Mange kender til følelsen af at sidde med en bog. Der er noget trygt og hyggeligt ved at ae bogen – dens ryg, dens sider, omslaget. Og at bladre gennem en bog har sin særlige lyd og lugt, hvilket bekræfter læseren som læser. Bogen er en fysisk genstand, som læseren kan have et forhold til. En bog er andet og mere end sit ’indhold’, det er også en form.

Forestillingen om bogens form er noget, der har optaget begge sider af fremstillingen af en bog. Bogtrykkere har haft særlige æstetiske og håndværksmæssige præferencer, hvilket man kan følge de mange udstillinger af boghåndværk eller bog-kunstværk. Også forfattere har arbejdet meget med bogens udseende. Sideopsætning og typografi har været de foretrukne parametre, der er bragt i anvendelse for at skabe nye menings- og betydningssammenhænge.

Et særligt fænomen er kendt som den manipulerede og ændrede bog. Her tager man en eksisterende bog, som man manipulerer på en eller anden måde og derved skaber et nyt udtryk, en ny betydning. Det er et eksempel på dette det engelske forlag Visual Editions sendte på gaden ved udgangen af 2010, nemlig Jonathan Safran Foers Tree of Codes. Bogen er en manipulation af en engelsk oversættelse af den polske forfatter Bruno Schulz fortælling ”The Streets of Crocodiles”. Manipulationen er foretaget gennem udstansning (fjernelse, udradering) af de fleste ord i den oprindelige fortælling, så de tilbageblevne ord skaber en anderledes mening – en ny fortælling ’under’ den ’oprindelige’. En slags omvendt palimpsest, som netop består i en manipulation, der skriver ’oven på’ en ’oprindelig tekst’.

Foers tekst er en symbolmættet beretning om eksistensen, tiden, Moderen og Faderen. Den handler om løsrivelse og om at gribe mulighederne i kontingensen, ja nærmest på grund af kontingensen og ikke på trods af den. I modsætning til den fortælleglæde, Foers tidligere værker udstråler, er der tale om en anderledes minimal litteratur, der ind imellem nærmer sig Kafkas stil og motivkreds. Dette ses ikke mindst i beskrivelse af børnene med masker, der virker truende på jeget.

Det velkendtes omslag i det fremmedartede er også et fremherskende element ved den tilbageblevne tekst, der læner sig op ad en absurdisme, hvor en dybereliggende mening hele tiden unddrager sig – i hvert fald for denne læser.

Som læser kan man ikke lade være med at fokusere på den fysiske side af bogen. Det er gangske enkelt svært at læse bogen, som man læser andre bøger. Man må løfte den side, man læser, for at kunne skelne ordene på den pågældende side, da andre ord fra de følgende sider blander sig i læsningen. De forskellige lag af tekst blander sig, så man læser et kor frem for at læse en enkelt stemme ad gangen. Man leder efter det næste ord og skubber de i øjeblikket påtrængende ord af vejen. Læsningen bliver en kamp, men en frydefuld kamp, som en læse-leg med bogen som legekammerat.

Bogen er kun trykt på den ene side, og når man gennembladre bogen bag fra, står de hvide sider som city-scapes, der giver mindelser om modernistisk arkitektur. Bogen bliver også på den måde et skulpturelt værk, der peger på betydningsdannelser i margin.

Forlaget Visual Editions har en mission om at skabe en anderledes litteratur, som inddrager bogens materialitet. Bogen som visuel kunstart – eller rettere sammenflettede kunstarter. Og det må siges at være lykkedes med udgivelsen af Tree of Codes, som jeg har læst med stor fornøjelse, selvom jeg ikke kendte til Bruno Schulz før læsningen af Foers efterord til bogen.

For andre manipulerede bøger se evt: http://www.logolalia.com/alteredbooks/