uforløste begær, og hvad det kaster hende ud i og gør ved hende.